Bank-it i opbrud: Datacentralerne har valgt hver sin vej

BEC: Outsourcing og effektivisering

BEC, der også har den største kritiske masse blandt de tre datacentraler, er længere fremme i sin transformation end de andre, mener Robert Bo Jensen.

Datacentralen har i høj grad valgt at fokusere på en strategi med outsourcing og partnerskaber. Desuden har BEC en betydelig afdeling i Polen, der hvert år skal sikre at priserne holdes nede.

”BEC har flyttet betydelige mængder af arbejde ud til partnere. De outsourcer de tunge opgaver, men bevarer og styrker samtidig styring og udviklingskraft i huset.”

I 2024 overgik ca. 100 årsværk til Accenture, og 71 it-specialister blev overdraget til JN Data. Samtidig fortsætter BEC med at udbygge sit kontor i Polen, hvor planen er at halvdelen af de ansatte skal være placeret.

Et af de mere markante tiltag var etableringen af Scoutz – et nyt selskab med fokus på udvikling af løsninger på Salesforce-platformen, skabt i partnerskab med Nykredit, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank. Det er udtryk for, at BEC søger at sammensætte den rette teknologiske værktøjskasse i tæt samspil med kundernes forretningsbehov, forklarer Robert Bo Jensen.

"BEC er ikke bange for at prøve nye greb af – de forsøger at balancere modernisering, effektivisering og kundesamarbejde. Det giver dem en fleksibilitet, som er nødvendig i det marked, de opererer i."

Men transformationen har ikke været uden konsekvenser for medarbejderne. Fyringer har været nødvendige undervejs – senest i juni, hvor 16 medarbejdere blev opsagt. Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos Robert Bo Jensen:

"Det er små tilpasninger i det store billede. It-kompetencer er stadig efterspurgte, og mange af de opsagte vil hurtigt finde nye job i sektoren."

Robert Bo Jensen mener, at BEC’s styrke ligger i deres kritiske masse og brede kundebase. Med både store og mellemstore banker i ejerkredsen – herunder Nykredit og Arbejdernes Landsbank – har BEC en finansiel og organisatorisk tyngde, der giver mulighed for at satse langsigtet.

SDC: Opkøbt af Netcompany

SDC har gennemlevet den mest gennemgribende forandring af de tre datacentraler. Fra at være et kooperativt ejet selskab, hvor medlemsbankerne også var medejere, er SDC nu blevet solgt til Netcompany – Danmarks største it-koncern.

Opkøbet, der trådte i kraft 1. juli 2025 til en værdi af én milliard kroner, ændrer ikke bare ejerstruktur, men hele selskabets rolle i den finansielle sektor.

"SDC havde ikke den størrelse, der skulle til for at overleve som selvstændig datacentral. De måtte overgive sig og lade en ekstern spiller tage over. Det er en konsekvens af, at cost-basen ikke længere kunne balanceres med den kundebase, de havde."

Konsekvenserne er mærkbare –omkring 630 medarbejdere skal flytte fra SDC’s mangeårige adresse i Ballerup til Netcompanys nye hovedsæde i København.

Nu skal datacentralen drives videre i en ny langt mere kommerciel form med aktionærer og profitmål. Men det bliver også i regi af landets største it-selskab, der kommer med den masse og størrelse, som SDC måske netop manglede.

Det kan dog gå ud over medbestemmelsen over, hvad der skal udvikles og prioriteres. Og de tidligere SDC-banker og -pengeinstitutter har ind til videre samlet sig i det nye selskab Nordisk Finans IT, der skal sikre fælles stemme i samarbejdet med Netcompany.

For Netcompany er opkøbet ifølge Robert Bo Jensen en del af en større strategi om at få fodfæste i den finansielle sektor og bygge skalerbare bankløsninger, som kan eksporteres til udlandet.

"Netcompany ser en upside uden for Danmark. Det danske marked er homogent og svært at gå ind på. Men i Norge og Sverige er der stadig muligheder, og det er dem, de går efter," siger han.

For de tidligere ejere af SDC er håbet ifølge Robert Bo Jensen, at Netcompany kan løfte opgaven med både at modernisere den teknologiske platform og samtidig holde priserne nede. Hvordan det samarbejde kommer til at fungere, er stadig uvist.

Bankdata: Modernisering og teknologisk fornyelse

Bankdata har ifølge Robert Bo Jensen også masse til at holde fast på sin position i landskabet. Bankdata har været i gang med en gradvis, men målrettet transformation, hvor den tekniske modernisering kobles tæt sammen med organisatorisk forankring.

I modsætning til BEC har Bankdata ikke outsourcet i større skala, og i modsætning til SDC har Bankdata kunnet bevare ejerskab. Ifølge Robert Bo Jensen er det netop denne balance mellem stabilitet og forandring, der kendetegner Bankdatas tilgang:

"Hvor BEC spiller på mange forskellige tangenter, har Bankdata valgt en strategi med fokus på fornyelse indefra – både teknisk og organisatorisk – og det ser vi ske i et roligt, men konsekvent tempo."

De senere år har Bankdata investeret i ledelsesudvikling, professionalisering og agil transformation. Som hos flere af de andre it-aktører har fokus på teknologisiden været yderligere skridt ind i moderniseringens maskinrum: cloud-platforme, containerisering, automatisering og en øget brug af data og AI.

Bankdata har i dag en ejerkreds bestående af ni danske pengeinstitutter – herunder Sydbank, Jyske Bank og Ringkjøbing Landobank – som traditionelt har haft stærk indflydelse på retningen.

"De har stadig kritisk masse til at holde fast i deres forretningsmodel. Der er ikke noget, der truer Bankdatas eksistens eller ejerskab på kort sigt. Tværtimod virker det til, at de har fundet en vej, der balancerer ansvar, fornyelse og faglig forankring."

Støvede datacentraler er fortid

For alle datacentralerne og de store it-organisationer hos Nordea og Danske Bank er modernisering, cloud, data og moderne it helt ufravigelige nøgleord for de tidligere måske lidt støvede datacentraler.

”At forsimple it-infrastrukturen, skære ned for tunge systemer og skære legacy væk er nu et krav. Vi ser med AI og automatisering, at det kun accelerere,” siger han.

”Professionaliseringsbølgen i sektoren gør også, at man er nødt til at sige: Vi kan ikke bare blive ved med at smide mennesker og penge efter problemerne. Vi skal udvikle services smartere.”

Robert Bo Jensen peger også på, at konkurrencen fra andre typer spillere vil tage til og øge behovet for velsmurte digitale maskinerier i finanssektoren.

Historisk har det været svært for udenlandske spillere at bryde igennem på det danske marked. Men mere end nogensinde ser han nu antydningen af, at det kan ændre sig.

Revolut er det tydeligste eksempel på den bølge af fintech-spillere, der kan komme til at presse markedet.

”Revolut har efterhånden fået mange danske kunder. De tilbyder ukomplekse produkter til retail-markedet, og det kan pludselig gå stærkt.”

”De presser med en helt anden cost-base. Hvis Nordea og Danske Bank har skala, så har Revolut monster-skala. Og deres platform er moderne og langt mindre kompleks. De kan innovere langt hurtigere.”

Hvad betyder det for arbejdsmarkedet?

Selvom vi har set smarte AI-løsninger, outsourcing-aftaler, fyringer og et frasalg er Robert Bo Jensen fortrøstningsfuld, når det kommer til mandskabsbehovet i finans-it-afdelingerne.

”Sammenholdt med, hvor mange vi uddanner, ser jeg ikke et problem. Den finansielle sektor skal bruge masser af it-folk både nu og i fremtiden,” siger han.

De eftertragtede og nødvendige it-kompetencer vil dog ændre sig – men er man dygtig til at omskole sig, er der job, mener han. Mængden af konfigurationsudvikling vil måske være mindre. Til gengæld er der behov for dygtige ansatte til at teste, stille krav og tale med kunderne.

”Det kan godt være, at man skal tænke over at udvikle sine kompetencer, hvis man er lidt oppe i alderen og arbejder med aldrende teknologier. Men full stack-udviklere, kravstillere, procesfolk, projektledere og forretningsanalytikere er der et kæmpe behov for.”

”Det handler ikke bare om at kunne kode, men også om at forstå, hvad man koder til.”