AI-agenter rykker ind i driften – sådan bruger virksomheder teknologien i praksis
AI-agenter er det helt nye, og flere virksomheder har allerede sat dem i produktion. Her er 5 eksempler på, hvor det kan gøre en forskel.
2. Automatisering og produktivitet
AI-agenter vinder især indpas, hvor standardløsninger kommer til kort.
Hos SS&C, som betjener 20.000 finans- og sundhedskunder, har man mange millioner dokumenter at behandle – ofte i uensartede formater. Tidligere krævede automatisering stadig, at mennesker gennemgik næsten hvert dokument.
Det ændrede sig i 2024, da en AI-agent gik i produktion. Allerede i november behandlede systemet 50.000 dokumenter, og agenterne håndterer nu op mod 90 % af visse dokumenttyper, som fx lånedokumenter. Kun en lille andel kræver manuel indsats.
Hos den globale advokatvirksomhed Avantia fungerer AI-agenter som juridiske assistenter i fx Word og Outlook. Det betyder, at advokater hurtigere kan gennemføre kontrakter, besvare henvendelser og lukke sager – og virksomheden venter en marginforbedring på op mod 45 % i midten af 2025.
3. Kundeservice: Navigatører i komplekse datamængder
Hos researchvirksomheden Dun & Bradstreet, der leverer data til 95 % af Fortune 500, bruger man AI-agenter til at sikre præcis og kontekstuel adgang til information om over 500 millioner virksomheder.
Kunderne anvender oplysningerne til kreditvurdering, supply chain-analyse og salgs- og marketingbeslutninger.
Det handler ikke kun om opslag – men om at skelne mellem lignende firmanavne og sikre, at det er de rette data, der leveres.
4. Indhold og rapportering: Fra 50 timer til få minutter
Hos EY hjælper AI-agenter med at udarbejde tredjeparts-risikovurderinger.
Hvor det tidligere tog op mod 50 timer at gennemgå kontrakter og udarbejde en rapport, genererer agenterne nu et førsteudkast på få minutter. Herefter står mennesker for kvalitetssikring.
Næste skridt bliver en kontinuerlig overvågning af leverandører, som tidligere var for ressourcekrævende.
En undersøgelse fra Langbase viser, at tekstgenerering og opsummering er det næstmest udbredte agent-brugsscenarie (59 %), fulgt af marketing og kommunikation (50 %).
5. HR og vidensarbejde: AI som internt værktøj
I HR og intern support ser mange virksomheder AI-agenter som et lavrisiko-område med høj værdi. En IBM-undersøgelse fra januar viste, at 43 % af virksomheder allerede bruger AI-agenter i HR-funktioner.
Hos datafirmaet Indicium arbejder flere specialiserede agenter sammen i et multi-agent-system, hvor de hver især løser opgaver som videnhentning, dokumenttagging og svar på medarbejderspørgsmål.
Systemet identificerer også fejl og mangler i dokumentation, hvilket bruges til at forbedre interne processer.
Governance og kontrol: Teknologi med betingelser
AI-agenter bringer store muligheder med sig – men også en risiko for fejl, bias og fejlagtige handlinger. Ifølge LangChain-undersøgelsen vurderer 55 % af professionelle, at det er nødvendigt med kontrolværktøjer, der kan overvåge og analysere agenters adfærd. Men det betyder ikke, at de er særlig udbredt endnu.
Virginia Dignum, professor ved Umeå Universitet og formand for teknologipolitisk råd i Association for Computing Machinery, mener deusden, at agentiske systemer skal kunne erkende egne begrænsninger – og melde klart ud, når de ikke kan løse en opgave.
Hun advarer dog om, at sådanne interfaces stadig er sjældne.
Derfor er der behov for både governance og regulering. Agentiske systemer skal ikke kun håndtere de praktiske og forretningsmæssige konsekvenser af fejl – men også de juridiske, lyder det.