Stram nettet i hvidvaskbekæmpelsen

Af: Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet

Indlæg bragt i Berlingske d. 1. juli 2024:

81106 indberetninger om potentiel hvidvask. Det er, hvad der landede hos myndighederne sidste år. 65.903 af dem kom fra banker og andre finansielle virksomheder, hvor compliance, ’know-your-customer’ og anti money laundring fylder enormt i hverdagen for stort set alle finansansatte.

Det sker både i jobfunktioner dedikeret til opgaven – og det var alene i Nordea og Danske Bank mere end 6000 medarbejdere ved udgangen af 2022. Derudover er det også en markant del af livet som f.eks. bankrådgiver. Her kan ofte være både bøvlet og lidt akavet at trække gode, sunde kunder, som man måske har kendt i årevis, igennem rigtig mange spørgsmål og processer omkring ret simple bankforretninger.

Som bankkunde er man nok stødt på det, og det er bestemt til tider også ret generende for medarbejderne i banken, men det er også en opgave, vi gerne tager del i. Hvidvask og økonomisk kriminalitet er vores alles problem, fordi det undergraver en grundlæggende tillid i samfundet. Derfor løfter vi også gerne vores part – selvom det faktisk både tager tid for vores kerneopgave og også kan tære på relationerne til vores kunder, som vi jo helst bare gerne vil hjælpe.

Hvor ender sagerne?

For den finansielle sektors vedkommende ender indberetningerne i første omgang i det særlige Hvidvasksekretariat, der i 2022 talte i omegnen af 40 medarbejdere.  Sekretariatet ligger under det Nationale center for Særlig økonomisk Kriminalitet (NSK) og kunne tidligere i år i meddele, at man her vurderede indberetningerne efter en ’risikobaseret tilgang’. Altså en prioritering af, hvilke sager, der i sidste ende blev sendt videre til Skat eller Politiet - og underforstået at ressourcerne åbenlyst langt fra er til at håndtere det hele.

Man behøver ikke at have set mange minutter af ’Den sorte svane’ for at få skåret ud i pap, at problemet er så omfangsrigt, at det jo på ingen måde kan løses af banker eller bankansatte alene. Myndighederne har jo i sagens natur hovedrollen, men har nu efterhånden også så mange gange gjort klart, at de simpelthen mangler ressourcer til opgaven. Alarmklokkerne har lydt så længe, at det skriger på politisk handling.

Ressourcebehov er krystalklart

I Berlingske d. 22. juni kom så endnu et eksempel fra politidirektør Lasse Boje Nielsen fra NSK. Pointen var klar. Ressourcerne slet ikke står mål med problemets omfang, og NSK må prioritere, hvem man skal forsøge at få stillet for en dommer.

Myndighederne gør uden tvivl, hvad de kan, men ubalancen er tydelig. Der er ingen vej uden om at lytte til de efterhånden meget klare signaler om behov for flere ressourcer til et stærkere værn mod hvidvasktruslen.

Vi har brug for et samfund, hvor vi har tillid til hinanden. Derfor har vi også brug for en stærk og finmasket hvidvaskbekæmpelse, og her er et himmelråbende behov for at sikre ressourcer og kapacitet til myndighedssiden.