Stort ja til grønlandsk overenskomst
94 procent stemte for den to-årige overenskomst. Dagny Pars, der som tillidsrepræsentant forhandlede for første gang, ser allerede frem til næste forhandling.

Intens oplevelse
Hun er derfor glad for, at det kun blev en to-årig overenskomst.
”Så har vi mulighed for at forhandle noget mere hjem inden for længe. Denne gang var der kun strejke tilbage, vi kunne ikke komme længere,” siger hun og beskriver, hvordan hun følelsesmæssigt tog rutsjeture fra forhåbninger til skuffelse:
”Mine følelser bølgede op og ned, det var intenst. Jeg har gennemført forhandlerkurset som del af min uddannelse og var forberedt på, hvad der ville komme og at arbejdsgiverne sikkert ville være lidt hårde ved os.”
Hun roses af forhandlerne fra Finansforbundet for at være virkelig velforberedt, og selv var hun glad for at få brugt den del af sin uddannelse i praksis.
”Jeg er glad for, at medlemmerne stemte ja til overenskomsten, men jeg vil gerne have stemmeprocenten op, den lå på 67 procent. Så næste gang vil jeg gøre mere reklame for afstemningen på forhånd.”
94 procent stemte ja
Den to-årige overenskomst for 130 grønlandske medlemmer blev stemt hjem af hele 94 procent af de afgivne stemmer.
67 procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme.