Menu luk

Se listen: Her vil danske it-folk helst arbejde

Ny undersøgelse viser, hvor de danske it-folk allerhelst vil have et job. Vi skal ned på en 15-plads, før de første finansielle it-organisationer indfinder sig. Se dem her.

30. okt. 2024
1 min

Igen i år er LEGO den virksomhed, danske it-folk helst vil arbejde for. Det viser Universums årlige rangliste.

LEGO indtager førstepladsen efterfulgt af Novo Nordisk og Microsoft over de mest populære it-arbejdspladser for erhvervsaktive danskere med en it-uddannelse. 

Generelt vil danske it-folk gerne arbejde for nogle af de mest kendte brands; fra 4. til 6. pladsen finder vi Google, Apple og A.P. Møller – Mærsk.

Du kan se hele listen i bunden af artiklen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Universums rangliste

Universum Professional Survey 2023 er baseret på i alt 9.764 besvarelser fra erhvervsaktive danskere med en videregående uddannelse, hvoraf 701 arbejder inden for it.

Universum har gennemført Professional Survey i Danmark de seneste 25 år.

Du kan læse mere hos Universum.

Her er de bedst placerede finansielle it-arbejdspladser

Ser vi nærmere på de arbejdspladser, der rimer på den finansielle sektor, er der flere positive takter. 

Bankdata og Danske Bank er de bedst placerede finansielle it-organisationer. Bankdata rykker fra en placering som nummer 34, mens Danske Bank i 2023 indtog en 24. plads.

Også Nordea har taget et ryk frem fra nr. 37 til 23. 

Nykredit ender i år som nr. 34 mod 37 i 2023. 

Saxo Bank og Nets går henholdsvis 3 og 6 pladser tilbage, men er stadig med på listen over de 50 mest populære it-arbejdspladser. De ender som nr. 40 og 43. 

De vigtigste parametre ved en arbejdsplads

Unversum har også kortlagt de egenskaber ved en arbejdsgiver, som er de vigtigste for danske professionelle. 

De tre vigtigste er ’ledere, der vil understøtte min udvikling’, ’fleksible arbejdsforhold’ og ’et venligt arbejdsmiljø’. 

Seneste nyt