Menu luk

Se listen: Flere kunder klager over banker

Antallet af klager over landets penge- og realkreditinstitutter er støt stigende. I 2023 har flest klaget over Nordea.

29. jan. 2024
1 min

Flere klager over landet pengeinstitutter.

Det viser årsrapporten fra Det finansielle ankenævn.

Antallet af klager i ankenævnet har været støt stigende siden 2019, og fra 2022 til 2023 steg antallet af klager med 36 procent til 692.

Størstedelen af sagerne handler om pengeinstitutter, mens 19 har klaget over realkreditinstitutter og en enkelt klage handler om investeringsfonde.

95 har klaget over Nordea, der dermed er det pengeinstitut, der har fået flest klager efterfulgt af Danske Bank med 82 klager.

Se hele listen nedenfor.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Flest sager om betalingsmisbrug

Den største stigning i nye klager i 2023 handler om betalingsmisbrug. I alt 338 har klaget i den type sager, og det er en fordobling siden 2022.

Ankenævnet skriver i sin årsrapport, at man har set en stigning i sager, hvor forbrugerne selv logger på deres netbank og gennemfører transaktioner. Her henviser ankenævnet til, at der ikke er tale om et misbrug, som pengeinstitutterne hæfter for.

”Dette gælder uanset, at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald,” lyder det i årsrapporten.

Kun få får medhold

Det er dog kun få, der får medhold, når de klager til Det finansielle ankenævn. I 7 af sagerne fik klagerne fuldt medhold af ankenævnet, mens der i 12 af sagerne blev givet delvist medhold.

Nogle klager bliver delvist imødekommet under sagens forberedelse, og det gjorde sig gældende for 24 sager i 2023. 127 sager endte med at blive opfyldt eller med forlig uden af være blevet behandlet af selve ankenævnet.

Seneste nyt