Menu luk

Danske Bank: Se billederne af de tomme historiske lokaler og det nye moderne hovedsæde

En 10-årig proces er med Danske Banks flytning ved at være ved vejs ende. Kom med inden for i de tomme bygninger i Holmens Kanal og i bankens nye hovedsæde i Postbyen. Se de mere end 80 billeder her.

27. maj 2024
9 min

”Er det en Jorn mere?”

En flyttemand kommer gående med et stort maleri ud ad en port i Danske Banks nu tidligere hovedsæde i Holmens Kanal. Det er hans makker, der står på flyttebilens rampe, der med nysgerrighed betragter det maleri kollegaen rækker op til ham.

Selvom medarbejderne er rykket ud af det gamle domicil efter 149 år, er der stadig fuld gang i arbejdet med at pakke 153 års bankhistorier ned. De 49.000 kvadratmeter er solgt til ejendomsselskabet Thylander Gruppen, der overtager bygningerne ved årets udgang.

Nyhedsbrevet Finans og fotograf Mathias Eis tager dig med på en visuel tur rundt i de nu næsten tomme og øde historiske lokaler i Holmens Kanal til det nye pulserende hovedsæde i Postbyen ved Københavns Hovedbanegård. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Fra marmor til Harry Potter

I gården lige inden for porten er et stort telt fra Amager Teltudlejning slået op. Her passerer alle de flyttekasser, lamper, borde, stole, kaffemaskiner og malerier, der skal have en plads andre steder i banken, skal sælges på auktion eller doneres til velgørenhed.

På den måde kan medarbejderne bære ting ned om eftermiddagen, så de står klar til at ryge i flyttebilerne den efterfølgende morgen.

15 bygninger plus et parkeringshus udgør det nu tidligere hovedsæde i Holmens Kanal, og man skal holde tungen lige i munden for ikke at fare vild, når man passerer igennem dem på kryds og tværs.

Der er trappeopgange af mere og mindre imponerende grad lige fra den, der er dækket af marmor på både gulve og vægge, over en af træ med høje paneler og et flot lysindfald fra store, buede vinduer til den murstensbeklædte snoede vindeltrappe, der blandt medarbejderne er gået under navnet Harry Potter-trappen - og endelig de mere diskrete bagtrappelignede trappeopgange med laminatgulv. 

Mennesketomme lokaler og gange

3 gangbroer er med til at binde det tidligere hovedsæde sammen, ligesom 12 elevatorer i årenes løb har transporteret bankens medarbejdere op og ned. De slår også forskelligt ud på wow-skalaen, hvor højdespringeren er skabt af arkitekten Carl Brummer i 1928 og beklædt med bladguld. 

Det er kun en enkelt håndværker og flyttemand, man møder på sin vej igennem de ellers mennesketomme gange og lokaler med rækker af tomme skriveborde, arkivskabe, computerskærme og enkelte kontorstol hist og her, der ikke er fundet plads til i det nye. 

Efterladte whiteboards og plancher på væggene og lidt skrald på gulvet er noget af det eneste tilbage, som vidner om, at flere tusinde medarbejdere har haft deres daglige gang her.

Danske Bank er et sammensurium af banker, der har fusioneret gennem tiden. I 1990 var det Den Danske Bank, der fusionerede med Handelsbanken og Provinsbanken. 

De lå op ad hinanden i Holmens Kanal og symbolsk slog man væggen mellem de to banker ned, da man bekendtgjorde fusionen. På gulvene kan man i dag orientere sig om, i hvilken del af bygningen man er ved at kigge på farven på gulvtæpperne. De blå for Handelsbanken og de røde for Den Danske Bank.

I 1928 skabte arkitekten Carl Brummer denne elevator beklædt med bladguld. Foto: Mathias Eis

Danske Banks 6 søjler

Mange forbinder nok facaden ud mod Kongens Nytorv med de klassiske 6 søjler med billedet på Danske Bank. Erichsens Palæ har stået på den centrale plads i København siden handelsmanden Erich Erichsen fik den bygget i 1797.

Her finder man nogle af de mest imponerende dele af det gamle hovedsæde, hvor de historiske lokaler og sale nu står øde hen. 

Nogle steder står en tom sodavandsdåse i vindueskarmen eller de afskallede rester af et gulvtæppe på gulvet i skærende kontrast til stuklofterne, egetræstræpanelerne på væggene og de kunstfærdigt malede vægge og lofter. 

Et særligt direktionstoilet

Turen igennem bankens historiske del går blandt andet igennem Cigarkassen, hvor en udgave af ”Den Store Danske Encyklopædi” står ensom tilbage i en indbygget reol. Så til Tolvmødesalen, hvor man hver dag drøftede de kreditter, der skulle gives og afvises og Bellevuesalen, der ikke har et eneste vindue, men i stedet en malet udsigt over landskabet med vand og marker til hver sin side skabt af kunstneren Niels Strøbæk. Her har bankens bestyrelse holdt sine møder.

I Holmens Kanal er der ingen tvivl om, hvor bankens høje herrer sidder. Alle veje, der fører ind til topcheferne med blandt andet adm. direktør Carsten Egeriis’ nu helt tomme kontor, er markeret med et skilt med påskriften ”direktionen”.

Selv skiltet på toiletdøren tiltænkt ventende gæster er lidt mere imponerende en det klassiske piktogram af en mand. Her viser et skilt med en mand i et jakkesæt, at der er tale om et ”Executive Guest toilet”. Den hierarkiske opbygning har man droppet i Postbyen, hvor direktionen nu sidder mere centralt.

Fra klaverfabrik til bank

I et lokale står et ensomt klaver tilbage med et nodehæfte med Beethovens klaversonater på nodestativet. Klaveret har aldrig forladt bygningen, men blev bygget her dengang den anerkendte klaverbygger C.C. Hornung havde klaverfabrik på stedet. Nu skal det på auktion eller opmagasineres.

Nogle steder hænger malerier i forgyldte rammer af blandt andet tidligere tiders bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer stadig på væggene, men med en post-it i varierende farver, der viser, hvor de skal hen. Andre steder er de allerede taget ned. 

I alt har bankens hovedsæde haft omkring 3.000 danske kunstværker heriblandt landets største samling af William Scharff, men også værker af Vilhelm Lundstrøm, P.S. Krøyer og en samling af Asger Jorn.

Sidstnævnte blev købt af en lokal filial i Silkeborg, hvor man havde et godt øje til den lokale kunstner, inden han blev populær og berømt i resten af landet og i udlandet. Værkerne er derfor steget betragteligt i værdi, siden de blev indkøbt af den jyske filial.

En stor del af kunstværkerne er allerede røget under hammeren, og overskuddet er blevet brugt til indkøb af ny samtidskunst til hovedsædet i Postbyen, ligesom noget af overskuddet er doneret til velgørende formål. En stor del af de historiske værker har også fundet vej til det nye hovedsæde, mens en lang række kunstværker, antikviteter og fine gamle møbler stadig bliver solgt på auktioner hos Bruun Rasmussen og Auktionshuset. En del ting er også blevet gemt til en særlig Danske Bank temaauktion hos Bruun Rasmussen kunstauktioner i midten af september. 

Inden turen går videre til det nye domicil i Postbyen, passerer vi igen flyttemændene i porten.

Denne gang er det en figur i fuld størrelse af en mand fra bankens museum i kælderen, som de er ved at få bugseret op i flyttebilen. 

”Det er ikke så tit, jeg bærer rundt på en fuldvoksen mand,” konstaterer flyttemanden tørt. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

En af Danmarks største arbejdspladser

En kort cykeltur væk er det et helt andet indtryk, man får, når man kigger på det nye hovedsæde i Bernstorffsgade.

Den består af to bygninger ”The Post” og ”The Pondus”. Førstnævnte med henvisning til den postterminal, der lå her før i tiden – en lang spytklat fra Hovedbanegården, mens sidstnævnte referer til den velkendte pingvin-sparebøsse, som banken lancerede i 1967. Broen imellem dem er en reference til de velkendte gangbroer i Holmens Kanal.

Der er gået næsten 10 år fra tanken om, at Danske Bank skulle flytte opstod til nu, hvor mange af de i alt 6.300 ansatte er rykket ind i det nye domicil på 73.000 kvadratmeter, der gør det til en af Danmarks største sammenhængende arbejdspladser.

Undervejs gjorde den verdensomspændende corona-pandemi også sit til, at banken ændrede flytteplaner. Da de hybride arbejdsformer tog til, blev det klart, at man kunne samle en stor del af medarbejderne fra bankens kontorer i hovedstadsområdet her.

Åbent for offentligheden

Lige så snart man træder inden for, kan man høre summen fra de mange mennesker, der bevæger sig rundt i det store, centrale rum med de bløde cirkulære former. 

Der er offentlig adgang til den første del af bygningen, hvor forbipasserende har mulighed for at sætte sig med deres bærbare computer eller gå ind og få en kop kaffe på den Joe & The Juice, der er placeret i bygningen.

Tanken er, at banken skal være en meget større del af byens rum end den var i de tidligere meget tillukkede lokaler.

En del af det store madmarked, der fungerer som kantine for Danske Banks medarbejdere, vil på sigt blive åbent for offentligheden. For medarbejderne betyder det, at de nu via en app kan bestille deres frokost fra blandt andet Grød, Hallernes Smørrebrød, OliOli eller en af de i alt 9 forskellige udbydere.

Det summer af aktivitet, når man træder ind i Danske Banks nye hovedsæde. Foto: Mathias Eis

Ud mod den centrale del af bygningen ligger den såkaldte samarbejdszone, hvor det er tanken, at medarbejderne blandt andet kan sætte sig i lænestole med et tilhørende bord og tage et telefon- eller Teamsmøde. Der er også cirkulære sofaer, hvor flere kan sætte sig sammen og holde møder, der ikke kræver fuld fortrolighed, ligesom der også er større mødeborde, hvor hele afdelinger har mulighed for at sætte sig.

Inde bag ved ligger de såkaldte hjemmezoner med ens setup af skærme og stole, hvor medarbejderne kan finde en plads og koble sig på.

Kunsten er flyttet med

Akustik og lys er tænkt ind i byggeriet og de materialer, der er valgt. Gulvene er i egetræ og støbt beton, mens væggene er beklædt med blandt andet fyrretræ og andre steder glaserede tegl. Farverne er holdt i primært de lyse, nordiske toner.

Fra Holmens Kanal har man medtaget en række designklassikere, som blandt andet de klassiske PH koglelamper, der har fået centrale placeringer i det store, åbne rum. 

Mange kunstværker er flyttet med og har fået nyt liv i de nye bygningerne. Blandt andet to varianter af den lysekrone, som daværende statsminister Anker Jørgensen til et møde i banken på Holmens Kanal kaldte ”Portvinsdrankerens mareridt” på grund af alle de omvendte portvinsglas, den er lavet af. 

I en del af de over 500 mødelokaler hænger der malerier fra bankens samling side om side med moderne skærme, der gør det muligt at holde hybride møder med eksempelvis hjemmearbejdende kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.

En Robert Jacobsen skulptur af metal, som medarbejderne i sin tid samlede ind til at købe, har fået en central placering lige ved hovedindgangen. Man var nødt til at fjerne en ydervæg for at få den ud af Holmens Kanal, hvor den stod mere gemt væk op ad en væg.

Lige bag den kan man også se et eksempel på den mere moderne kunst, der er blevet indkøbt, da en stor videoinstallation af Sara Koppel om biodiversitet og truede dyrearter er hængt op på væggen.

I stueetagen er der indrettet et museum med genstande og malerier fra bankens historie. Her er det tanken, at skoleklasser kan få lov at komme ind, ligesom man kan åbne for offentligheden ved begivenheder som eksempelvis Kulturnatten i København.

Det er endnu ikke hele bygningen, som vi kan få lov til at se, men det bliver også til en tur op på tagterrassen, hvor man kan se ud over hovedbanegården og helt til Høje Gladsaxe i det fjerne.

Banken startede flytteprocessen i april, og efter planen skal den være færdig i juni.

Seneste nyt