Overset problem hos mænd skal have mere opmærksomhed
Mange mænd kæmper med fysiske og psykiske udfordringer, når de vender tilbage fra barsel. Og det skal vi have større fokus på, mener Finansforbundets næstformand.
Tal om mistrivsel
Tirsdag er det mændenes internationale kampdag, og derfor en oplagt mulighed for at sætte fokus på problemet, mener Steen Lund Olsen, der gerne ser, at vi bliver bedre til at tale om, når det går dårligt.
"Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi får aftabuiseret mistrivsel. Og at særligt psykisk mistrivsel bliver noget, vi taler om. Også i den fortrolige dialog vi har med hinanden på vores arbejdspladser," siger han.
Fra april 2023 har det været en del af overenskomsten i den finansielle sektor, at fædre og medmødre får 10 ekstra ugers barsel med fuld løn, så barslen ligestilles mellem mænd og kvinder.
Og for alle gælder det, at det er en god idé at få lavet en barselsplan med sin arbejdsplads, inden man går fra, mener Steen Lund Olsen.
"Så har både arbejdsplads og medarbejder styr på behov, kontakt, løn og udvikling før, under og efter barsel. Det ved vi giver en langt bedre tilbagevende fra barsel. Og at det er godt for trivslen," siger han.
Udbrændt efter barsel
Både mænd og kvinder kæmper med mentale udfordringer som udbrændthed, angst, stres og depression, når de vender retur efter barsel.
23 procent af fædrene og 38 procent af mødrene har oplevet psykiske udfordringer, når barnevognen bliver erstattet med hæve-sænkebordet efter en barsel, viser rapport fra Tænketanken Equalis.
Stop blødningen
Men faktisk bør kommunerne gøre langt mere for at sikre fædrene, allerede inden de kommer tilbage på arbejde, lyder det fra Finansforbundets næstformand. For nogle mænd rammes hårdt allerede, mens de er på barsel.
8 til 10 procent af de nybagte fædre rammes af fødselsdepression, viser tal fra Forum for Mænds sundhed. Og i størstedelen af landets kommuner screener man fædrene for fødselsdepressioner.
Men det er kun 46 procent af kommunerne, der tilbyder direkte støtte eller behandling til de fædre, der rammes. For mødrene er det 85 procent af kommunerne, der har et tilbud om hjælp.
Ifølge KL er kommunerne dog slet ikke forpligtiget til at tilbyde behandling for nogen af forældrene.
"Det er ikke et krav, at kommunerne har behandlingstilbud til forældre med fødselsdepression, men sundhedsplejen kan tilbyde familien ekstra besøg og støtte i hjemmet," siger Hanne Agerbak, kontorchef i KL.
Hun forklarer, at det kun er lægerne, der kan afgøre, om den enkelte har en fødselsreaktion, og som skal tage stilling til, hvilken behandling der er brug for.
"Det kan være kognitiv terapi, medicin eller andre ting. Sundhedsplejersker kan alene screene for, om en forælder er i risiko for at have fødselsreaktion," siger hun videre.
Vi bør kunne gøre det bedre
Det glæder Steen Lund Olsen, at mange kommuner er opmærksomme på fædrenes trivsel, men han er ikke imponeret over den manglende hjælp.
"Det er vigtigt, at de fædre, der mistrives og er ramt af for eksempel fødselsdepression, faktisk får den hjælp, de behøver. Ellers svarer det jo lidt til at konstatere, at nogen bløder, men at man ikke lige får stoppet blødningen," siger han og fortsætter:
"Det bør vi som samfund kunne gøre bedre."