Menu luk

Nationalbanken vil slukke stort it-system

Nationalbanken har annonceret, at den vil udfase betalingsplatformen Kronos2, som blev lanceret for få år siden til en pris af næsten en halv mia. kr. Det er forventningen, at et systemskifte kan ske i påsken 2025.

12. jun. 2024
1 min

Til en pris af næsten en halv mia. kr. lanceret Nationalbanken med hiv og sving for få år siden betalingsplatformen Kronos2. 

Men it-systemet bliver nu snart slukket, efter at Nationalbanken har besluttet at overgå til den fælleseuropæiske platform for betalinger og værdipapirhandel, Target, der er udviklet til også at kunne håndtere danske kroner.

Det er forventningen, at man vil kunne overgå til Den Europæiske Centralbanks (ECB) betalingssystem om under et år. 

Det fortæller Faisel Sethi, der er Nationalbankens chef for Target DKK-projektet, til Børsen. 

“Alle bankernes datacentraler har gennem lang tid testet Target-betalingssystemet, og vores forventning er nu, at vi bliver i stand til at skifte til det nye system i påsken 2025, og det er en plan, som vi er ret komfortable med på nuværende tidspunkt,” siger han.

Blev lanceret i 2018

Der skal seriøse digitale hestekræfter til for at håndtere de omkring 724 mia. kr., der hver dag løber gennem den danske betalingsinfrastruktur. 

Kronos2, der lanceret i 2018, var på daværende tidspunkt en opgradering fra det oprindelige Kronos-system, der stod færdigt i 2001. 

Men Nationalbanken gør altså nu for alvor klar til at udskifte Kronos2 med Target. Ifølge Nationalbanken vil det bl.a. give mulighed for at foretage straksbetalinger i andre valutaer end kroner. 

Desuden er det mere robust mod cyberangreb, og så vil det give en andel i ECB's stordriftsfordele, hvilket på sigt vil kunne betyde lavere priser for bankerne, lyder vurderingen fra Nationalbanken.

Overgangen til Target vil koste ca. 300 mio. kr.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

IT-ansatte

Finansforbundet er også for dig, der arbejder med it i den finansielle sektor. Du får adgang til nogle af Danmarks bedste it-kurser, arrangementer, netværk og nyheder om finans-it, tech og digitalisering.

Tjek vores tilbud til dig som it-medlem

Seneste nyt