Lunar skal have vigtig plan klar til Finanstilsynet fredag
Efter Lunar blev dømt til at betale erstatning for det fejlslagne køb af Instabank, har Lunar meddelt Finanstilsynet, at det vil styrke sin kapitalposition.
Styr på situationen
Overfor Børsen siger Vibeke Bak Solok, at situationen ikke har nogen indflydelse på kunders indeståender eller de tjenester, de bruger.
Kunderne er dækket af garantifonden, hvilket helt konkret betyder, at hvis en bank rammes af konkurs, vil både private kunder og selskaber, der har indskud og værdipapirer, får dækket op til 750.000 kr. inden for 7 arbejdsdage.
“I øvrigt kan vi ikke konstatere nogen større udsving i indeståender – udover hvad vi ser en helt normal februar måned. Det gælder i øvrigt også tilgangen af nye kunder, som vi har fået tusindvis af – også siden dommen faldt,” siger hun til Børsen.
Ken Villum Klausen, stifter og adm. direktør i Lunar Group, har desuden sagt til Finanswatch, at Lunar ikke nødvendigvis behøver at rejse kortsigtet kapital.
I stedet er der fere forskellige muligheder for at opfylde solvensbehovet. Det kunne fx være at skrue på størrelsen af lånebogen.
”Solvenskravet opgøres jo ud fra bl.a. udlånet, så det er ét håndtag, man kan tage fat i," siger han til Finanswatch.