Lønsystemer håndterer store bededag vidt forskelligt
Udbyderne af lønsystemer har måtte skrue og hamre i systemerne i forbindelse med, at store bededag er afskaffet som helligdag. Men der har ikke været en facitliste, så der er forskel på, hvordan kompensationen beregnes.
Uforholdsmæssig stor opgave
Hos både Visma Enterprise og Lessor har afskaffelsen af store bededag betydet ekstra arbejde.
Men det er begge virksomheder vant til. De har leveret lønsystemer til danske kunder i mere end 50 år.
”Vi følger med i, hvad der kommer af regulativer og lovgivning, og hvad det kan give af afhængigheder og konsekvenser. På den måde har det været en opgave på lige fod med andre," siger Anne Robertsen fra Visma Enterprise.
Hos Lessor gør Henrik Juul Jensen det også klart, at vedligehold af systemerne i forhold til gældende lovgivning selvfølgelig er en naturlig del af arbejdet. Men omfanget af opgaven har måske været lige i overkanten, siger han.
”Det har fyldt uforholdsmæssigt meget i forhold til, at det drejer sig om en kompensation for den enkelte medarbejder på 0,45 procent af deres årsløn," siger han.
Afskaffelsen af store bededag
- Store bededag er afskaffet som helligdag fra 1. januar 2024.
- Fremover vil den dag, der tidligere var store bededag, altså være en helt almindelig hverdag.
- Det betyder, at hvis du tidligere har haft ret til at holde fri på eller ret til kompenserende frihed for arbejde på store bededag, så bortfalder denne ret.
- Din årlige arbejdstid vil blive forøget med én ekstra arbejdsdag. For en fuldtidsansat svarer det til 7,4 timer årligt.
- Alle aftaler om frihed på eller kompenserende frihed for arbejde på store bededag, der er indgået før den 1. januar 2024, bliver ugyldige.
- Efter 1. januar 2024 kan der indgås nye aftaler om frihed på store bededag
- Hvis du er månedslønnet, vil du fremover få udbetalt et løntillæg på 0,45 procent som kompensation for den ekstra arbejdsdag. Løntillægget optjenes løbende.
- Din arbejdsgiver kan bestemme, om du skal have udbetalt løntillægget månedligt eller to gange årligt sammen med lønnen for maj og august.
Kilde: FH
Kortfattet lovtekst kan fortolkes
I Finansforbundet opfodrer chefforhandler Steven Vallik til, at man som medarbejder sørger for at få tjekket sin lønseddel.
”Det er med lønnen for januar første gang, at der er blevet betalt kompensation for store bededag, og jeg kan ikke forestille mig, at det er gået uden vanskeligheder alle steder. Så derfor er det vigtigt at få tjekket sin lønseddel,” siger han.
Steven Vallik understreger, at de 0,45 procent skal beregnes af alle faste løndele.
Alt efter overenskomstområde og lokalaftaler vil virksomhederne dog kunne have forskellige fortolkninger. Derfor har der været behov for dialog med kunderne, siger Anne Robertsen.
”Når en lovtekst er så kortfattet, er det naturligt, at der er mange spørgsmålstegn, når den skal udmøntes i praksis. Sådan er det næsten altid. Ligesom på andre områder har det krævet en dialog med virksomhedernes HR, økonomi og finans," siger hun.
Rart med en facitliste
Henrik Juul Jensen nævner også, at arbejdsgiverne har måttet på banen i forhold til, hvordan de vil definere de ansattes årsløn, som kompensationen på 0,45 procent skal beregnes af.
Netop det arbejde er dog blevet yderligere kompliceret af, at der har været flere ændringer til, hvordan de enkelte områder har defineret deres metode.
”Så er det ikke noget at sige til, at kunderne kommer i tvivl, når også arbejdsmarkedets parter kommer i tvivl. Den tvivl har vi jo også haft, og det har helt sikkert givet mere arbejde hos de danske lønleverandører, da det involverer hele værdikæden fra hypotese til færdigt produkt,” siger han og fortsætter:
”Beskæftigelsesministeriet har givet svar på en del af de mange spørgsmål, og sammen med vejledningerne fra de enkelte arbejdsgiverorganisationer, synes jeg, vi har fundet gode løsninger, men det ville have været rart for kunderne og for os, at der havde været en og kun en facitliste.”