Lev længere - giv hjernen udfordring på arbejdet
Rutineopgaver er ingen sag for hjernen, så giv den noget at tænke over, både på arbejde og i fritiden. Det øger chancen for et længere liv og mindsker risiko for demens. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver dig konkrete råd og anbefalinger.
Prøv noget ny
Selv har Troels W. Kjær indlejret forskellige udfordringer til hjernen i sin hverdag:
”Jeg rejser en del i mit arbejde, og har besluttet, at jeg skal lære bare nogle få ord, hvor jeg opholder mig – det kan være to ord på polsk. Og mindst hver anden gang, jeg kører i metro, skal jeg prøve at indlede en samtale med en medpassager, selv om det er svært, når alle kigger i deres mobiler.”
At række ud på den måde, kan dels være grænseoverskridende og dermed en udfordring, der gør hjernen godt. Desuden er det at være social og dyrke relationer i sig selv også vigtigt for det mentale, har undersøgelser vist.
Arbejdet er med til at forme hjernen
Dit arbejde og hvor meget det udfordrer din hjernekapacitet, har uden skyggen af tvivl stor betydning for, hvordan hjernen udvikles og vedligeholdes.
Det fremgår også af et nyt studie, som for nylig blev offentliggjort i tidsskiftet Neurology.
Over 7.000 nordmænd med 305 forskellige job indgår i studiet. Det viser, at dem med mentalt mindst krævende job havde hele 66 procent større risiko for en let kognitiv svækkelse og 31 procent større risiko for demens, efter de fyldte 70 år, sammenlignet med dem, der havde haft de mentalt mest krævende job.
Studiet har taget højde for en stribe faktorer, som kunne påvirke resultatet, så det tilbageværende resultat alene skulle afspejle jobbets mentale effekt på hjernen.
”Selvfølgelig påvirker vores arbejde hjernens udvikling. Vi bruger jo meget tid på arbejde, og hvis vi bruger den på for meget af det samme, udvikles synapserne i hjernen ikke på samme måde,” konstaterer Troels W. Kjær.
”Vi har længe vidst, at risikoen for demens er højere i socialgruppe 5 end i socialgruppe 1. Der er en klar sammenhæng mellem arbejde og hjernens tilstand.”
Tykkere hjernebark
Den yderste del af storhjernen kaldes hjernebarken. Den ville udfoldet kræve et hoved med en diameter på 60 cm. Heldigvis er hjernebarken i stedet foldet, hvilket giver det karakteristiske og velkendte krøllede udtryk.
Når vi presser os selv ved at give hjernen nye øvelser, danner den nye stier og forbindelser – synapser - og vokser faktisk – hjernebarken bliver en anelse tykkere. Men der er ingen grund til bekymring, der er plads nok, lover Troels W. Kjær.
Fire faktorer
Arbejdet er naturligvis ikke eneste faktor for hjernens velbefindende. Der er fire overordnede faktorer, opremser hjerneforskeren:
"Hvis vi kigger på, hvad der holder vores hjerne godt i gang, er det:
At bruge den - og ikke bruge den for meget på det samme.
At holde sig fysisk aktiv - læg gerne ind i dagligdagen at tage trapperne og gå en lille tur rundt om kontorbygningen.
At spise sundt - undgå mættede fedtsyrer, spis bær, nødder, fede fisk og mørk chokolade.
At holde pauser – både i løbet af dagen, og i form af en god lang nattesøvn, så du kommer ned i den dybe søvn, hvor hjernen fungerer som en vaskemaskine og frisker hjernen op."
Langsommere med alderen
Uanset, hvad du gør for at holde hjernen fit, kan du ikke undgå, at den skruer ned for indlæringsevnen lidt efter lidt.
”Små børn bruger omkring 30-40 procent af deres energi på at drive hjernen. Deres hjerne har en høj grad af plasticitet og tomme forbindelser, der ligger klar til at lære, blandt andet lære ord. Derfor kan små børn lære sprog fejlfrit.”
Som voksne bruger vi stadig mindre energi på hjernen, omkring 20 procent. Samtidig svinder hjernebarken med to procent per årti.
”Svindet begynder fra midt i tyverne og så går det ellers dernedad. Jeg har altid været god til it-systemer, men det er ikke helt så nemt som før at lære noget nyt. Til gengæld har man sidst i sin arbejdskarriere samlet masser af erfaringer, som hjernen kan trække på,” siger Troels W. Kjær.
Hvis man vil kæmpe mod tab af kapacitet, kan man som nævnt gøre en forskel ved at bruge sin hjerne og sin krop:
”I forhold til det fysisk viser studier, at det gør en forskel med gerne let fysisk aktivitet fire timer om dagen. Det er meget for de fleste, derfor skal det indarbejdes i hverdage,” siger hjerneforskeren, der også er forfatter til blandt andet bogen ’Gik Einstein til fitness?’
Det gjorde manden bag relativitetsteorien naturligvis ikke, men han var flittig til at gå raske, daglige ture helt frem til kort før sin død. I dag ved man altså, at han dermed gjorde noget, der har indflydelse på hjernens velbefindende.
Museforsøg tyder endda på, at fysisk aktivitet hos faren i tiden op til parring kan være afgørende for næste generations begavelse.
Mindre hjerne med årene
Små børn bruger omkring 30-40 procent af deres energi på at drive hjernen.
Som voksne bruger vi stadig mindre energi på hjernen, omkring 20 procent. Samtidig svinder hjernebarken med to procent per årti.
Glem dit aktivitetsur
Som overlæge og professor har Troels W. Kjær også været optaget af søvnens indflydelse på hjernen, blandt andet sammenhængen med epileptiske anfald.
Han har også været med til at undersøge, hvor gode de meget populære aktivitetsure er til at afdække søvnens kvalitet.
”Søvn optager mange, og der er bred forståelse af, at det ikke bare er en ligegyldig pause. Men aktivitetsure er ikke nøjagtige i forhold til søvn. Når vi måler på hjernen under søvn og sammenligner med aktivitetsurenes resultat, passer 70 procent nogenlunde, mens resten er helt off. Det er noget af en fejlmargin.”
Hans opfordring er at forsøge at lade være at bekymre sig om søvnen, men arbejde for at hvile i sig selv og skabe gode rammer for søvnen - blandt andet ved at få alle elektroniske skærme ud af soveværelset.