Menu luk

Kvindelige bankelever måtte ikke røre 100-kronesedlerne

Da Brita Kierrumgaard som ung blev ansat i Aarhuus Privatbank, var hun og andre kvinder forment adgang i arbitrageafdelingen. Heller ikke 100-kronsedlerne var for kvinder.

4. mar. 2024
3 min

”Når vi kvinder skulle aflevere papirer i abitrageafdelingen, måtte vi vente pænt på gangen. Hr. Abrahamsen bestemte derinde, og han ville ikke have os ind.”

Brita Kierrumgaard fik aldrig en forklaring på, hvorfor kvinder var forbudt på Abrahamsens domæne i Aarhuus Privatbanks filial i København, hvor hun tog hul på sin læretid i 1959.

”Sådan var det bare, det fandt man hurtigt ud af. Første gang gik jeg bare ind for at aflevere noget i afdelingen, men blev irettesat. Det ville den gamle knark ikke have.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Brita Kierrumgaard med sig selv som 17-årig, da hun hun begyndte som bankelev. Foto: Claus Bech

Første kvindelige elever

Da Brita Kierrumgaard begyndte i filialen sammen med en anden kvindelig elev, var det uvant for banken:

”Vi var de første pigeelever. Vi accepterede bare, at vi skulle vente i gangen, at sådan var det. Vi var 17 år og gjorde, som der blev sagt.”

Ud over de to kvindelige elever var der kun to ældre kvinder i bogholderiet:

”De var os ikke alt for venligt stemt. Jeg tror, de var lidt misfornøjede med, at vi unge kvinder var populære blandt de omkring tredive ansatte mænd.”

Ikke plads i kassen

De kvindelige elever måtte heller ikke, i modsætning til de mandlige, sidde i kassen.

”Selv om jeg var i lære i tre år, fik jeg ikke lov til at passe kassen. Vi fik heller ikke lov at røre 100 krone sedlerne, når de skulle foldes og tælles, kun tiere og halvtredsere.”

Der var ikke nogen logik i, hvad de kvindelige elever fik lov til.

”Vekselbeholdningen på seks millioner kr. måtte jeg godt passe. Og jeg måtte tage cleare check i Nationalbanken for millioner af kroner, hvor de store beløb skulle regnes sammen i hovedet.”

Brita Kierrumgaard måtte som kvinde ikke håndtere 100-kronesedler sedler, da hun var elev. Foto: Claus Bech.

Legat som elev

At Brita Kierrumgaard gjorde det godt som elev, fik hun papir på:

”Som den første pige overhovedet, fik jeg et flot legat på bøttepapir. Det var et skulderklap på 500 kr., som jeg fik i 1960. Men der var ingen ord knyttet til det. Jeg fik bare en kuvert, så kunne jeg selv læse mig til det.”

Noget andet, der ikke blev talt om, var påklædningen. Men det lå i luften:

"Vi kvinder kunne ikke drømme om at møde i lange bukser, og alle mænd var i jakkesæt. Jeg var i nederdele, lange ærmer, cardigansæt og kjoler. Og helst høje hæle, det kunne jeg godt lide.”

”Vi var de første pigeelever. Vi accepterede bare, at vi skulle vente i gangen, at sådan var det."
- Brita Kierrumgaard, pensioneret bankrådgiver.

Derfor blev hun overrasket, da hun efter en årrække udenfor sektoren vendte tilbage og blev ansat i Sparekassen SDS i 1974:

”Da måtte man møde i cowboybukser. Det var jeg lidt rystet over.”

Nu er det efterhånden en del år siden, Brita Kierrumgaard gik på pension, men hun følger med i sektoren fra sidelinjen.

”Det ser ud til, at tingene har ændret sig, man ser flere kvinder på topposter. Dengang var der heller ikke mange kvinder i det faglige arbejde i sektoren. I dag er kvinderne i overtal på den front.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Seneste nyt