Jeg er en ung mand på 43 år, familiefar og uden job

AI, Rekruttering og Jobsøgning: Tid til at genoverveje processen?

I den hastigt udviklende verden af jobsøgning og rekruttering er det interessant at tænke på, hvordan teknologi, især kunstig intelligens (AI), spiller en stadig større rolle.

For nylig blev jeg opmærksom på en samtale, der blev delt offentligt, hvor en rekrutteringsansvarlig fra en stor virksomhed beskrev, hvordan han havde modtaget ansøgninger genereret af AI. Han nævnte, at nogle ansøgere havde brugt AI til at skabe en ansøgning, der virkede alt for perfekt, en ansøgning, hvor ordvalg og formuleringer var så præcise, at de matchede jobannoncen næsten ord for ord.

Problemet var, at disse ansøgninger ofte ikke stemte overens med ansøgerens faktiske erfaring og baggrund.

Dette gav anledning til diskussion om, hvordan AI bør bruges i rekruttering. For rekrutteringspersonen var det vigtigt, at AI blev brugt på en måde, der understøttede en autentisk præsentation af ansøgeren. Ikke som et middel til at fremstille en ”for perfekt” version af sig selv.

Jeg forstår denne frustration. Når AI bruges korrekt, kan det være et værdifuldt redskab til at finjustere en ansøgning, men det bør ikke erstatte den menneskelige faktor, som er essentiel i rekrutteringsprocessen.

Jeg bruger til tider selv AI i min jobsøgning, specifikt et værktøj som Jobmakker.dk, som er udviklet i samarbejde med FTFa. Dette værktøj hjælper mig med at tilpasse mine ansøgninger, så de passer præcist til den jobbeskrivelse, jeg søger på.

Jeg er ikke afhængig af det, men jeg bruger det som et hjælpemiddel til at sikre, at min ansøgning er så skarp som muligt. Jeg er god til at formulere mig skriftligt og mundtligt, men AI kan hjælpe mig med at finjustere de små detaljer, som kan gøre en stor forskel i en ansøgning. Det giver mig mulighed for at præsentere mig selv på en endnu mere professionel og personlig måde.

Selv om jeg ser AI som et nyttigt værktøj, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, om vi som samfund er blevet for afhængigt af det i jobsøgningsprocessen?

Er det virkelig den bedste måde at finde den rette kandidat? Eller er vi i færd med at erstatte det menneskelige element i rekruttering med en teknologi, der ikke kan forstå nuancerne af personlighed og kulturtilpasning?

Virksomhederne skal også skille sig ud

En anden ting, der har fanget min opmærksomhed, er, hvordan virksomhederne i dag stadig meget ofte har en ensartet tilgang til at rekruttere. De søger efter kandidater, der ”skiller sig ud”, men sjældent giver de en konkret forklaring på, hvad der gør dem selv til noget særligt.

Mange jobannoncer nævner de krav, der stilles til ansøgeren, men få virksomheder fremhæver, hvad de kan tilbyde den rette kandidat. Det virker som en envejskommunikation, hvor ansøgeren skal leve op til bestemte standarder, men der stilles ikke de samme krav til virksomheden selv.

Jeg har altid haft høje forventninger til de virksomheder, jeg har arbejdet for. Jeg mener, det er helt afgørende, at en arbejdsplads ikke kun fokuserer på, hvad de forventer af medarbejderne, men også viser, hvad de tilbyder som arbejdsgivere.

For mange år siden, blev jeg kontaktet af en rekrutteringskonsulent med en jobannonce. Jeg svarede pænt og meget bestemt, at jeg gerne ville vide, hvad de kunne tilbyde mig som medarbejder i stedet for kun at fokusere på, hvad de forventede. Det blev der heldigvis taget godt imod, og vi fandt en løsning, hvor vi begge kunne se fordelene ved et samarbejde.

Jeg sagde ja til jobbet, fordi jeg kunne se, at virksomheden også havde noget værdifuldt at tilbyde mig.

Denne tilgang er ikke kun vigtig for jobsøgende. Det er også noget, vi bør forvente af de virksomheder, vi søger job hos.

Når vi ser på rekrutteringsannoncer, bør vi også spørge: Hvad gør denne virksomhed til noget særligt, og hvorfor skal jeg vælge netop dem?

I en tid, hvor AI bliver brugt til at skrive jobannoncer og afslag, synes jeg det er passende, at vi som ansøgere også stiller krav til, hvordan virksomheder præsenterer sig selv.

Er jobannoncerne forældede?

En anden tanke, jeg har haft, er, om de traditionelle skriftlige jobannoncer stadig er den bedste måde at kommunikere med potentielle medarbejdere på?

Når jeg ser på jobannoncer i dag, sammenlignet med de job, jeg søgte tilbage i 00'erne, virker det som om, der er sket meget lidt udvikling. Ja, der er kommet flere digitale platforme og værktøjer, men selve formatet for jobannoncer har stort set været det samme.

Jeg synes, vi bør overveje, om jobannoncer stadig skal være skriftlige.

Skal virksomheder i stedet benytte sig af videoer eller sociale medieplatforme som fx Instagram eller LinkedIn, hvor de kan give en mere levende og autentisk præsentation af virksomheden og dens kultur?

Jeg har set nogle meget inspirerende videoer fra virksomheder, der har valgt at bruge disse platforme til at kommunikere, hvad de står for, og det virker langt mere engagerende end en klassisk jobannonce.

Jeg er personligt ikke til skriftlige ansøgninger. Jeg foretrækker at mødes til en uformel samtale over en kop kaffe, hvor vi kan tale om mulighederne, og hvor både virksomheden og jeg kan få et indtryk af hinanden. Måske kunne dette være en måde at få en mere personlig og autentisk start på et muligt samarbejde?

Hvordan dette første møde kan arrangeres, er stadig et åbent spørgsmål, men det er bestemt en idé, der er værd at overveje.

Er det tid til forandring?

Jeg tror, at vi som både jobsøgende og arbejdsgivere står overfor en tid, hvor vi må overveje, hvordan vi bruger teknologi i rekruttering.

AI er et fantastisk værktøj, når det bruges korrekt, men vi skal huske på, at det stadig er mennesker, der skaber relationerne, og som er i stand til at forstå de nuancer, som ikke kan opfanges af teknologi.

Vi bør spørge os selv, om de metoder, vi bruger i dag, er de mest effektive, eller om det er tid til at tage et skridt i en ny retning?

Når vi gerne vil ansætte mennesker, ikke bare medarbejdere, er det vigtigt, at vi ikke kun ser på de formelle kvalifikationer, men også på den menneskelige faktor. Jeg tror, vi kan finde den rette balance ved at kombinere det bedste fra teknologi med det, der gør os menneskelige: Vores evne til at forstå og relatere os til hinanden. 

Afslutning

Jeg håber, at både virksomheder og jobsøgende vil begynde at stille de svære spørgsmål om, hvordan vi bedst muligt navigerer i denne nye rekrutteringsverden, hvor AI spiller en større rolle.

Teknologi kan hjælpe os, men det er de menneskelige forbindelser, der skaber de bedste resultater, og det er måske netop i mødet mellem mennesker, at vi kan finde de løsninger, der virkelig gør en forskel.

Tak fordi du læser med.