Menu luk

Endnu et år uden et eneste bankrøveri

Antallet af bankrøverier i Danmark lander for andet år i træk på 0. Det vækker glæde hos både ansatte og arbejdsgivere, der dog peger på, at de kriminelle har rykket deres aktiviteter et andet sted hen.

1. jan. 2024
5 min
I 2000 var der 221 bankrøverier. Det svarer til næsten ét per bankdag, mens der siden 2017 har været mindre end ti bankrøverier om året. Foto: Michael Bager/Jyskfynskemedier/Ritzau Scanpix

For andet år i træk har der ikke været begået et eneste bankrøveri i Danmark.

Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Og det glæder formand i Finansforbundet Dorrit Brandt.

”Røverierne har været en kæmpe belastning for de medarbejdere, der direkte eller indirekte er blevet truet eller røvet, mens de har passet deres arbejde. Derfor er vi naturligvis glade for, at der nu for andet år i træk ikke har været fysiske bankrøverier i Danmark,” siger hun.

I 2000 var der 221 bankrøverier. Det svarer til næsten ét per bankdag, mens der siden 2017 har været mindre end ti bankrøverier om året. 2022 var det første år uden et eneste bankrøveri. En nyhed så skelsættende, at store internationale medier som amerikanske CNN og britiske The Guardian også valgte at skrive om det.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Også i Finans Danmark, der er interesse- og arbejdsgiverorganisation for bankerne, glæder man sig over, at endnu et år er gået, uden en eneste bank er blevet udsat for røveri.

”Med de mange røverier, vi så tidligere, var der selvfølgelig nogle penge, der havnede i de forkerte lommer. Men hvad der var meget værre, var den belastning og de mén, som røverierne gav de ansatte i bankerne, og derfor er det selvfølgelig superglædeligt, at vi nu er i en situation, hvor vi kan se tilbage på endnu et år uden et eneste røveri,” siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen.

"Det er jo mennesker af kød og blod, der pludselig står over for en røver, som måske er bevæbnet med en pistol eller en kniv. Det har for rigtig mange været dybt traumatiserende."
- Dorrit Brandt, formand Finansforbundet

Ofre kæmper fortsat med konsekvenser

Men selvom antallet af røverier er faldende, kæmper mange bankansatte, der har været udsat for røveri, fortsat med konsekvenserne.

I Finansforbundet har man aktuelt 10 verserende arbejdsskadesager, som omhandler røverier i perioden 2002 til 2018. Nogle ofre får nemlig først mange år efter røveriet konstateret PTSD.

”Det er jo mennesker af kød og blod, der pludselig står over for en røver, som måske er bevæbnet med en pistol eller en kniv. Det har for rigtig mange været dybt traumatiserende oplevelser med store personlige konsekvenser,” siger Dorrit Brandt.

Større kontantbeholdning bekymrer ikke

Faldet i bankrøverier er sket samtidig med, at mange banker helt har lukket de kontante kasser, mens blandt andet Danske Bank kun har en enkelt kontantkasse i København og én i Aarhus.

Bankerne kan dog se frem til at få en markant større kontantbeholdning i den nærmeste fremtid, når de skal stå i front for at udfase 1000 kr.-sedler og ældre pengesedler som en konsekvens af Nationalbankens plan om at gøre netop de sedler ugyldige fra 31. maj 2025.

Det bekymrer dog ikke Michael Busk-Jepsen.

”Vores bedste bud er, at risikoen for røverier ikke bliver større,” siger han og peger blandt andet på, at en stor del af indbetalingerne kan ske gennem pengeautomater, der også kan tage imod kontanter. Nogle pengesedler vil være så gamle, at der skal folk til at vurdere deres ægthed. Men her vil bankerne som regel udpege en bestemt filial, hvor pengene kan indleveres.

”Det vil være en filial, der har den tilstrækkelige sikkerhed, så de vil være i stand til at tage imod pengene på en betryggende måde,” pointerer han.

Hos Finansforbundet regner Dorrit Brandt med, at der bliver skabt de nødvendige rammer for de ansattes sikkerhed.

”Der er jo stadig rigtigt mange kontanter i omløb, så det bliver naturligvis en opgave, som kommer til at fylde noget for sektoren og for medarbejderne i det kommende halvandet år. Det er afgørende, at udskiftningen kan håndteres fornuftigt og sikkert ude i de finansielle virksomheder, og det er jeg også overbevist om, at sektoren er opmærksom på,” siger hun.

Bankrøverier i Danmark

221

Så mange bankrøverier var der i 2000

Det svarer til næsten ét pr. bankdag

<10

Siden 2017 har der været mindre end 10 bankrøverier om året

I 2021 blev der kun begået et enkelt bankrøveri

0

2022: Første år uden røverier

For første gang nogensinde blev der i 2022 ikke begået et eneste bankrøveri. 2023 blev andet år uden et eneste røveri mod en bank.

Røverne er blevet digitale

Men selvom røverne har lagt elefanthuerne på hylden, så er det ikke fordi, de helt har droppet ideen om at få fingrene i andre folks penge.

De har i stedet rykket deres kriminelle aktiviteter om bag skærmen og forsøger sig med forskellige former for svindel som blandt andet netbanksvindel, betalingskortsvindel, kærlighedssvindel og investeringssvindel.

I 2022 lykkedes det kriminelle at slippe afsted med 425 mio. kr. relateret til svindel med betalinger, viser tal fra Nationalbanken og Finans Danmark.

Ifølge Michael Busk-Jepsen gør bankerne en stor indsats for at komme svindlen til livs. Det sker blandt andet med tekniske løsninger og oplysningskampagner, ligesom næsten 500 bankfolk i hele landet arbejder med at bekæmpe den stigende digitale svindel eller hjælpe ofrene for den.

Dyr forebyggelse

Bankernes samlede udgifter til forebyggelse og bekæmpelse af digital kriminalitet løber ifølge Finans Danmark op i knap 750 mio. kr.

”Det er dyrt at holde det her i luften, men det er også nødvendigt for at opretholde tilliden til sektorens betalingssystemer og reducere risikoen for, at man som privatperson bliver svindlet,” siger Michael Busk-Jepsen.

Og hos Finansforbundet er Dorrit Brandt glad for, at der kommer mere fokus på området.

”Digital svindel er et kæmpe samfundsproblem, som rigtig mange medarbejdere i sektoren hver dag arbejder med at bekæmpe. Den indsats kræver mere oplysning og mere fokus på området, for svindlen er enormt avanceret og voksende problem. Det har omkostninger for kunder, for bankerne og for tilliden mellem parterne, og derfor er det en helt afgørende at få taget bredere fat om,” lyder det fra formanden.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Seneste nyt