Disse job bliver mest påvirket af store sprogmodeller: Sådan rangeres finans

AI kan føre til flere arbejdspladser

Faktisk forventer flere, at AI kommer til at øget antallet af arbejdspladser, end det modsatte.

Det fortæller politisk seniorkonsulent Lucia Lyng Velasco fra Finansforbundet.

”Analysen er ret klar om, at erhvervslivet forventer tilpasninger i måden vi arbejder på, men erhvervslivet forventer ikke de markante fyringer eller nedskæringer, som nogle går og frygter. Der sættes ikke lighedstegn mellem øget brug af generativ AI og ændring af personaleniveau,” forklarer hun.

Derimod peger erhvervslederne på, at man forventer øget efteruddannelse af egne medarbejdere, så de er bedre klædt på til at kunne se muligheder – udfordringer og dataetiske problemstillinger i snittet mellem forretningen og nye teknologier, fortæller Lucia Lyng Velasco.  

I analysen, der har indhentet svar fra 1.200 virksomhedsledere på tværs af Norden, angiver halvdelen, at de ikke forventer ændringer i personaleniveau, mens blot 6 % angiver, at fyringer kan blive en konsekvens.

Se listen

Danmarks Statistik og Københavns Universitet har scoret i alt 113 arbejdsfunktioner og 121 brancher. Scoren repræsenterer et skøn over i hvor høj grad menneskelige evner og forskellige AI-applikationer er beslægtede – med andre ord i hvor høj grad kunstig intelligens og store sprogmodeller kan assistere eller udføre arbejde, der ellers har været udført af mennesker.

’Finans & økonomi’ er opgjort som den femte mest berørte arbejdsfunktion, mens de tre brancher; forsikring og pension, pengeinstitutter og finansiel service også er helt i toppen i forhold til indflydelsen fra de nye værktøjer som ChatGPT.

Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, som udråbes til at kunne blive påvirket mest af sprogmodellerne., mens det i forhold til brancher er videregående uddannelsesinstitutioner, der rangeres højest.

Se listerne herunder. 

Finans-ansatte er klar til forandringerne

Selvom den finansielle sektor ifølge analysen er højt eksponeret over for generativ AI og sprogmodeller, peger Lucia Lyng Velasco på, at finanssektoren i forvejen har gennemgået en høj grad af digitalisering, hvorfor sektoren også står godt rustet til de nye forandringer.

”Det er muligt, at finans er et område, der anses som nærliggende for udrulning af endnu mere AI, men jeg tror ikke, man vil opleve det så voldsomt, som man måske vil opleve det inden for de områder, hvor man ikke på samme måde har været gennem en digital transformation i flere årtier,” siger hun og tilføjer:

”Der er selvfølgelig på nogle områder stadig et umodent AI-miljø i virksomhederne, men vi skal ikke underkende den ballast, det har givet vores medlemmer at være gennem mange transformationer.”

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der helt overordnet udsigt til, at der vil kunne ske forskydninger i arbejdsmarkedet som følge en øget brug af store sprogmodeller.

Det nævnes fx, at "den dramatiske stigning i antallet af brugere af LLM'er kan skabe bemærkelsesværdige muligheder for at forstærke og fortrænge menneskeligt arbejde og på den måde komme til at påvirke sammensætningen af arbejdsmarkedet."

Mennesket i centrum for AI-udviklingen

Det er helt afgørende, at vi tager hånd om de positive og negative forandringer, der potentielt er på vej, siger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.

”Det er selvfølgelig vores vigtigste opgave som repræsentanter for 56.000 medarbejdere i den finansielle sektor at være med til at forme og definere rammerne for den øgede brug af forskellige former for AI, så det sker med medarbejderne i centrum.”

”Vi skal være med til at sikre, at udviklingen sker på en måde, der løfter arbejdsforhold, øger kvaliteten og letter arbejdspresset på en optimal og ansvarlig måde,” siger han.

Steen Lund Olsen understreger, at kunstig intelligens vil blive en større del af vores hverdag.

Derfor er det afgørende, siger han, at medarbejderne inddrages i konkrete løsninger og oplever en transparens om de beslutninger vedrørende kunstig intelligens, der træffes på arbejdspladserne.