De hurtige it-notifikationer

Nordea ramt af langvarigt DDoS-angreb: 25 dages stormangreb

Nordens største bank, Nordea, er blevet udsat for et massivt og vedvarende DDoS-angreb i 25 dage.

Det skriver Finanswatch.

Mads Skovlund Pedersen har aldrig oplevet lignende forstyrrelsesangreb i sine fem år som dansk landechef hos Nordea.

”Det er ikke en tilfældig fyr i en kælder, der finder på at lancere et DDoS-angreb, der varer i 25 dage, og hvor der bliver skiftet angrebsmetode så ofte, som vi oplever det,” siger han til mediet.
Han vil ikke afsløre, hvem man mistænker for at stå bag de aktuelle angreb, som undervejs har forstyrret adgangen til net- og mobilbanken.

Mads Skovlund Pedersen pointerer, at der udelukkende er tale omet avancerede DDoS-agreb, som overbelaster serverne ved at bombardere dem med forespørgsler.

Bagmændene har ikke fået adgang til hverken systemer eller kundedata.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Udviklere hos Jyske Bank er begyndt at bruge AI: "Vi tænker os godt om"

Det er primært i de interne arbejdsgange, at Jyske Bank er begyndt at bruge nye AI-værktøjer.

Det gælder bl.a. andet it-udviklerne, der er begyndt at bruge værktøjerne, når de programmerer.

Det fortæller Ralf Pedersen områdedirektør med ansvar for implementering af AI til Midtjyllands Avis, skriver Finanswatch.

Derudover er fokus stadig på at øve sig og gøre sig nogle erfaringer, inden banken er klar til at gå mere offensivt til værks.

"Når det gælder kunstig intelligens, er vi som bank ikke helt så langt, som nogen måske tror. I øjeblikket arbejder vi mest med kunstig intelligens internt, hvor vi afprøver forskellige metoder og arbejdsgange. Vi øver os, får gode erfaringer, og vi tænker os godt om samtidig," siger han.

Nye svindeltendenser plager finanssektoren: AI er den nye trussel

Igennem de seneste tre år har den finansielle sektor oplevet en stejl stigning på 80 % i antallet af svindelforsøg.

I en hidtil uset skala er der tale om sofistikerede svindelforsøg.

Det viser en ny rapport fra Signicat, der afslører, at AI-drevet svindel udgør 42,5 % af alle opdagede svindelforsøg i finans- og betalingssektoren.

Rapporten anslår, at knap 30 % af forsøgene er vellykkede.

Svindelforsøg inkluderer nu bl.a. deepfakes, syntetiske identiteter og sofistikerede phising-kampagner.

Mindre end en fjerdedel af de finansielle institutioner taget skridt til at implementere AI-drevne foranstaltninger til forebyggelse af svindel, lyder det i rapporten.

"Mekanismer, der virkede for et par år siden, er ikke længere tilstrækkelige, og det er vigtigt, at virksomhederne overvejer en tilgang med flere lag, der f.eks. kombinerer elektroniske identiteter med risikoanalyse og om nødvendigt optrapninger," udtaler Pinar Alpay, Chief Product & Marketing Officer hos Signicat, i en meddelelse.

Du kan læse hele rapporten her.

Godfather of AI modtager nobelprisen

Canadisk-britiske Geoffrey E. Hinton har sammen med amerikanske John J. Hopfield modtaget nobelprisen i fysisk for deres arbejde inden for inden for computerteknologi og kunstige neurale netværk i 1980’erne, der har lagt grundlaget for nutidens udvikling inden for kunstig intelligens.

"Takket være deres arbejde har menneskeheden nu et nyt redskab i værktøjskassen, som vi kan vælge at bruge til gode formål. Maskinlæring baseret på kunstige neurale netværk revolutionerer i øjeblikket videnskab, ingeniørkunst og hverdagslivet," lyder det bl.a. i komiteens begrundelse.

Det skriver flere medier.

John Hopfield, professor ved Princeton University, opfandt en type neuralnetværk, kaldet Hopfield-netværk, der kan lagre og genskabe mønstre i data, som f.eks. billeder.

Geoffrey Hinton, professor ved University of Toronto, byggede videre på Hopfield’s opdagelser ved at udvikle den såkaldte Boltzmann-maskine, der har været afgørende for bl.a. opgaver som billedklassifikation.

Geoffrey Hinton modtog i 2012 Turing-prisen og bliver ifølge New York Times kaldt for The Godfather of AI.

Han har bl.a. været ansat som hos Google igennem mere end 10 år, men er i dag blevet en fortaler for behovet for regulering. Han frygter, at udviklingen vil kunne lede til AI, der overgår den menneskelige intelligens, som vil kunne misbruges af ondsindede aktører.

I nobelprisens anerkendelse af de to forskere, lyder der bl.a. også en lille advarsel.

”Hvordan dyb læring via kunstige neurale netværk vil blive brugt i fremtiden, afhænger af, hvordan vi mennesker vælger at anvende disse utroligt potente værktøjer, som allerede er til stede i mange aspekter af vores liv.”

Bitcoin og mysteriet om Satoshi Nakamoto: Dokumentar hævder at have svaret

Det har længe været en af internettets helt store gåder.

Hvem gemmer sig under aliasset Satoshi Nakamoto, der opfandt bitcoin og i dag skulle have en beholdning af bitcoin til en værdi af mere end 450 milliarder kroner?

En ny HBO-dokumentar, “Money Electric: The Bitcoin Mystery,” hævder at have svaret.

Men Peter Todd, som dokumentaren forsøger at afdække som bitcoin-stifteren og en af verdens rigeste personer, benægter.

"For ordens skyld er jeg ikke Satoshi," lyder det fra Peter Todd, der er bitcoin-kerneudvikler og krypto-ekspert, til CNN i en erklæring.

Han kalder dokumentaren "uansvarlig" og mener, at det sætter hans liv i fare.

Uvisheden omkring skaberen af bitcoin har givet anledning til mange spekulationer og teorier gennem årene.

Det var således Satoshi Nakamoto, der i 2008 offentliggjorde det i dag berømte bitcoin-whitepaper, men siden forsvandt fra nettet i 2013, netop som kryptovalutaens værdi skød i vejret.

Efter års søgen og gætteri er instruktøren af dokumentaren, Cullen Hoback, overbevist om, at han har fundet den rette.

Beviserne inkluderer et mystisk indlæg fra en bitcoin-debat i 2010 skrevet af Peter Todd eller var det Satoshi Nakamoto?

Du kan selv drage dine konklusioner.

Dokumentaren kan lige nu ses på Max med undertitlen "En gribende skildring af Bitcoin-valutaens oprindelse og den måde hvorpå dens gådefulde bagmand satte sig for at forstyrre den globale finansorden."