Menu luk

Svend Brinkmann: Her er den helt store udfordring i arbejdslivet

Efter årtier med fokus på evig udvikling er det tid til at tage sin egen personlighed ud af arbejdet, inden det går galt, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann.

9. okt. 2023
5 min
Dansk / English
Vi skal droppe ideen om at være ’det hele menneske’, når vi er på arbejde, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann.

Danskerne har været under pres i mange år. Vil vi have ro i sjælen og fred i hovedet, skal vi droppe ideen om at være ’det hele menneske’, når vi er på arbejde, og finde tilbage til det, der egentlig gør noget godt for os: Tryghed.

Det mener professor i psykologi på Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, som i midten af september holdt oplæg for Finansforbundets medlemmer i København.

”Vi har dyrket fortællingen om forandringens kunst og livslang læring i 25 år. Vi har forstået det budskab. Så nu er tiden kommet til at vedligeholde nogle af de velfungerende strukturer, der er bygget op, og som rigtig mange mennesker er glade for,” siger Svend Brinkmann og peger på, at ”psykologisk tryghed” er blevet lidt af et buzzword, men det er ikke uden grund, slår han fast.

”Det er fordi, folk ikke kan se et arbejdsliv for sig, som kun handler om brændende platforme og jonglere med en masse bolde i luften på en gang. Disruption-begrebet er fuldstændig forsvundet sammen med andre af den type begreber. Det har haft sin tid, og nu skal vi på den måde konsolidere og skabe gode rammer at arbejde under.”

Brinkmann bragede igennem i offentligheden i 2014 med bestselleren ”Stå fast”, der er et opgør med det stigende fokus på evig selvudvikling og selvrealisering. Det er efterfølgende blevet til flere storsælgere med diverse former for priser til følge.

Med budskaber om at tage den mere med ro, lade være med at jage det nye og tidens trend og bliv bedre til at sige nej til krav, opgaver og forventninger, har han siden ”Stå fast” været en central stemme i debatten om, hvordan vi lever vores liv på en mere meningsfyldt måde, og hvor arbejdet skilles mere ud fra, hvem vi er som person.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Helt kort så er den store udfordring i arbejdslivet, at de fleste ikke arbejder for arbejdets egen skyld, men for at få en indkomst."
- Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet

Fritiden er kommet ind i arbejdet

Disruption, corona og AI har kun forstærket behovet for at gå et gear eller to ned.

”Helt kort så er den store udfordring i arbejdslivet, at de fleste ikke arbejder for arbejdets egen skyld, men for at få en indkomst. Når man så skruer op for kravene og KPI’erne og kræver, at den enkelte udvikler sin personlighed, endda måler på den, og til medarbejderudviklingssamtalen taler vi også om dig som person,” siger Svend Brinkmann og forklarer:

”Vi overskrider måske dine intime grænser, eller noget man tidligere ville have opfattet som en intimsfære, og bevæger vi os ind i og gør det til genstand for optimering og udvikling. Hér opstår en risiko for, at man kører sur i det og måske endda får nogle symptomer på stress og udbrændthed.”

Det er især i brancher med høj grad af konkurrence og mange relationer til kolleger og kunder, at den risiko er til stede, mener Brinkmann. Han peger på, at grænserne mellem arbejde og privatliv langsomt er blevet udvisket i takt med, at fritidsaktiviteter er blevet blandet ind i arbejdslivet.

Det kaldes ”The Wellness Syndrome”:

”Vi mennesker har det bedst, når vi har fri og går ture i naturen eller er sammen med venner eller dyrker vores hobbyinteresser. Og der har moderne arbejdspladser sagt ”okay, det må vi også have på arbejdspladserne” og indført DHL-stafet, korsang, massage, pubcrawl og alle mulige ting, som knytter personen til arbejdspladsen gennem en eller anden form for meningsfuld aktivitet, selv om det jo egentlig ikke har noget med arbejdets indhold at gøre,” siger Svend Brinkmann.

I hans optik burde fokus ligge et helt andet sted.

”Jeg synes, det er en lidt fattig erstatning for det, der ville være bedre: At fokusere på det, man laver. Altså vi er jo her ikke for at løbe DHL-stafet, men for at producere et eller andet, skabe et eller andet,” forklarer han.

Risiko for tomrum

Derfor skal vi lidt groft sagt skelne mere mellem Privat-Svend og Arbejds-Svend som en modsætning til, at vi skal være ”os selv” i alt hvad vi laver hele tiden.

”Frem for at sige, at nu er det hele menneske på arbejde, så foreslår jeg, at vi siger, at det er en tredjedel af mennesket, der er på arbejde. Og det er den tredjedel, hvor jeg sælger min tid og mine færdigheder til gengæld for at få en lønindkomst, og så kan man håbe, at den tid man bruger på arbejde - som er relativt mange timer hen over et liv – er brugt meningsfuld. For hvis det ikke er meningsfyldt, så kan man samtidig holde det ud i strakt arm og sige ”jeg har ikke har solgt hele mig til det her. Jeg finder mening i livet i fritiden i håndboldklubben, ude i haven, med mine børnebørn, whatever,” siger Svend Brinkmann

Faren er, påpeger han, at hvis man lægger hele sig selv i sit arbejde, så opstår der et stort tomrum, den dag man – frivilligt eller især ufrivilligt – ikke længere har det arbejde. Risikoen for, at man ser sit liv som mislykket og en fiasko stiger, hvis tilgange til arbejdet er, at det skal give mening hele tiden og man skal lægge sig selv i alt, man laver på arbejdet.

'Mindre konkurrence, mere tryghed

Og på den måde kommer han tilbage til ”psykologisk tryghed”.

”Der er ret meget forskning i psykologien, der peger på, at vi mennesker fungerer bedst, når vi er trygge. For 10-15 år siden var der mange der snakkede om, at man bare skulle have en brændende platform, og så ville kreativiteten boble frem osv. Det er der ikke meget evidens for. Folk tager jo færre chancer, når de er utrygge og bange for at ryge næste gang."

"Det er lige før, at jo tryggere, folk er, jo bedre arbejder de sammen, fordi de ikke behøver at fremhæve sig selv på bekostning af de andre eller på bekostning af gruppen. Så jeg vil næsten sige, at jo mere, man kan minimere konkurrencen indadtil i en organisation, på en arbejdsplads, eller i en koncern, desto bedre,” lyder det fra Svend Brinkmann.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Seneste nyt