Se lønnen: Det tjener it-ansatte i gennemsnit i finanssektoren
Det afspejler sig i lønniveauet, at it-ansatte i den finansielle sektor er blandt de mest eftertragtede på det danske arbejdsmarked. Her kan du se gennemsnitslønnen, og hvordan den har udviklet sig de seneste år.
Lønnen for it-ansatte i den finansielle sektor
- Finansforbundet har foretaget beregninger af gennemsnitslønningerne for it-ansatte omfattet af Standardoverenskomsten (STOK'en).
- Tallene er inklusive eget pensionsbidrag, men eksklusive arbejdsgivers pensionsbidrag og ferietillæg.
- It-medarbejderne får desuden oftere timer fra timebanken udbetalt sammenlignet med andre ansatte i Finanssektoren.
- It-medarbejdere har typisk også mere merarbejde end andre grupper indenfor STOK'en, og de får oftere udbetalt merarbejdet.
- Desuden er et genetillæg på 25 til 75 procent af timelønnen og reglerne vedrørende hviletid og fridøgn særligt relevant for it-medarbejdere, da de ofte arbejder mere på skæve tidspunkter.
- Betalingen af rådighedsvagter, tilkald og konsultationer, skiftehold og maskin- og systemafhængigt merarbejde henvender sig specifikt til it-medarbejdere.
Markant højere gennemsnitsløn
Spoler vi frem til 2024 , vil den kommende lønstigning på 3,70 procent betyde, at den månedlige gennemsnitsløn i 2024 er cirka 7.000 kroner højere sammenlignet med 2021.
Næste år vil de it-ansattes gennemsnitlige månedsløn altså være omkring 64.000 kroner.
Det vil sige, at gennemsnitslønnen er steget med cirka 12,30 procent i perioden 2021-24.
Det høje løngennemsnit for de it-ansatte er ikke kommet af sig selv. Det afspejler blandt andet de resultater, som det er lykkedes Finansforbundet at få forhandlet igennem i de seneste mange år.
It-medarbejdere er cirka omfattet af Finansforbundet Standardoverenskomst
Samlet lønstigning i 2023 og 2024 for hovedparten af medarbejdere omfattet af STOK'en
En af de højeste gennemsnitlige månedslønninger blandt Finansforbundets medlemmer
Ny overenskomst kom på plads i marts
I den seneste overenskomst blev resultatet gode lønstigninger i 2023 (4,50 %) og 2024 (3,70 %), som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) forhandlede på plads i marts.
”Det har været hårde og langstrakte forhandlinger på en kompleks baggrund, men jeg er rigtig glad for, at vi sammen med arbejdsgiverne er nået frem til et resultat med en fornuftig ramme, som også giver medarbejderne en mærkbar lønstigning,” sagde Finansforbundets formand Kent Pedersen, efter aftalen.
”Sammen med de andre elementer i aftalen har vi samlet set en rigtig fornuftig og god aftale for de kommende to år for medarbejderne og virksomhederne i sektoren. Det kan vi være rigtig godt tilfredse med,” tilføjede han.
Med den nye overenskomst blev Finansforbundet og FA enig om en toårige aftale for 120 virksomheder og cirka 41.000 ansatte i penge- og realkreditinstitutioner samt it-finansvirksomheder.
Aftalen løber frem til 31. marts 2025 og har sikret medlemmerne lønstigninger på 4,50 procent i 2023 og 3,70 procent i 2024, hvis der ikke tilgås aftaler om lokale lønpuljer.