Menu luk

Se listen: Disse banker betalte mest i skat

Der blev betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat forrige år. En lang række penge- og realkreditinstitutter topper listen over skattebetalere.

Over 100 milliarder kroner.

Så meget blev der betalt i selskabsskat i 2021. Det er en stigning på omkring 50 procent sammenlignet med året før, skriver Ritzau.

Novo Holdings, der er medejer af Novo Nordisk, topper listen, men også en lang række banker og realkreditinstitutter har bidraget med store beløb til statskassen og er derfor at finde på listen.

Det gælder blandt andet Danske Bank, der betalte 1,97 milliarder kroner i skat i 2021. Se hele listen nedenfor.

Her er de penge- og realkreditinstitutter, der betalte mest i skat i 2021

Tallet i parentes er virksomhedens placering på den samlede liste over de største betalere af selskabsskat i Danmark i 2021.

  1. Danske Bank, 1,972 milliarder kroner (3)
  2. Forenet Kredit, 1,942 milliarder kroner (4)
  3. Nordea Danmark, 1,627 milliarder kroner (5)
  4. Jyske Bank, 1,244 milliarder kroner (6)
  5. Sydbank, 709 millioner (12)
  6. Spar Nord, 346 millioner (24)
  7. Ringkøbing Landbobank, 316 millioner kroner (27)
  8. DLR Kredit, 250 millioner kroner (34)
  9. Skandinaviska Enskilda Banken, 235 millioner kroner (38)
  10. Sparekassen Danmark, 203 millioner kroner (42)

Kilde: Skatteministeriets liste over de 100 største betalere af selskabsskat i 2021. Se hele listen her.

Seneste nyt