Retorikeren giver den store guide til lønsamtalen: Her er 3 ting, du skal huske

Du er på vej ind til en lønsamtale med din chef. Virksomheden kører, du har gjort det godt, alle er glade. Det mest rimelige vil egentlig være, at chefen sidder klar med både truthorn, konfetti, flag og en højere månedsløn.

Men… det gør chefen ikke.

Derfor er det vigtigt, at du på forhånd har gjort op med dig selv, hvad du skal have ud af lønsamtalen. Og ikke nok med det: Du skal have tænkt over, hvad du vil gøre både før, under og efter samtalen.

"En lønsamtale er en kampplads. Den er vigtig, for der er typisk meget på spil. Den samtalen er et salgsmøde."

Ordene kommer fra Mette Højen Wiik. Hun er erhvervsretoriker og er ofte i medierne, når taler fra diverse kendte skal analyseres. Eksempelvis dronningens nytårstale.

Til daglig er hun selvstændig med konsulentfirmaet ”Work In Tune”, hvor hun rådgiver ledere i nogle af landets største virksomheder om, hvordan de brænder igennem på scenen. Det sker blandt andet i samarbejde med Det Kongelige Kapel, hvor hun bruger musikere til at vise, hvordan man slår igennem.

Hun har mange års erfaring fra den finansielle sektor – herunder som taleskriver og performance coach i Finansrådet – og har derigennem en vis indsigt den verden, finansfolk befinder sig i.

"Omdrejningspunktet i mit arbejde er, at folk får mest muligt ud af både deres forberedelsestid og deres taletid. Til en lønsamtale vil man gerne positionere sig selv på en god måde, så man kan opnå sine karrieremål, og man vil også gerne have nogle flere penge," forklarer hun og drager en parallel til musik:

"I musik handler det rigtig, rigtig meget om, at hvis du ikke fremfører det på en fed måde, så kommer der bare ikke nogen klapsalver. På den måde er musik en meget tydelig og ubarmhjertig måde at kigge på performance på," siger Mette Højen Wiik.

Kropssprog er vigtigt

Den sidste del handler om kropssprog. Også her er det vigtigt at forberede sig.

"Du kan have en skidegod plan, men hvis du sidder og skraber i gulvet og har hænderne under bordet, så duer det ikke rigtigt," indleder Mette Højen Wiik den del.

Hun peger på, at når to mennesker sidder direkte over for hinanden, så signalerer det konflikt. Hvilket en lønsamtale til en vis grad også er, men hvis det er muligt at ændre det – eksempelvis side lidt skråt eller ved siden af hinanden.

"Når man er ved siden af hinanden, er man mere sammen. Det er to helt forskellige følelser. Man kan godt sidde overfor hinanden og have en superbehagelig, iderig samtale men bare det, du er opmærksom på, det hjælper dig til at tage mere kontrol."

Stemmen og hænderne er også vigtige: Når man sidder godt – lidt fremme på stolen - med ret, rank ryg, giver man stemmen de bedste forudsætninger for ”at lyde stærk og klar og signalere selvsikkerhed”. Det skal spille sammen med hænderne, som folk ofte ikke ved, hvor de skal gøre af

"Det er lidt en nøgleøvelse, for der er en fuldstændig genial sammenhæng mellem det, du gør med din gestik, altså hænderne, og den måde, som din stemme lyder på: Hvis du tager dine hænder og laver et fysisk tryk, så kommer det igennem i stemmen. Der er en sammenhæng mellem det, vi lægger vægt på, rent fysisk, og hvordan stemmen lyder. På den måde bruges hænderne til noget meningsfyldt, fordi de skal bruges til at markere de vigtigste nøgleord og nøglepointer."

Den sidste del af kropssproget er øjnene, og også her er direkte øjenkontakt noget, de fleste har det lidt svært ved og i stedet kigger ned.

"Det skal man undgå. Når du kigger væk, misser du en supervigtig påvirkningsmulighed. Det er, når de sidste ord har forladt dine læber, at du skal holde øjenkontakt med chefen og se ”hvordan lander mit budskab?”. Det kan jo være lidt ubehageligt, hvis man kan se på ens leder, at det ikke faldt i så god jord, men jeg vil til enhver tid prioritere at vise det mod, der ligger i at holde øjenkontakten. Det er værdifuldt og viser, at du er selvsikker og du tror på dig selv," forklarer Mette Højen Wiik.