Parkinson-diagnose tvang Klaus til farvel efter 42 år i Nordea

400 kunder

Gradvist fik han også sværere ved at koncentrere sig, men han passede fortsat sine 400 kunder:

”Jeg kender dem alle sammen, og jeg gik meget op i at holde fast i kontakten til dem.”

Der blev efter aftale med hans chef skruet lidt op for hjemmearbejdet, så han kunne fastholde jobbet, men hvile sig, når trætheden stadig oftere ramte ham som følge af sygdommen

9. marts sidste år skete der dog en drastisk udvikling, og hans træthed har siden været langt mere udtalt:

”Jeg fik meget kraftig hovedpine og mistede kortvarigt synet på det ene øje, mens jeg sad og arbejdede på min hjemmearbejdsplads.”

Han blev indlagt på hospitalet i Hillerød med mistanke om blodprop. Siden var han ikke på arbejde igen, han blev sygemeldt og måtte efterhånden indse, at det var tid til at forlade arbejdsmarkedet.

”Det var sorgfuldt for mig at acceptere det, og først var der tale om fleksjob som en mulighed. Men jeg er blevet meget dårligere og kunne ikke magte det mere. Nogle gange må man lytte til venner og omgivelser og forstå, at det ikke går længere. Det var det rigtige valg, det kan jeg se nu,” siger Klaus Frederiksen.

Aldrig alene

En af dem, han lyttede til, var hans tillidsrepræsentant, som opfordrede ham til at tale med sagsbehandler i Finansforbundet i Nordea, Charlotte Hansen. Han roser i høje toner sagsbehandlerens kompetencer og vilje til at hjælpe ham, og hun var også med til det fysiske møde i banken med HR og hans chef, da vilkårene skulle forhandles på plads. Hun betød, at han aldrig følte sig alene i processen, fortæller han, der er godt tilfreds med den aftale, han fik forhandlet på plads:

”Jeg synes, jeg er blevet godt behandlet af min arbejdsgiver”.

Økonomisk betyder det, at han og hans kone kan blive boende i deres hus de næste ti år, hvis de har lyst til det.

En lettelse

Klaus Frederiksen har i sin karriere været filialchef tre steder, nemlig Lynge, Nærum og Hørsholm/Usserød. De seneste ti år var han bankrådgiver i Farum.

”Da det kom til stykket, var det en stor lettelse at slippe de krav om at præstere, arbejdet indebærer. At sige farvel til kollegerne var svært.”

1. september afleverede han sin computer:

”Jeg fik taget god afsked med mine kollegaerne og fik en dejlig afskedsgave af dem og banken - og fik pæne afskedsord af min chef. Det var en god afslutning, selv om det naturligvis var en trist måde at skulle afslutte mine mange år i banken på.”

En del af kunderne har til hans glæde efterfølgende taget kontakt til ham, blandt andet via Facebook. Han har også private venner, som arbejder i Nordea, så han slipper ikke helt kontakten til sin arbejdsplads.

Videre uden arbejde

Ud over hjælpen fra sagsbehandleren, har Klaus Frederiksen modtaget psykologhjælp, dækket via sundhedsforsikringen tegnet via arbejdsgiver.

”I forbindelse med min fratrædelse har jeg haft en god snak med en psykolog, blandt andet om, hvordan man kommer videre, når meget af identiteten er bundet op på ens arbejde.”

En af de vigtige ting er at holde træningen ved lige. Han går til særlig parkinsontræning hos fysioterapeut to gange om ugen og træner selv to gange ugentligt. Desuden går han til bordtennis for parkinsonramte.

Golf er en glæde

Han har været aktiv med golf, løb og cykling gennem årene. Det kommer ham til gode nu, hvor han skal være så fysisk aktiv som muligt for at holde sygdommen i skak.

Især golf har fyldt meget i hans liv. Han har mange venner i golfklubben i Lynge, og har haft så lavt et golfhandicap som 3. Indimellem kan han stadig klare ni huller på smertestillende medicin.

Kræfterne til at rejse er heldigvis intakte, han har lige været otte dage i Dubai, og først i det nye år skal han også på en golftur med venner.

“Da ingen desværre kan sige noget præcist om mine fremtidsudsigter, er det vigtigt at udleve mine rejsedrømme nu. Jeg vil bruge og nyde livet nu, ikke udsætte det.”