Ny regulering udvider pligt til deling af kundedata i den finansielle sektor

It-perspektiverne er alene et udtryk for forfatterens synspunkter.

"Open Banking" er et udbredt begreb i den finansielle sektor, der dækker over, at banker giver adgang til deres data med henblik på, at tredjeparter har mulighed for at udvikle nye applikationer og services baseret på sådan data.

Dette skaber særligt muligheder for FinTech-selskabers udvikling af nye produkter.

Seneste skud på regelstammen inden for "Open Banking" er EU-Kommissionens forslag til en "Open Finance"-forordning, der skal sætte rammerne for deling af kundedata på tværs af den finansielle sektor.

EU-Kommissionen offentliggjorde således den 28. juni 2023 forslaget til forordning "on a framework for Financial Data Access" ("FIDA-forordningen").

Nogle af de væsentligste punkter at notere sig i det foreløbige forslag til FIDA-forordningen er:

1. Væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet for "Open Banking"

Forslaget indebærer, at stort set alle typer af finansielle virksomheder vil være omfattet af pligten til at dele data.

Det gælder eksempelvis forsikrings- og pensionsselskaber, realkreditinstitutter, AIF- og UCITS-forvaltere, fondsmæglere og andre dele af investeringsservice-sektoren, som ikke hidtil har været omfattet af "Open Banking"-reglerne.

Pengeinstitutter vil også blive påvirket, da den nye forordning tillige lægger op til at omfatte langt flere data end hidtil.

Forordningen vil blandt andet udvide anvendelsesområdet til at omfatte data angående lån, konti, opsparings- og investeringsprodukter, arbejdsmarkedspensioner, visse skadesforsikringsprodukter, kryptoaktiver, fast ejendom og øvrige finansielle aktiver.

Datadelingens anvendelsesområde bliver med andre ord væsentlig udvidet med den nye forordning.

2. En ny type tredjeparter (FISP'er)

FIDA-forordningen indebærer, at de omfattede finansielle institutioner er forpligtede til at stille kundedata til rådighed for andre omfattede finansielle virksomheder, men etablerer også en ny kategori af regulerede tjenesteudbydere, som kan få adgang til data.

Disse nye tjenesteudbydere går under betegnelsen "financial information service provider" ("FISP").

Danske FISP'er skal have tilladelse fra Finanstilsynet efter regler, som mere eller mindre svarer til dem, der på nuværende tidspunkt gælder for kontooplysningstjenesteudbydere.

I øvrigt giver FIDA-forordningen mulighed for, at tredjelandsvirksomheder (virksomheder uden for EU) under visse betingelser kan få tilladelse som FISP.

De finansielle virksomheder, som skal stille kundedata til rådighed i henhold til FIDA-forordningen har desuden ret til at tilgå øvrige finansielle virksomheders kundedata uden særskilt tilladelse som FISP.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

3. Etablering af "schemes-ordning" og mulighed for betaling

FIDA-forordningen forudsætter, at der etableres såkaldte "financial data sharing schemes", som de omfattede finansielle virksomheder bliver en del af, og som regulerer udvekslingen af data mellem dem.

Der er i den forbindelse lagt op til, at et "financial data sharing scheme" blandt andet kan regulere økonomisk kompensation for at dele data. Herudover vil et "scheme" også regulere tekniske specifikationer og ansvarsmæssige forhold i forbindelse med delingen.

Idet en sådan "schemes-ordning" er et helt nyt koncept i europæisk finansiel regulering, må det forventes, at anvendelsen heraf i praksis vil føre til en række problemstillinger, som vil skulle forsøges løst i takt med udbredelsen af FIDA.

4. Endelig vedtagelse og ikrafttræden

Det er væsentligt at have sig for øje, at der for nu alene er tale om et forslag fra EU-Kommissionen.

Da der kan gå længe før der opnås enighed - særligt set i lyset af processen for eksempelvis MiCA-forordningen om kryptoaktiver og PSD2-direktivet om betalingstjenester, er der en reel sandsynlighed for, at forslaget ikke når at blive endeligt vedtaget, inden der afholdes valg til Europa-Parlamentet primo juni 2024.

I tilfælde heraf skal forslaget genfremsættes, hvilket vil forlænge processen yderligere.

Et forventet tidestimat vil derfor være, at FIDA-forordningen tidligst træder i kraft i andet halvår af 2025. Af den grund vil størstedelen af bestemmelserne heri derfor formentlig også først finde anvendelse fra andet halvår af 2027.