Michael må sige nej til flere og flere
Mange af de kunder, der kontakter kunderådgiverne i bankerne, får afslag på boliglån. ”Vores job er blevet meget automatiseret. Der er ikke samme plads til den menneskelige vurdering,” siger kunderådgiver Michael Lüthi.
Den erfarne rådgiver synes langt hen ad vejen, at det er godt, at der er blevet strammet op. Samtidig må han konstatere, at jobbet som rådgiver i dag er et helt andet end før finanskrisen.
”Der har altid været en række forskellige krav, før man kunne give kunden et ja til et boliglån. Men i dag er mine muligheder for at bidrage med min egen vurdering som rådgiver stort set ikke-eksisterende.”
Tabt faglighed
Det betyder, siger han:
”At den faglighed, erfaring og kendskab til kunderne, man opbygger, har tabt en stor del af sin værdi.”
Derfor må han også give afslag, han er ærgerlig over.
”Jeg må sige nej til nogle, jeg godt mener kunne få et ja. Der er også mange skæve sager, der ikke passer ned i de kasser, der er opstillet – og her kan den dygtige rådgiver skubbe lidt til nogle af kasserne. Men måske i hvert femte af de afslag, jeg må give, tror jeg faktisk selv på, at kunden ville være i stand til at klare den.”
Også selv om deres gældsfaktor er for stor, rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt eller deres rådighedsbeløb umiddelbart er for lavt. For der kan ligge forklaringer bag og være tale om mennesketyper, som kan håndtere det, er hans erfaring.
Vrede kunder
Selv om Michael Lüthi må give mange afslag, oplever han sjældent noget direkte ubehageligt.
”Jeg gør meget ud af at forklare et afslag på en måde, så det er forståeligt. Enkelte kunder bliver alligevel så frustrerede, at det løber af med dem, og de skælder ud.”
Det bider ikke på ham, forklarer han:
”Jeg forstår baggrunden for deres reaktion, står solidt i min faglighed og ved, at det ikke er personligt. Men hvis vi har brug for det, så må chefen tage over. Det er jo ikke medarbejdernes, men reglernes skyld.”
Nogle af de kunder, der har svært ved afslag, er dem, der har haft afdragsfrie lån i ti år og gerne vil have ti år mere.
”Det er svært, hvis kunderne har brugt de ekstra penge i hverdagsbudgettet. Når de kommer og beder om ti nye afdragsfrie år, er jeg ofte nødt til at sige, at det får jeg nok problemer med at få godkendt.”
Det er på alle måder kedeligt at give afslag, oplever han:
”Som bankrådgiver har man blandt andet søgt jobbet for at hjælpe folk. I mange tilfælde er det selvfølgelig nødvendigt at give afslag, men det er aldrig en god oplevelse at få at vide som kunde, at ens økonomi ikke er god nok til drømmehuset. Her er det mit job som kunderådgiver at forklare og give kunden en mulig retning for, hvordan de får drømmehuset.”
Derfor påvirker det arbejdslivet at bruge meget tid på afslag:
”Det gør noget ved arbejdsglæden at skulle skuffe så mange mennesker. Det betyder også, at du i bund og grund har brugt din arbejdstid på noget, du kan smide i skraldespanden.”
Pres på privates økonomi
Hver syvende dansker har i dag en presset økonomi, hvilket næsten er en tredobling fra før priser og renter begyndte at skyde i vejret.
Det viser nye tal fra Finans Danmark.
En familie med børn skal i gennemsnit betale 3.900 kroner mere hver måned for de samme varer og tjenester som før.
Buldrende boligmarked
Boligmarkedet piskes frem af de nye boligskatteregler, der træder i kraft ved årsskiftet. Udviklingen er mest markant i hovedstadsområdet.
Handelstal fra Boligsiden viser, at der samlet blev solgt 7280 boliger i Danmark i oktober måned, en stigning på 8 pct. sammenlignet med september – og atypisk højt for årstiden.
Det hidtil højeste antal ejerlejligheder i år blev solgt i september. Ser man på hussalget, blev der især solgt større huse i Københavnsområdet.
De seneste uger har aktiviteten på det samlede boligmarked været nedadgående, som den plejer at være op til jul.