Hvornår er det bedst at få børn? En ligelønsekspert giver sit bedste svar
Spørgsmålet om, hvornår det er bedst at få børn i forhold til karriere og indkomst, kan fylde meget. CBS-lektor Philip Rosenbaum har set på indkomstudviklinger for mænd og kvinder, der bliver forældre på forskellige tidspunkter, og han har et enkelt svar.
Skal du få børn, mens du studerer? Eller måske lige efter? Eller lige tage 5-6 år i karrieremøllen først med et godt job og høj løn?
Spørgsmålet om, hvornår det er bedst at få børn i forhold til karriere og (livs)indkomst, kan fylde meget, hvis man går efter en familieforøgelse på et tidspunkt i sit liv.
Philip Rosenbaum er lektor på CBS og forsker i økonomisk ulighed. Han har set på indkomstudviklinger for mænd og kvinder, der bliver forældre på forskellige tidspunkter, og giver et enkelt svar: Der er ikke noget ”godt tidspunkt”, for medmindre du er en mand, bliver du økonomisk straffet uanset, hvornår du får børn.
"De fleste studier der kigger på hvilke aldre, der er bedst, giver ikke entydige svar. Kun at det er omkostningstungt for kvinder. Ifølge forskningen på området, er der generelt ikke noget at se for mænd, når det handler om indkomst eller vejen op ad karrierestigen," siger han.
Sagt med andre ord kan mænd blive fædre når som helst, uden at det påvirker karrieren.
Børn påvirker ”kvantespringet”
Hvis kvinder får børn inden eller under deres studie for at ”få det overstået”, bliver de ikke kompenseret økonomisk i den periode i forhold til, hvis de var i job. De udsætter deres karrierestart, og den ”tabte” indkomst indhenter de ikke.
"Problemet er, at den alder, hvor kvinder oftest får børn, typisk er efter studiet. Disse år – fra slutningen af 20’erne til slutningen af 30’erne – er uanset dit køn de formative år i karrieren."
Philip Rosenbaum
Philip Rosenbaum er adjunkt på Copenhagen Business School og PhD i økonomi fra Københavns Universitet.
Han forsker økonomi i relation til arbejdsmarkedet, familieliv, ligeløn og køn.
"Det er et kvantespring, hvor begge køn får de spændende opgaver, man skal vise sit værd og arbejde sig op i systemet. Er du væk i to-tre år, hvor karrieren for alvor tager fart, koster det på den langsigtede karriere. Har man en chef, der ikke ser køn, men hvem der er på kontoret og de store projekter, så er det mændene, der kontinuert er der. Og derfor trækker mændenes indkomst fra i de år," siger Philip Rosenbaum.
Konservative familiemønstre
Det er altså ikke en bonus at komme frisk fra fad med et par børn, fordi familiemønstret her er meget ens, hvis man sammenligner det med at få børn, når karrieren efter fem-syv år er på skinner:
"Når et par får børn, sker der ofte en af tre ting for moren: Hun skifter til job med mere fleksibilitet og dermed lavere løn. Hun skifter til det offentlige, hvor det er lettere at gå tidligere og passe familien, eller – for en lille gruppe – hun trækker sig helt fra arbejdsmarkedet."
Han understreger, at frem til at mænd og kvinder får børn, er kønnene ret ligestillede.
"Selv om vi tænker os som moderne, så indordner vi os ret konservativt. Når vi får børn, bliver det næsten som i gamle dage, hvor mor tager barn og hjem, og far tager indkomst. Det er moren, der i størstedelen af tilfældene tager barnet til lægen, henter lidt tidligere, og arbejdere tættere på hjemmet og institutionerne.
"På den måde bliver mødre mindre fleksible på arbejdsmarkedet, og det er den slags små ting, der på sigt forstørres op til en større lønulighed."
Fædre-barsel er godt, men ikke et quickfix
Philip Rosenbaum peger på, at mere barsel til fædre kan gøre meget for ligelønnen, men at der ikke er et quickfix, fordi så meget omsorg i dag ligger hos moren, og det ligger dybt i vores kultur, familiestruktur og de beslutninger, vi træffer.
Eksempelvis at kvinder ofte finder en mand, der er ældre, og derfor er længere i sin karriere og tjener mere. Mange kvinder er også imod øremærket barsel til mænd, ligesom mange mandetunge arbejdspladser er imod det, og samtidigt er der forventninger - især fra kvinder - om, at mødre både skal være en hønemor og karrierekvinde på samme tid.
Studier viser, at søstre, veninder, mødre og kollegers holdninger har stor betydning for de beslutninger, mødre træffer, og de er mere tilbøjelig til at gøre det, de andre også har gjort. På den måde fastholdes strukturer, forklarer CBS-lektoren.
"For at den længere barsel kan få en effekt, skal vi også ændre kulturen og strukturen. De sidste 20 år er vi ikke kommet fremad, men det kan den nye barselsreform lave om på. Men det tager tid, for selv om mange familier ser sig som progressive og ikke tænker over det, så træffer vi mange beslutninger til dagligt, der fastholder gammeldags kønsroller og familiemønstre, siger Philip Rosenbaum.
Fire 4 facts om årsager lønulighed efter kvinder har fået børn:
1. Studier viser, at jo tættere morens forældre bor på barnebarnet, jo bedre er det for morens indkomst:
Family proximity, childcare, and women’s labor force attachment - ScienceDirect
Samtidigt får mormødre en lille, men tydelig lønnedgang, fordi de vælger igen at prioritere familien, når de får børnebørn. Det sker ikke for farmødre i samme grad:
2. Det er ikke direkte påvist endnu, men på baggrund af andre studier tyder meget på, at to kortere barselsorlover til gavner mors økonomi og karriere mere end én lang.
Ved lang orlov hyres ofte en ny, der overtager alle morens opgaver. Er hun væk i kortere tid, er det en vikar eller kollegerne, der lige tager et par opgaver. Det er meget lettere at komme tilbage, og man kommer ikke langt tilbage.
3. Danske og svenske studier viser, at mødre søger job tættere på hjemmet end mænd. Men jo større radius, man søger i, jo flere jobmuligheder og jo bedre løn får man.
The Gender Application Gap:
Do men and women apply for the same jobs?
Da Øresundsbron åbnede, skabte det større lønulighed i Skåne, fordi svenske mænd søgte til bedre lønnede job i Danmark:
Building Bridges and Widening Gaps | The Review of Economics and Statistics | MIT Press
4. Erfaring fra vores nabolande viser, at fædre, der kører børn ind i daginstitutioner, kommer mere på banen i forhold til omsorg og ansvar. Det frigør kvinderne til at tage jobs, der er mindre fleksible.