Menu luk

Gammelt økonomisk trick spreder sig blandt unge på sociale medier

En analog metode fra da mormor var ung har fået en opblomstring på sociale medier, hvor mange unge ser med. Det er godt, hvis det giver anledning til, at flere unge bliver opmærksomme på deres økonomi, forklarer forbrugerøkonom.

20. nov. 2023
6 min
Det er især de yngre målgrupper, der ser med, når influencere på YouTube eller TikTok deler deres erfaringer med at lægge budget og dele penge op i bunker, forklarer Nordeas forbrugerøkonom, Ida Marie Moesby. Pressefoto

Et par velmanicurerede hænder tæller pengesedlerne fra et tykt bundt. Herefter ryger pengene lidt efter lidt ned i plastlommer i en dertil indrettet lille mappe. Hver plastlomme har en påtrykt etik, og efterhånden bliver det store bundt sedler fordelt mellem poster som ”mad”, ”husleje”, ”benzin” og ”shopping”, indtil der til sidst ikke er flere sedler tilbage i bundtet.

Videoen er blot en blandt mange, der illustrerer fænomenet cashstuffing, der har fået en opblomstring på sociale medier, særligt TikTok og YouTube.

I virkeligheden er det en form for kuvertsystem, som man kender det fra gamle dage, hvor husmødre hver måned fordelte penge i kuverter for at få husholdningsbudgettet til at gå op.

”Det er en måde at få et overblik over, hvad man egentlig bruger sine penge på,” forklarer Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

En analog metode i en digital tidsalder

Med de sociale medier har den gammeldags metode fået en genopblomstring, hvilket umiddelbart kan virke mærkeligt i en tid, hvor vi er ved at svømme over i digitale løsninger.

”Jeg tror især, det handler om, at det er blevet meget populært at dele sit liv på sociale medier. Vi spejler os i andre og vil gerne se, hvordan de prioriterer med deres penge. Mange af de her videoer handler ikke bare om at lægge penge i kuverter. Det ser lækkert ud og er filmet flot. Jeg tror, at systematikken og måske den æstetik, der er i det, tiltaler mange. At man kan sidde og se på, hvordan man får styr på sin økonomi og styr på sit liv,” forklarer Ida Marie Moesby.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Og det er især de yngre målgrupper, der ser med, når influencere på YouTube eller TikTok deler deres erfaringer med at lægge budget og dele penge op i bunker, forklarer Ida Marie Moesby.

Blandt andet følger mere end 839.000 med, når Jasmine Taylor fra Texas i USA deler sine økonomiske overvejelser på TikTok. Den 31-årige amerikaner har også skabt en millionforretning på at sælge kurser og forskelligt tilbehør til at cashstuffe og lægge budget.

”Det er de unge, der ser videoerne på sociale medier. Og de har jo ikke nødvendigvis prøvet det før, fordi det for dem er meget nyt at have kontanter, da de især betaler med kort eller mobiltelefon,” forklarer Ida Marie Moesby.

”Det er altid en god idé at kigge på sit budget. Så hvis det her kan være anledning til, at flere unge kommer i gang og bliver opmærksomme på deres økonomi, så synes jeg, det er rigtig positivt."
- Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea

Kan skabe et godt overblik

Og der kan være fordele ved den særlige metode. Forbrugerøkonomen fremhæver blandt andet, at det kan være med til at give et godt overblik over ens privatøkonomi.

Betalingerne til fitnesscentret eller Netflix-kontoen bliver ofte trukket automatisk fra ens bankkonto, uden man nødvendigvis tænker mere over det.

”Når man er tvunget til at se sin økonomi på den måde, så bliver det mere konkret, hvor mange penge der egentlig er at tale om hver måned. Og så kan man måske helt konkret flytte nogle af sedlerne fra den ene plastiklomme til den anden og se, hvilken forskel det kan gøre,” siger hun og fortsætter:

”Det er altid en god idé at kigge på sit budget. Så hvis det her kan være anledning til, at flere unge kommer i gang og bliver opmærksomme på deres økonomi, så synes jeg, det er rigtig positivt.”

Hun opfordrer dog til, at man, hvis man vil forsøge sig med at skabe et overblik, starter med at undersøge de digitale værktøjer, som mange banker i dag stiller til rådighed. Det gælder både muligheden for at få et forbrugsoverblik i netbanken, men også de muligheder mange banker har for eksempel til at lægge et budget.

”Det er ikke alle, der synes det er fedt at rode rundt med Excel-ark, og derfor kan det være fint at se på, hvad der er af muligheder i netbanken, så man ikke behøver at gå ned og hæve alle sine penge og fordele dem i kuverter,” siger Ida Marie Moesby.

”Den her tendens kommer fra USA, hvor det er meget mere almindeligt at have dollars på sig, end det er herhjemme. Så i en dansk kontekst bliver det noget mere bøvlet og umuligt at gøre i praksis."
- Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea

Bøvlet i en dansk kontekst

Hun fremhæver dog samtidig de ulemper, der også følger med, hvis man går over til at hæve hele sin SU eller månedsløn og fordele den i plastiklommer eller kuverter.

For en ting er, at udbetalingen af løn eller SU foregår digitalt. Noget andet er, at man heller ikke nødvendigvis kan gå til sin udlejer og betale huslejen med et bundt kontanter hver måned, ligesom der også er forretninger, der ikke tager imod, når man vil betale kontant.

”Jeg tror, at man vil finde ud af, at det er lidt mere bøvlet end som så,” siger Ida Marie Moesby og peger på, at der derudover også vil være noget forbrugerbeskyttelse, man går glip af, hvis man betaler med kontanter frem for kort.

Samtidig er der også et sikkerhedsspørgsmål, hvis man har pengene liggende under madrassen i stedet for at have dem stående i banken.

”Den her tendens kommer fra USA, hvor det er meget mere almindeligt at have dollars på sig, end det er herhjemme. Så i en dansk kontekst bliver det noget mere bøvlet og umuligt at gøre i praksis,” siger hun og tilføjer, at ”man fx kan lave cash stuffing i en måned eller to, hvis man synes det er sjovt og motiverende, og så kan man overføre det analog budget til den digitale verden derefter.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Kan skabe økonomisk interesse hos unge

Derfor tror Ida Marie Moesby heller ikke på, at vi kommer til at se danske unge droppe de digitale betalinger og stå i kø ved hæveautomaterne.

Men det er en tendens at have mere fokus på privatøkonomien. Og selvom den høje inflation er faldet igen, vil der alligevel gå noget tid, før vi som forbrugere indhenter den tabte købekraft, vi har oplevet.

”Især blandt de unge kan det være rigtig svært at få budgettet til at gå op. Det har altid været hårdt som studerende at få økonomien til at hænge sammen, men når priserne er steget, og SU'en ikke er fulgt tilsvarende med, så bliver det endnu sværere,” forklarer hun og understreger, at de unge er meget økonomisk bevidste og gerne vil lære noget mere om økonomi.

Derfor håber hun også, at nogle vil blive inspireret af de mange videoer af folk, der overskueliggør et budget.

”En sund privatøkonomi handler om at have overblik og tage styring. Det kan virke uoverskueligt, men hvis man bliver inspireret af det her og måske prøver det af en enkelt gang, så håber jeg, at interessen for økonomi og budget holder ved. På den måde er det en rigtig fin tendens,” slutter hun.

Seneste nyt