Menu luk

Et særligt princip fra luftfarten kan sikre bedre trivsel på arbejdspladsen

Der er især en ting, der er vigtige at huske, når man vil sikre trivslen på arbejdspladsen. Og her kan man med fordel lade sig inspirere af stewardessernes formaninger i flyvemaskinen, mener Finansforbundets trivselskonsulent.

23. aug. 2023
6 min
Princippet om at tage sin egen iltmaske på bør - ligesom i flyvemaskinen - også gælde på arbejdspladserne, mener trivselskonsulent Birgit Kjeldsen.

Det er egentlig ret ligetil. Hvis man vil forbedre trivsel på arbejdspladsen, er man nødt til at tale om, hvad trivsel egentlig er for den enkelte.

Sådan lyder det fra trivselskonsulent i Finansforbundet Birgit Kjeldsen, der sammen med Samuel Funk-Hansen udgør Finansforbundets trivselsenhed, der understøtter arbejdet med trivsel ude på arbejdspladserne i tæt dialog med tillidsvalgte og ledere.

”Trivsel er en individuel oplevelse som kan handle om mange forskellige ting. Vi skal blive bedre til at tale om, hvad trivsel er for os. Når vi ikke ved, hvad trivsel er, kan vi heller ikke sætte trivselsindsatser i gang, der virker,” siger hun.

Med inspiration fra luftfarten

Samtidig er det vigtigt at tale om det gode kollegaskab og den kultur, vi allesammen understøtter, mener Birgit Kjeldsen.

”Hvis der er en kultur, hvor en god kollega er en hjælpsom kollega, er man så en dårlig kollega, hvis man hjælper sig selv først?” spørger Birgit Kjeldsen retorisk.

Hun henviser til når man er ude at flyve og stewardesserne indskærper, at man skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre.

Det samme princip bør gælde på arbejdspladserne, mener hun.

”Hvis man altid står til rådighed for andre i en travl hverdag, hvad sker der så, når man ikke når at lave sine egne ting før klokken 16? Så kan det godt være, at man er en god kollega, men man ender også med at brænde ud,” forklarer sig hun og peger på, at det har store omkostninger. Det gælder både for den enkelte, men også for arbejdspladsen og kollegerne, mener hun .

”For i den tilstand kan man ikke hjælpe nogen,” lyder det fra Birgit Kjeldsen.

Og derfor mener hun, at det er vigtigt, at man tager snakken om, hvilken kultur man har på arbejdspladserne, og hvad et godt kollegaskab er lige netop dér.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Det handler om, at vi har et arbejdsmiljø, hvor vi tør fortælle, hvad vi har brug for."
- Birgit Kjeldsen, trivselskonsulent hos Finansforbundet

Kvinder vil passe på flokken

Det er ofte kvinder, der kan have tendens til at ”glemme deres egen iltmaske”, vurderer Birgit Kjeldsen.

Kvinderne fremhæver i hvert fald ofte ”gode kolleger”, når Finansforbundets trivselskonsulenter spørger ind til, hvad god trivsel er for dem.

Og når man går dem yderligere på klingen og spørger ind til, hvad en god kollega så er, svarer kvinderne ifølge Birgit Kjeldsen ofte, at det er én, der er ”hjælpsom”.

”Det betyder måske også, at man som kvinde kan være tilbøjelig til at bekymre sig meget om relationerne og næsten have en biologiske kodning til at passe på flokken og til at tage sig af og holde øje med, om alle har det godt,” siger hun og peger på, at det både kan være på arbejdspladsen og derhjemme.

Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kvinderne trives dårligere end mænd eller bekymrer sig mere om kollegernes trivsel, understreger Birgit Kjeldsen.

”Det er bare vores indtryk, at mændene i mindre grad fremhæver det eller siger det højt. Men hvis man oplever, at man ikke kan få lov til at hjælpe, går det ud over trivslen - uanset køn,” pointerer hun.

Finansforbundets trivselsenhed

Finansforbundets trivselsenhed er sat i verden for at fremme trivsel på arbejdspladsen for både ledere og medarbejdere. Det sker gennem indsatser, der tager direkte afsæt i behovet på den enkelte arbejdsplads.

Læs mere her.

Birgit Kjeldsen udgør sammen med Samuel Funk-Hansen Finansforbundets trivselsenhed, der understøtter arbejdet med trivsel ude på arbejdspladserne.

Kvinder trives bedre – men er mere stressede

En omfattende trivselsundersøgelse blandt medlemmerne, som Finansforbundet gennemførte i efteråret 2022, viser, at de kvindelige medlemmer trives marginalt bedre end de mandlige kolleger.

37 procent af kvinderne giver udtryk for, at de trives ”i høj grad” i deres arbejde, mens det tilsvarende gør sig gældende for 36 procent af mændene.

Undersøgelsen peger dog på, at flere kvinder end mænd er stressede. Mens 20 procent af mændene føler sig stressede ”ofte” eller ”hele tiden”, gør det samme sig gældende for 25 procent af kvinderne.

Og Birgit Kjeldsen peger igen på, at det ikke nødvendigvis handler om, at der er de store forskelle på mænd og kvinder, men at det måske i højere grad handler om, at kvinder er bedre til at sætte ord på, om det går godt eller skidt.

”Kvinder har måske et bedre sprog for følelser. Og stress og trivsel handler rigtig meget om følelser. Det at trives er en følelsesmæssig oplevelse. Jo bedre vi er til at sætte ord på vores følelser, jo bedre er vi måske også til at formulere, hvad vi har brug for,” siger hun.

Derfor er det vigtigste i hendes optik at undersøge, hvilke behov der er på arbejdspladsen.

”Jo mere trygge vi bliver i at fortælle, hvilke behov vi hver især har, desto mere lige meget bliver det, hvilket køn vi har. Det handler om, at vi har et arbejdsmiljø, hvor vi tør fortælle, hvad vi har brug for,” understreger Birgit Kjeldsen og fortsætter:

”I virkeligheden handler det måske om at et fælles sprog om følelser på jobbet, kan være nøglen til trivsel – uanset køn.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Birgit Kjeldsens gode råd til at sikre bedre trivsel

Finansforbundets trivselskonsulent Birgit Kjeldsen mener, at det er vigtigt at tale om, hvad trivsel er, hvis man vil sætte effektfulde trivselsindsatser i gang.

Derudover har hun et par gode råd til, hvordan man sikrer trivslen på arbejdspladserne.

Sæt ord på de dilemmaer, vi hver især står i

”Der er meget, der er dilemmafyldt på en arbejdsplads, og det skal vi tale om. Fx opgaver der er svære som man ikke ved, hvordan man skal løse. Eller relationer som er udfordret. Det skal vi tale om,” siger trivselskonsulenten.

Hvilke kompromisser kan vi leve med?

”Når arbejdet er grænseløst, og vi aldrig bliver færdige, er vi nødt til at lave kompromiser. De kompromiser kan være hård kost for vores samvittighed, faglighed og følelsen af ordentlighed,” forklarer Birgit Kjeldsen.

”Her virker pyt-knappen ikke – men det gør dialoger med lederen og i kollegagruppen om, hvilke kompromisser man selv kan leve med, hvad arbejdspladsen kan leve med og hvad lederen kan leve med,” siger hun og peger på, at man dermed flytter presset fra den enkelte til fællesskabet, og det bidrager til et mere robust værn mod mistrivsel og stress.

Husk din egen iltmaske

Når man er ude at flyve, får man altid at vide, at man skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre. Det samme princip bør gælde på arbejdspladserne, mener Birgit Kjeldsen.

”Hvis man altid står til rådighed for andre i en travl hverdag, hvad sker der så, når man ikke når at lave sine egne ting før klokken 16? Så kan det godt være, at man er en god kollega, men man ender også med at brænde ud,” siger hun.

Seneste nyt