Menu luk

Er storrumskontorer en god idé? Få eksperternes dom

Er det en velsignelse eller en forbandelse at sidde klos op og ned ad kollegerne? Tre eksperter giver her et overblik over fordele og ulemper ved åbne kontorlandskaber.

9. jan. 2023
5 min
Dansk / English

Højlydte telefonsamtaler og kollegaens hoste. Der er mange ting at blive irriteret over, når man sidder mange sammen i åbne kontorlandskaber. På den anden side er kollegerne tæt på, når man skal have hjælp til noget eller bare har brug for et grin.

Så hvad er egentlig fordele og ulemper ved at sidde i storrumskontor? Det giver tre eksperter deres bud på her.

Og vi starter med det negative.

”Hvis du sidder mange sammen, er der mere sygefravær, end hvis du sidder alene.”
- Jan Hyld Pejtersen, seniorforsker hos Vive

Det kollegiale fællesskab ryger

For selvom man umiddelbart skulle tro, at de manglende vægge og døre mellem kolleger fremmer samtale og fællesskab på arbejdsplads, så kan de åbne kontorlandskaber i mange tilfælde have den modsatte effekt, forklarer professor emeritus ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, Helge Hvid.

Han peger på, at der ofte vil komme en norm om, at man skal tale lavt eller helst undgå at tale for ikke at forstyrre kollegerne.

”Dermed bliver den mere spontane snak om valget, en fodboldkamp eller sådan noget lignende meget begrænset. Og det svækker det kollegiale fællesskab,” siger han.

Den spontane snak på storrumskontorer kan ofte blive begrænset, fordi man ikke vil forstyrre kollegerne, forklarer professor emeritus ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, Helge Hvid. Foto: Canva.

Sygefraværet stiger

I takt med at det kølige efterårsvejr får kollegernes næser til at løbe, kan man også spørge sig selv, om de åbne kontorlandskaber kan blive et sted, hvor bakterierne har mulighed for at boltre sig på tværs af skriveborde?

Og der er i hvert fald forskning, der konkluderer, at der er flere sygedage blandt medarbejdere, der sidder i storrumskontorer end dem, der sidder på eget kontor.

Det forklarer seniorforsker hos Vive, Jan Hyld Pejtersen, der selv har lavet undersøgelser om emnet.

”Hvis du sidder mange sammen, er der mere sygefravær, end hvis du sidder alene,” siger han.

Han understreger dog, at undersøgelserne ikke konkluderer direkte på hvorfor, men medgiver, at der er en mulig forklaring i, at folk smitter hinanden i de åbne kontorlandskaber.

"Når man bliver irriteret over indeklimaet, så bunder det egentlig i, at man er irriteret over arbejdsmiljøet i det hele taget."
- Helge Hvid, professor emeritus ved center for arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet

Støj og dårligt indeklima

Jan Hyld Pejtersen peger også på, at ansatte i storrumskontorer i højere grad oplever problemer med indeklimaet og dårlig luftkvalitet. Og så er særligt kimende telefoner og højlydt snak fra kollegerne også en kilde til stor irritation for ansatte, der sidder sammen i store lokaler.

”Der er meget støj, og folk forstyrrer hinanden,” forklarer Jan Hyld Pejtersen.

Ifølge Helge Hvid er der også forskning, der viser, at selvom indeklimaet objektivt set er værre i de åbne kontorlandskaber, så hænger klager over indeklimaet rent faktisk også sammen med andre ting.

”Når man bliver irriteret over indeklimaet, så bunder det egentlig i, at man er irriteret over arbejdsmiljøet i det hele taget,” siger han.

Det er vigtigt, at der er tænkt grundigt over indretningen, hvis de åbne kontorlandskaber skal blive en succes, forklarer organisationsanalytiker Eva Bjerrum. Foto: Sille Veilmark

Indretningen gør forskellen

Men er der så kun dårlige ting at sige om de åbne kontorer?

Nej, slår Eva Bjerrum fast. Hun er organisationsanalytiker på Alexandra Instituttet og har lavet mange observationer på virksomheder, der benytter sig af åbne kontorlandskaber.

Men for at de åbne kontorlandskaber skal blive en succes, er det vigtigt, at der er tænkt grundigt over indretningen, så det bliver mere attraktiv end at have sit eget kontor.

”Der skal være nogle åbne miljøer, hvor medarbejderne kan tale med hinanden, og hvor det er tilladt at sige godmorgen, at vende noget hen over skrivebordet og tage en telefon. Og så skal der være en slags læsesale, hvor man går ind, hvis man skal fordybe sig,” siger Eva Bjerrum og forklarer, at det skal være som en stillekupé i toget, hvor telefonerne skal være på lydløs, og man ikke taler sammen.  

”Man skal være utilgængelig på samme måde, som hvis man arbejder hjemme,” siger hun og understreger, at det også er nødvendigt at skabe nogle gode miljøer til Teams-møder og møderum til forskelligartede møder.

De fysiske rammer gør det dog ikke alene.

”Det handler også om, at man har en arbejdsplads, der understøtter det faglige. At man rent faktisk arbejder sammen på kryds og tværs. Og den viden, man har, kommer hinanden til gavn,” forklarer Eva Bjerrum.

"I det hybride arbejdsliv er det vigtigt at arbejde med både fysisk og virtuel tilgængelighed og utilgængelighed."
- Eva Bjerrum, organisationsanalytiker på Alexandra Instituttet

Understøtter arbejdsprocesser

Men hvis arbejdspladsen lykkes med at skabe de optimale rammer, så er der nogle helt klare fordele ved de åbne kontorlokaler.

”Så er fordelene, at du har nogle fysiske rammer, der kan understøtte dine arbejdsprocesser. At man har en umiddelbar tilgængelighed til hinanden, og at man har et socialt og fagligt fællesskab,” siger Eva Bjerrum.

Hun understreger, at der sker meget i løbet af en arbejdsdag, som kommer en til gode, og som man risikerer at gå glip af, hvis man sidder på hvert sit kontor eller arbejder hjemmefra.

Man overhører måske kolleger ved skrivebordet ved siden af tale om et nyt projekt, som man gerne vil være en del af, og som man måske ikke havde hørt om, hvis ikke man var til stede i lokalet, forklarer Eva Bjerrum.

”Der er rigtig meget uformel viden og dialog, ting som man ikke kunne have planlagt, som bliver utrolig vigtige for kvalitet i opgaveløsningen og for arbejdsglæde. I det hybride arbejdsliv er det vigtigt at arbejde med både fysisk og virtuel tilgængelighed og utilgængelighed, og her kan de fysiske rammer være en medspiller, hvis man investerer klogt i dem,” siger hun.

Seneste nyt