Det ene øje græder, men der er smil i det andet
For ti år siden fik Mette Haldan på eget initiativ oprettet sin stilling som elev i Fanø Sparekasse. Nu står banken over for fusion med Middelfart Sparekasse. En epoke er forbi, men privatrådgiveren og hendes kolleger er fortrøstningsfulde.
”Det bliver spændende, og jeg får mere tid til at rådgive kunderne fremadrettet”.
Privatrådgiver Mette Haldan fremhæver de positive sider ved, at hendes arbejdsplads, Fanø Sparekasse med otte medarbejdere står overfor at blive indlemmet i Middelfart Sparekasse.
”Vi har vidst længe, at det nok gik i den retning. Det var ikke realistisk, at det ville blive ved at gå for så lille en sparekasse, med alle de lovkrav, der efterhånden er at leve op til.”
Samtidig var der problemer med at rekruttere en ny souschef til øen.
Da meldingen om fusionen kom, blev hun og kollegerne derfor lettede. Men det var også et svært øjeblik:
”Det er lidt dobbelt. Igennem alle årene har vi kæmpet for vores selvstændighed. Så det er ikke en god oplevelse, at det ikke lykkedes. Jeg har med kollegerne snakket om, at man kan sige, at vores ene øje græder, men det andet smiler”.
Indvævet i tilværelsen
Hun er opvokset på Fanø, hvor hun stadig bor. Hele hendes familie har altid brugt sparekassen, og hun har selv et af de gamle kontonumre tilbage fra sin barndom. Som 20årig flettede hendes historie sig endegyldigt ind i sparekassens, da hun henvendte sig i den eneste filial, som ligger i Nordby, for at høre, om hun kunne blive elev:
”Meldingen var, at det skulle vi nok finde ud af. Der blev taget rigtig fint imod mig”, mindes Mette Haldan. Hun har haft tre forskellige chefer i sine ti år som ansat i den 153 år gamle sparekasse, der primært har loyale kunder med tilknytning til øen.
”Faktisk har vi kun fået positive tilbagemeldinger fra kunderne. De er lettede over, at der fortsat vil være sparekasse her, selv om vi skifter navn”.
Det er ikke kun navnet, der skifter, ved Mette Haldan:
”Rigtig meget bliver anderledes. Jeg har været vant til at stå for alt det praktiske selv i forbindelse med fx tinglysninger. Nu skal jeg lære at slippe processerne og lade andre om dem. Det gode er, at det frigiver mere tid til det, jeg sætter mest pris på i mit job – rådgivningen”.
Så selv om der er vemod, ser hun og kollegerne med fortrøstning på fremtiden, understreger hun:
”Det hele går hurtigt nu, vi glæder os til, at det hele falder på plads. Vi er spændte og klar til forandringerne”.