Der er sket meget på arbejdsmarkedet de sidste 50 år. Men et sted er alt ved det gamle

Det er varmt. Solen skinner fra en blå himmel, roséen er kølig, fadøllene er koldere, musikken kører i det fjerne, og stemningen er på vej i den rigtige retning. Ferien er lige om hjørnet, og hvad er bedre end at sige god sommer med en gedigen fest eller fredagsbar på arbejdspladsen?

Kollegerne står i grupper og snakker. Højlydt. Og som aftenen skrider frem, bliver de mere højlydte.

Denne scene er nok meget genkendelig for de fleste danskere. Men for udenlandske kolleger er det langt fra genkendeligt. Faktisk tværtimod. Det kan skabe et kultursammenstød.

"Vi har alkohol med i alt, så man bliver sat kulturelt skakmat, fordi man ikke ved, hvad der foregår. Selv om vi ikke drikker så meget i arbejdstiden som tidligere, så er der en forventning fra medarbejdere til eksempelvis julefrokoster og sommerfester om den stemning: At man skal drikke sig fuld," lyder det fra Torsten Kolind, der er antropolog, professor og centerleder på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Tørre danskere, våde sydeuropæere

Torsten Kolind forklarer, at man skelner mellem ’tør’ og ’våd’ alkoholkultur. I den tørre kultur drikker man ikke så ofte, men til gengæld får den én over nakken, når man gør. I den våde drikker man lidt hver dag, men ikke for at blive fuld. Det er stadigt i en social forbindelse – på samme måde som noget god mad med venner – men alkoholen er lidt som et tilbehør og ikke noget centralt i det sociale samvær.

Den danske alkoholkultur er ’tør’ og ifølge Kolind meget ”beruselsesorienteret”. Sagt lidt firkantet, så drikker danskerne for at blive fulde.

"Den tørre alkoholkultur er meget udpræget hos os og i andre nordiske lande, Storbritannien, Tjekkiet og de baltiske lande. Medarbejdere herfra vil delvist kunne genkende noget af det i den danske kultur. Men kommer man fra eksempelvis Sydeuropa, Mellemøsten eller Asien, vil man have svært ved at genkende kulturen," siger han.

Fulde danskeres kendetegn

Torsten Kolind peger på det meget lige samfund, vi har, med kort magtdistance, og hvor alkohol også spiller en rolle i den sammenhæng til festerne som noget andet, der skiller sig ud for udenlandske kolleger.

Mest kendt er nok, at man efter et vist indtag mener, at man skal sige noget til chefen. I det hele taget er chefen heller ikke med til festen i andre lande, men når de også er rundet af den danske kultur, deltager de ofte også.

"Vi har et meget egalitært samfund og anser alle mennesker for lige. Samtidigt har vi en alkoholkultur, hvor det at afprøve sine egne grænser helt frem til man er 25-30 år er centralt."

Ud over at sige sin mening til chefen, er de historier, man kan fortælle fra festen om mandagen også genkendelige for mange. Og de historier er vigtige i det sociale, men de kan holde folk uden for, forklarer han:

"Kommer man ude fra, kan det være mærkeligt, at de historier er sjove og noget, man vil fortælle. Men er man ikke med i de fortællinger, kan man føle sig uden for, for de er vigtige i det sociale liv på arbejdspladsen, der foregår efterfølgende," forklarer Torsten Kolind.

Ændring har lange udsigter

Kulturen bliver i høj grad fastlagt på ungdomsuddannelserne og i teenageårene, hvor man knytter det at drikke sig fuld til det sociale liv. Det fortsætter i en lidt mindre skala på de videregående uddannelser og endnu mindre på arbejdspladserne. Men mekanismerne er de samme, og de er groet fast i danskerne.

Selv om mange arbejdspladser i dag har politikker omkring alkohol, så er der i kulturen ikke sket nogen ændring. Torsten Kolind tror derfor ”ikke en disse” på, at det vil ændre sig.

"Der er sket meget på arbejdspladserne. Vi har fået et ekstremt effektiviseret og reguleret arbejdsmarked de seneste årtier, hvor HR er inde over mange ting. Men i forhold til vores drukkultur er der ikke sket meget de seneste 50 år, og jeg tror ikke, at man fra ledelseshånd tør pille ved de årlige fester, fordi de fylder så meget," siger han og tilføjer, at man kan arbejde med det på arbejdspladsen på andre måder, så fester bliver en bedre oplevelse for udenlandske kolleger. 

"Vi ved ungdomsuddannelserne, at det at tale om det, virker. Man kan sige: ”Hør her, vi skal holde en fest, der er alkohol, og vi skal have en snak om, hvordan andre oplever det”. Det skal ikke være dømmende, men der sker noget, når man taler om det, fordi man skaber en øget refleksion og bliver klogere på de andre synspunkter. Det skal ikke italesættes som et problem, men ”hvordan får vi alle en god fest”. Tit snakker man sig frem til nogle regler, og så kommer de nede fra, hvilket er i tråd med dansk tradition, i stedet for chefen siger, hvordan det skal være," forklarer Torsten Kolind.