Bankrådgivere hyldes på Facebook: ”Det betyder meget”
I en gruppe med næsten 47.000 medlemmer uddeles der roser til bankrådgivere rundt om i landet. Og det betyder meget, lyder det fra en af dem, der har fået flotte ord fra kunderne med på vejen.

En dårlig oplevelse har bedre nyhedsværdi
I opslaget beskriver kunderne blandt andet bankrådgivere, der leverer ”sublim service”, ”sætter en ære i personlig kundekontakt” og er ”professionelle”, ”pålidelige” og ”respektfulde”.
Og det overrasker ikke Kenneth Møller, at der er så mange, der har noget godt at sige om deres bankrådgiver.
I hans optik er der langt flere, der har en god relation til deres bankrådgivere, end hvad man umiddelbart hører. For når man ved middagsselskaber taler om bank og renter med sidemanden, vil det måske ofte være de negative historier, der fylder.
”Sådan er danskere, og sådan er jeg også selv. Men jeg tror, at der er mange mennesker, der er kunder i en bank, hvor de er rigtig glade for banken, men specielt for rådgiveren. Der er bare bedre nyhedsværdi i at fortælle en dårlig historie end en god,” konstaterer Kenneth Møller.
Han peger på, at de i hans bank kan se, at nye kunder ofte kommer til, når de er blevet henvist af venner eller familie, der allerede er kunder i banken.
”Og de anbefaler os jo kun til deres nærmeste venner og familie, hvis de er tilfredse med vores rådgivning,” siger han.