Menu luk

Bankerne ser positivt på 2023: Opjusteringer fortsætter

En stribe banker har opjusteret forventningerne til 2023 de seneste måneder. Det kommer i forlængelse af flere gode år.

1 min

I torsdags var det Lollands Bank, der meldte ud, at banken ser lysere på 2023, end den gjorde for blot en måned siden.

”Opjusteringen kan henføres til et bedre billede af den forventede indtjening i 2023 end antaget ved den seneste udmelding i januar måned 2023,” skriver banken.

Dermed melder Lollands Bank sig i striben af banker, der har opjusteret forventningerne til resultatet siden oktober. 

8. februar opjusterede Jyske Bank så forventningerne, der nu er 300 millioner kroner højere, end ved den opjustering banken meldte ud i januar.

”Forventningerne afspejler helårseffekten af købet af Handelsbanken Danmark, det højere renteniveau og en fortsat solid kreditkvalitet,” var udmeldingen.

 

Lollands Bank bank meldte det forventede resulatet for 2023 ud 9. januar, men opjusterede allerede 23. februar. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

I december opjusterede Sydbank to gange sine forventninger, og også Danske Bank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank kom med højere prognoser. I oktober opjusterede Nordea.

Blandt de mindre banker kom Møns Bank med en opjustering i januar og Djurslands Bank opjusterede i december.

Ser man længere tilbage, så er billedet det samme de seneste tre år.

Her har der årligt været mere end 20 opjusteringer blandt gruppe 1 og 2 banker, altså med en arbejdende kapital på mindst 75 milliarder kroner og mindst 15 milliarder kroner, og færre end 3 nedjusteringer. Det viser en optælling fra Finansforbundet.

Seneste nyt