Wall Street-elite holder resten ude

”Hedgefonde investerer i så stor en skala, at de kan forme finansmarkedet”.

Sådan forklarer amerikanske Megan Tobias Neely, hvorfor hun i sin seneste forskning har zoomet ind på hedgefonde – mægtige investeringsselskaber, som tilsammen forvalter flere tusinde milliarder dollars. Hun har en ph.d.-grad i sociologi og er adjunkt på Copenhagen Business School (CBS).

At Wall Street-indkomster stikker af, er velkendt. Megan Tobias Neely var nysgerrig efter, hvilke dynamikker i fondene som arbejdsplads der er med til at forklare denne udvikling, som tog fart med dereguleringen af finansmarkedet under Reagan.

Hun fik en fornemmelse af det, da hun lige efter universitetsstudiet var ansat som junioranalytiker i en stor hedgefond – og i øvrigt samtidig oplevede finanskrisen i 2008 indefra.

”Der var meget i medierne om den uetiske adfærd og i visse tilfælde kriminelle udskejelser i finanssektoren. Jeg ville gerne se på de helt legale, dagligdags aktiviteter”, siger Megan Tobias Neely.

Hun var også drevet af oplysningen om, at 97 procent af hedgefondinvesteringerne forvaltes af virksomheder, der er ledet af hvide mænd. Under en femtedel af de ansatte er kvinder. Hvorfor denne ulighed i sektoren?

Megan Tobias Neely valgte en antropologisk tilgang i sin undersøgelse og var observatør i en række hedgefonde, gennemførte interview med næsten 50 medarbejdere og ledere samt deltog i et antal events i sektoren.

Seks års forskning er sammenfattet i bogen ”Hedged Out – Inequality and Insecurity on Wall Street”, som netop er udkommet.

Familieforbindelser og netværk

Megan Tobias Neely konstaterer på basis af sit materiale, at der er flere faktorer ved rekrutteringen til hedgefonde, der favoriserer hvide mænd med en privilegeret baggrund.

”Mange får job i en hedgefond gennem personlige forbindelser. Det er i de fleste tilfælde via familien, men kan også være gennem sociale cirkler eller deres netværk på eliteuniversitetet, hvor de gik. Sorte er for eksempel ikke med i samme studenterbroderskaber som hvide. Og kvinder kan for eksempel sjældent komme med noget matchende i jobsamtaler, hvor der ofte bliver talt om fritidsinteresser. Der er meget opmærksomhed om, hvorvidt personen passer ind. Hvide mænd er mest trygge ved at hyre hvide mænd”, siger Megan Tobias Neely.

Hun tilføjer om aspektet om tryghed, at tilbøjeligheden til at hente ”kloner” ind understøttes af, at hedgefonde opererer med stor risiko. Læg hertil, at mænd generelt ses som bedre i stand til at håndtere risiko end kvinder.

Ser det som et meritokrati

Megan Tobias Neely hæfter sig ved, at de hvide mænd i hedgefonde forklarer den køns- og racemæssige skævhed blandt de ansatte med, at det er de bedst kvalificerede, der bliver hyret.
”Mange, som har fået fodfæste i sektoren, forklarer, at det skyldes deres intelligens og hårdt arbejde. Men når man går dem på klingen, har de ofte en elitebaggrund”, siger Megan Tobias Neely om denne fortælling om, at udvælgelsen er baseret på meritokrati.

I hedgefondene bliver det desuden antydet, at der skulle være et ”forsyningsproblem” i forhold til kvinder – altså at kvinder mangler interesse for finansiel analyse.

En nyansat hedgefondanalytiker i USA får, hvad der svarer til et stykke over fire millioner kroner i årsløn i gennemsnit. En porteføljemanager får, hvad der svarer til cirka ni millioner kroner i årsløn i gennemsnit.

”Hedgefondansatte forsvarer de ekstremt høje lønninger med, at investeringer kræver indsigt, og at de håndterer betydelige værdier og løber store risici”, siger Megan Tobias Neely.

Stereotypiske jobfunktioner

Det skæve mønster med hensyn til køn, race og social baggrund går igen i fordelingen af jobfunktioner og forfremmelse i hedgefonde, påpeger Megan Tobias Neely.

Kvindelige ansatte bliver – uanset ekspertise – tit placeret i servicefunktioner.

”Kvinder bliver mere anerkendt for sociale kompetencer end tekniske, og derfor ses de som velegnede til eksempelvis kundebetjening. Der er ydermere en antagelse om, at kvinder ikke kan hengive sig helt og fuldt til et krævende arbejde med at forvalte værdier, hvis de har børn”, siger Megan Tobias Neely. I sektoren italesættes denne opfattelse som ”mor-karrierebanen”.

Farvede ansatte får ofte tildelt specialer svarende til regioner i verden, som de – relativt vilkårligt – bliver sat i forbindelse med.

”Sorte og andre ikkehvide bliver på den måde låst fast i en niche, og de har færre veje til forfremmelse”, siger Megan Tobias Neely.

Hun tilføjer, at sorte mænd tilmed slås med den udfordring, at de ligesom andre ansatte gerne skal være i stand til at sætte sig igennem i forbindelse med handler, men de risikerer nemt at blive opfattet som aggressive, for sådan er stereotypen om sorte mænd.

”Samfundsgavnlig indsats”

Uligheden blandt de ansatte går igen hos stiftere og direktører i hedgefonde, og forklaringen er ifølge Megan Tobias Neely de selvsamme dynamikker, som favoriserer hvide mænd fra eliten.

Hendes forskning viser om direktørernes eksorbitante lønninger, som langt overgår de ansattes høje lønninger, at direktørerne finder det rimeligt, fordi de medvirker til effektivitet og stabilitet på et til tider omtumlet finansmarked, og de foretager ”samfundsgavnlige investeringer”.

Strukturelle ændringer

Hvad kan der gøres? Megan Tobias Neely siger, at det ikke ligger inden for rammerne af hendes forskning at komme med svar. Men hun vurderer, at målrettede bestræbelser på at fremme lige adgang og lige vilkår i hedgefonde og finansindustrien generelt vil være utilstrækkeligt. Der skal strukturelle ændringer til i USA, herunder mere politisk regulering, skrappere tilsyn og hårdere beskatning. Således som det sker i Europa.

”Omfordeling over skatten for at styrke velfærdsindsatser kan hjælpe, fordi det helt generelt vil stille kvinder og minoriteter bedre end nu”, siger hun.

Megan Tobias Neely fremhæver desuden fagforeningers væsentlige betydning for at sikre ordentlige arbejds- og ansættelsesvilkår i sektoren.

”Wall Street er totalt antifagforening”, siger hun om virkeligheden i USA.