Tribal-bankerne kommer

Vi har ikke set dem i Danmark endnu, men i resten af Europa, Storbritannien og i USA er de begyndt at dukke op: ”the tribal banks”, hvilket betyder ”stammebankerne”, altså banker, der henvender sig til fællesskaber, der defineres ud fra etnicitet, identitetsfølelse, særinteresser eller politisk tilhørsforhold.

Fra at have været vant til at have banker, som henvender sig til alle mennesker og alle interesser på tværs af samfundet, er der en opsplitning på vej i branchen, det, som Rob Curtis, stifteren af LGBTQ-banken Daylight, kalder ”tribalism”.

Et eksempel på dette er neobanken Insha i Berlin. Banken henvender sig til det muslimske fællesskab i Tyskland – der er omkring 3,5 millioner – primært med tyrkisk baggrund, som man tilbyder en onlinebank, der følger shariaprincipperne, hvilket blandt andet betyder, at banken ikke opkræver renter.
En tilsvarende neobank eksisterer i Storbritannien, den hedder Niyah, og fælles for de to banker er et stærkt etisk fokus over for et muslimsk fællesskab, som har været underserviceret af de eksisterende banker. Begge banker har ønske om ekspansion i Europa. Det har ikke været muligt at få kommentarer fra de pågældende banker, men for et år siden udtalte Mehmet Burak Dikmen, der er ansvarlig for Inshas vækst, at man har planer om at etablere sig i Holland, Belgien og Østrig og har et godt øje til Storbritannien, samt at tempoet vil blive bestemt af, hvor hurtigt banken kan få sin compliance på plads i de forskellige lande.

Den nye udvikling omkring ”tribal banks” kaldes også vertikal udvikling og indebærer, at de nye banker adresserer 90 procent af de demografiske kriterier, som de etablerede banker hidtil har ignoreret. På trods af at der er omkring 300.000 muslimer i Danmark, har ingen danske banker eksempelvis reageret på, at koranen forbyder at opkræve renter, eller at tyrkerne gerne vil overføre penge til Tyrkiet billigt. Det er den udvikling, som nu begynder at slå igennem, når de nye aktører kommer på banen.

Grønt fællesskab

Et andet eksempel på tribal banking er den tyske Tomorrow, der har det internationale slogan ”Banking for a better Future”. Banken er etableret af Inas Nureldin, Jakob Berndt og Michael Schweikart i 2018 i Hamborg og er formålsdrevet mod en grønnere og bæredygtig fremtid. Når man klikker igennem deres hjemmeside, ligner det mere hjemmesiden for en miljøorganisation end en bank. Stifterne betegner sig og kunderne som et ”fællesskab”, der sammen bidrager til at tackle vores generations største udfordring med at skabe en grøn fremtid.

”I 2020 gik vi ud i vores første crowdfundingkampagne og hentede 3 millioner euro blandt interesserede småinvestorer. De gode erfaringer fik os til at gentage crowdfundingkampagnen i efteråret 2021, og denne gang hentede vi 8 millioner euro. Folk brænder efter at være med i Tomorrow”, siger Michael Schweikart.
Ud over de penge, som Tomorrow har fået fra tusindvis af private investorer, har banken hentet yderligere 14 millioner euro fra flere investeringsfonde. Tomorrow er allerede tilgængelig i de fleste eurolande – men endnu ikke i Danmark.

Jakob Berndt (til venstre), Inas Nureldin og Michael Schweikart (til højre) er stiftere af Tomorrow, som er en bank og samtidig også en miljøorganisation.

Bankens kunder betaler et abonnement på mellem 3 og 15 euro om måneden, og hver gang de foretager en betaling, bidrager de med at plante og beskytte regnskoven. Lige nu er der ”103.000 Menschen von Tomorrow”, som beskytter 57 millioner træer og har investeret 41,5 millioner euro i bæredygtige projekter.
Penge til investeringerne kommer, når en bruger vælger at runde sin betaling op og investere i for eksempel grønne obligationer, specifikke projekter som for eksempel uddannelse af piger i Uganda eller bæredygtigt socialt boligbyggeri. Sidste år blev banken certificeret som et B Corporation, der er en virksomhedstype, der nok arbejder på markedsvilkår, men som ikke går på kompromis med selskabets etiske værdier. En slags ”Fairtrade” for selskaber.

Neobank rettet mod de ældre

I løbet af første kvartal i år vil endnu en ny neobank, Longevity Card, gå på nettet i en form, som man endnu ikke har set før. Det sker under overskriften ”Health is the new Wealth” – lidt fladt oversat med ”helbred er den nye rigdom”. Det er en ny bank, som kombinerer begreberne healthtech, agetech (teknologi for ældre) og fintech. Målgruppen er mennesker, hvis fælles fokus er at leve et sundt og langt liv, og som ønsker at integrere det i deres personlige økonomi.

Det fortæller direktør Carlos Calderon de la Cruz:

”Siden pandemiens start har helbredet fået førsteprioritet i de fleste menneskers bevidsthed, og vi tror, at krisen vil have en langsigtet effekt på menneskers adfærd. Vi vil som ny bank gerne knytte økonomisk, fysisk og mental sundhed sammen – for de hører sammen”.

Det indebærer blandt andet, at bankappen har et integreret trænings- og sundhedsmodul, som knyttes til brugerens smartwatch, og når man lever et sundt liv, optjener man point, der giver rabat ved indkøb hos foreløbig 60 virksomheder, der udbyder helseprodukter lige fra fitness over behandlingstilbud og rådgivning til livs- og sundhedsforsikringer.

Longevity Card kommer i første række med en multivalutakonto, så man kan foretage internationale betalinger og overførsler, der er tilknyttet et Mastercard, så kunderne får klaret de almindelige dagligdags økonomiske transaktioner. Den endnu spæde neobank tog sit første skridt i maj 2020 med støtte fra et par venturefonde, og i december 2021 gennemførte man en vellykket crowdfundingkampagne på Seedrs, hvor man hentede, hvad der svarer til fem millioner kroner.

Den nye bank har som en af de første fokus på den ældre målgruppe, om end alle aldersgrupper er velkomne, og man planlægger efterhånden at få sin egen banklicens, så man også kan tilbyde lån og investeringsprodukter. Longevity Card er en britisk fintech, men det første land, man starter i, er Spanien, hvor man under pandemien har oplevet den største interesse for at leve et sundt liv i en sund økonomi. 

Neobanker for sorte, asiater og immigranter

Når man taler med entreprenører i USA, bliver det klart, at ”tribalism” fylder stadig mere på det amerikanske finansmarked, dels på grund af den intense identitetsdebat, som voksede op efter mordet på George Floyd den 25. maj 2020, dels på grund af pandemien, som pressede mange menneskers økonomi. Det har ført til opblomstringen af nichebanker, der defineres ud fra ejernes og kundernes etnicitet.

En af de nye banker er MoCaFi, der henvender sig til de ”sorte og brune fællesskaber” primært i de store byer. Stifteren Wole Coaxum fortæller, at 20 procent af de sorte amerikanere er ”unbanked”, og der er en velstandskløft i forhold til de øvrige samfund, som den nye onlinebank forsøger at udligne.
”Eksisterende banker er udmærkede, men deres forretningsmodel forhindrer dem i at løse de udfordringer, som vi adresserer”, siger han.

De seneste års udvikling i det amerikanske samfund har øget troen på banker som MoCaFi, og i 2021 investerede Citibank og Mastercard tilsammen 14 millioner dollars i banken for yderligere vækst.

En tilsvarende neobank for ”the black community” er Greenwood, der blev stiftet i 2020 af tre prominente sorte amerikanere: Ryan Glove, som i 20 år har været frontfigur i USA’s mediebranche, den næsten 90-årige borgerrettighedsforkæmper og tidligere kongresmedlem Andrew Jackson Young og rapperen Michael ”Killer Mike” Render, som står bag kampagnen #BankBlack. Greenwood fik en kapitalindsprøjtning på 40 millioner dollars i 2021, og på 18 måneder har banken tiltrukket over en halv million kunder. Fælles for Greenwood, MoCaFi og en række tilsvarende banker er et klart formål om ud over at fungere som bank også at bidrage til social udvikling inden for det sorte fællesskab – man bruger ordet community – tilskyndet af forskellige kampagner som for eksempel ”Bank Black” eller ”Black Dollars Matter”.

Udviklingen har inden for de seneste to år bredt sig også til de asiatiske amerikanere, der tilsvarende føler sig finansielt udelukket og specielt under pandemien har følt sig udsat for ”Anti-Asian Hate”, fortæller Ken Lian.
Han kom til USA i 2008 og har en baggrund som succesfuld techentreprenør, der solgte sin startup til PayPal i 2016. Ken Lian fik ideen til den første asiatisk-amerikanske bank så sent som i 2020, da han trods en brillant ”credit score” som andre immigranter nærmest rutinemæssigt blev afvist, når han ville åbne en konto i en almindelig bank. Så besluttede han sig for at åbne sin egen under navnet ”Cheese” – der er amerikansk slang for ”penge”.
Banken har fokus på de tre storbyer San Francisco, Los Angeles og New York, hvor der er det største antal indbyggere med asiatisk baggrund, og banken gik live på rekordtid gennem et samarbejde med Coastal Community Bank, der står for udstedelsen af konti, og Mastercard, der leverer brugernes betalingskort.
Brugerne får en bonus på 3 procent af indestående ved henvisning af nye kunder og op til 10 procent cashback i 10.000 butikker og kæder og et ekstra økonomisk incitament ved handel i butikker ejet af asiater.

Cheeses stiftet Ken Lian flankeret af medstifterne Zhen Wang og Qingyi Li.

I første række er sproget på Cheeses website og app på engelsk og kinesisk, men man forbereder også versioner på koreansk og japansk.

Futurist oh journalist Nils Elmark har udarbejdet rapporten ”Finansbranchen i nye fællesskaber”. Du kan læse rapporten her