Stadig flere klager over bankerne
532 klager blev indgivet over pengeinstitutter i 2021 - en uforklarlig stigning i forhold til de to foregående år. ”Klagerne fordeler sig sagsmæssigt over hele paletten”, siger direktør i det finansielle ankenævn, Ulla Wulff Kjær.
Sidste år modtog det finansielle ankenævn ikke mindre end 532 klager primært vedrørende private kundeforhold i pengeinstitutter, svarende til en stigning på 15 procent i forhold til året forinden.
”Vi kan ikke umiddelbart pege på en årsag til stigningen, for klagerne fordeler sig sagsmæssigt over hele paletten”, siger direktør i ankenævnet, Ulla Wulff Kjær.
Også fra 2019 til 2020 steg antallet af klager over de danske pengeinstitutter, på to år var den samlede stigning således på næsten 25 procent.
Ankenævnet tager sig også af klager over realkreditinstitutter og investeringsfonde, men der er tale om ganske få sager, i år henholdsvis otte og to.
Antallet af klager over pengeinstitutter følger nogenlunde deres størrelse. Således har flest klaget over Nordea og Danske Bank – henholdsvis 44 og 43 klager blev afgjort sidste år. På en tredjeplads kommer Spar Nord med 22 klager, der tidsmæssigt lægger sig i kølvandet på overtagelsen af BankNordiks danske forretning.
Hver tredje kan glæde sig
En del af klagerne bliver ikke afgjort samme år, som klagen indleveres, da sagsbehandlingen varer omkring et halvt år. Ventetiden munder oftest ud i en skuffelse for klageren, men en del kan glæde sig over afgørelsen:
”Der er forskellige grader af medhold og sager, der bliver forligt. I 2021 fik omkring en tredjedel af alle de afsluttede sager et positivt resultat for klagerne”, fortæller Ulla Wulff Kjær.
Når klageren får medhold, vælger de fleste pengeinstitutter at acceptere ankenævnets beslutning, men i 2020 var der dog seks og i 2021 tre afgørelser, hvor det indklagede pengeinstitut ikke ville acceptere afgørelsen. I de tilfælde kan klagerne vælge at gå videre til domstolene.
Læs mere om det finansielle ankenævn her.