Sådan bliver du et ordentligt menneske
Det er ikke nok at holde love og regler. Du skal kunne tænke selv, og ledere har en særlig forpligtelse. Det mener sognepræst Pia Søltoft, der taler til erhvervslivet om, hvordan man kan blive et ordentligt menneske.
Hvidvask-skandaler, sexismesager, miljøsvineri. Fyringsrunder og økonomisk krise. Tiden kalder på ordentlighed og udfordrer vores evner til at navigere efter et etisk kompas.
Derfor har sognepræst Pia Søltoft skrevet bogen: ‘Kunsten at blive et ordentligt menneske. Dyder og laster i liv og ledelse.’ Det har hun gjort sammen med den norske advokat, Tormod Tingstad.
“Han tog et kursus i etik hos mig, fordi han oplevede det som en mangelvare, der hvor han arbejdede. Det ligger i tidsånden, at der er efterspørgsel på etik og ordentlighed,” siger Pia Søltoft, der også mærker det på antallet af oplæg, hun holder om emnet.
Tænk selv
Dybest set handler det om at lære at tænke selv. Tager man for eksempel sager om sexchikane, ja så vil de typisk udløse en række nye regler. Men regler i sig selv skaber ikke ordentlighed.
“Vi er efterhånden blevet så vant til, at alting kan fikses med et redskab. En regel er et redskab. Men lige præcis etik og ordentlighed kan man ikke opnå ved at lave redskaber i form af regler og love,” siger Pia Søltoft.
Den enkelte er overladt til sin egen dømmekraft, hvis man eksempelvis skal gøre noget ved en syg kultur.
“Kulturforandringer skaber man kun ved at få folk til selv at tænke over, hvad der er det rette at gøre. Selvfølgelig er man også er nødt til at have regler, men du kan godt bevidstløst overholde loven uden derfor at være et ordentligt menneske,” siger Pia Søltoft.
Dyder og laster
I bogen opridser forfatterne en række dyder: ydmyghed, generøsitet, mådehold, retfærdighed, taknemmelighed, barmhjertighed og mod.
Dem kan man ikke læse sig til.
“Det, vi har forsøgt med dyderne, er, at vejlede. Vil man være et ordentligt menneske, skal man bestræbe sig på at opfylde dem. Det er et forsøg på at komme ud over, at hver gang der er et problem af etisk karakter, så laver vi en ny regel og tænker: nu er alt på det tørre,” siger Pia Søltoft.
Om Pia Søltoft
- theol. og ph.d. Sognepræst i Christians og Esajas kirker i København og indehaver af firmaet Coaching-Kierkegaard.
- Fra 2010 til 2013 leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret.
- Har skrevet en række bøger, blandt andre ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og senest ”Kunsten at blive et ordentligt menneske. Dyder og laster i liv og ledelse.”
En række laster skal også guide den enkelte: Hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. At blive et ordentligt menneske kræver, at man har dyderne og lasterne i baghovedet, og at de popper op i konkrete situationer, hvor man blive stillet over for valg, dilemmaer og udfordringer.
“Der er ingen nemme løsninger. Vi har opsat nogle pejlemærker, men det handler sådan set om at blive kastet tilbage på sig selv og i den enkelte situation vurdere: hvad synes jeg er det rette at gøre nu, hvis jeg skal være et ordentligt menneske?”
Unge kræver ordentlighed
Ledere har en særlig forpligtelse til at stræbe efter ordentlighed, mener Pia Søltoft. De har mange mennesker under sig og - særligt topledere - kan præge verden på en afgørende måde. I langt højere grad end politikerne kan.
“Som politiker skal du hele tiden forhandle din ordentlighed og indgå kompromiser. Det skal du ikke som topleder. Her kan du sige: ‘Vi vil den grønne omstilling. Vi går den bæredygtige vej’. Vores klimaminister kan godt sætte mål, men toplederne kan lave nogle langt skarpere mål,” siger Pia Søltoft.
Mød Pia Søltoft
Mød Pia Søltoft med Finansforbundet den 6. december til gå-hjem-møde for ledere i Kolding
Noget andet og meget væsentligt, der bør motivere ledere til at arbejde med etik, er rekrutteringen af unge medarbejdere. De vil nemlig kun arbejde ordentlige steder.
“Dem, der lige er færdiguddannede og bliver det inden for de næste ti år, er ikke særligt interesserede i løn og prestige. De vil have fleksibilitet, diversitet og ordentlighed. De vælger at arbejde steder, hvor man taler pænt til hinanden, opfører sig ordentligt og passer på miljøet, siger Pia Søltoft.
Fodboldtrænere og bankansatte
Ikke kun ledere, men også det enkelte menneske kan bruge viden om etik og ordentlighed på baggrund af Aristoteles og Kierkegaards tankeuniverser, påpeger Pia Søltoft.
“Vi kan allesammen bruge det. Som forældre, fodboldtrænere, kolleger… you name it, Det er derfor, vi kalder det ‘i liv og ledelse,’” siger Pia Søltoft.
Er man derfor bankansat og skal tale med en familie, der er hårdt ramt af den økonomiske krise og måske ikke kan betale af på lånene, vil det være godt at holde sig dyderne for øje inden mødet.
“Skal du låne penge ud til folk, er der selvfølgelig regler, du skal overholde om kreditværdighed. Men måske skal du også fortælle den person, der sidder over for dig og måske er i krise, hvorfor han eller hun ikke kan låne penge. Det skal du kunne gøre som et ordentligt menneske.”