På barsel har du ingen kolleger

Der er styr på situationen. Emilie på to år står henne ved fjernsynet og hopper til Gurli Gris, tæt på de enorme vinduespartier med højt til kip og stor udsigt ud over det bakkede nordsjællandske landskab tæt på Karlebo.

Svigermor er hidkaldt for at tage sig af den yngste fra sidste efterår, og så er der Louis, den smukke dalmatiner, der glædeligt tager sig af alle, bare de gider snakke.

Helt så fredfyldt og idyllisk var det ikke, da Pia Langkjær gik på barsel første gang i marts 2020. Corona havde lukket Danmark ned, og hun arbejdede hjemme, da klokken slog 16 fredag, hvor hun skulle slukke computeren – for ikke at røre den igen før om et år, og så havde hun ikke en gang født endnu.

”Det var svært og dybt mærkeligt. Jeg har været i Jyske Bank i ni år og fået kulturen dybt under huden. Det er her, jeg har fået de daglige udfordringer, der tænder mig. Det at kunne være til gavn og glæde og gøre noget for både kunder og kolleger. Det er i mødet med andre mennesker, tingene sker, og pludselig skete der ingenting. Jeg var hverken rådgiver eller mor. Min faglige identitet og mit værdisæt som menneske blev virkelig udfordret”.

De andres liv går videre
Men Pia Langkjær blev mor og fortæller, at hun meget af tiden var bedøvet af glæde og alt det nye spændende med at finde ind i rollen som mor. Men indimellem strejfede det hende også, at hun var ved at miste sin faglige identitet, og hun kunne få følelsen af at være glemt af arbejdspladsen.

”Jeg manglede fællesskabet, som jeg ikke længere var en del af. Snakken ved kaffemaskinen, og hvordan går det med familien, morgenmadsbordet, grinene og vittighederne. Der sker jo det, at livet går videre for de andre, mens man er på barsel. Sådan har jeg også selv haft det, når en kollega skulle på barsel. Nu skulle hun bare nyde det, og så ses vi om et år. Men et år er lang tid, og jeg oplevede, at man kommer på bagkant med mange ting”, siger hun.

Undervejs var hun forbi og vise datteren frem og også har været til et par runde fødselsdage, men ellers er det en uskreven regel, at man ikke forstyrrer den, som er på barsel.

”Det var også mig selv. Jeg kunne da godt møde op, det ville de andre sikkert synes var hyggeligt. Men jeg ville ikke sidde og forstyrre med en baby på armen på et møde med fagligt indhold omkring noget, jeg ikke skulle være en del af i lang tid”, siger hun og vil ikke gøre sig klog på løsningen:

”Det er jo vidt forskelligt, hvad man ønsker, og nogle vil gerne trække stikket helt, når de er på barsel. Men måske skulle det være en fast praksis, at man havde en snak med sin leder inden barsel om, hvilke tanker man gør sig om sin barsel, og hvordan man gerne vil have, at kontakten skal være. Og kan vi ringe til dig? En afstemning af forventninger, som jeg også tror, ens leder vil være glad for, for de er også meget påpasselige”.

Netværk vil være supergodt
Andre mødre beskriver også, at der under barslen opstår en ensomhed, fordi man bare går derhjemme med den lille. For eksempel bloggeren Trine Maria Larsen: ”Det er et ensomt hverv. Jeg har ikke nogen kolleger. Ingen, der taler tilbage til mig i et voksensprog. Man går derhjemme, og når dagen er omme, er jeg lige så lidt stimuleret som dagen før og dagen før”.

Den følelse har Pia Langkjær ikke haft. Faktisk har hun haft utrolig fart på under sin første barsel. De første tre måneder gik med, at hun tog turen hele vejen til Ringsted med baby på armen og færdiggjorde sit kursus som erhvervsrådgiver.

Samtidig var de midt i et kæmpe byggeprojekt, hvor hendes mand, Steven, byggede en trelænget gård til familien på 700 m² i alt. Hun hjalp hans firma med regnskab og bogholderi, og endelig var hun med i en helt fantastisk mødregruppe, der stadig ses.

”Her snakker vi om alt, der er ingen tabuer, og jeg skal hilse og sige, at i rollen som mor er skyen ikke altid lyserød, hvis man ikke får sin nattesøvn. Men vi snakker også arbejde, og der var påfaldende mange, der havde lyst til et jobskifte, og hvis det er generelt, burde arbejdsgiverne måske gøre mere for at bevare tilknytningen til medarbejderne, mens de er på barsel”, siger hun og fortæller, at det på intet tidspunkt har været hendes ønske.

Tværtimod fik hun nye chefer under sin barsel og sendte dem et langt brev, så de kunne lære hende at kende, inden hun kom tilbage efter barsel.

”Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at andre på barsel godt kan blive ramt af en følelse af ensomhed, og at det hele går lidt i stå. Derfor er det en super god ide, hvis der gennem Finansforbundet kommer en netværksgruppe for os i sektoren, der er på barsel. For selv om man er på barsel, har man jo stadig lyst til at udvikle sig og være en del af noget meningsfuldt i samfundet. En sådan gruppe vil gøre det muligt at få nogle faglige input og følge med, så man ikke føler sig helt så meget på bagkant med udviklingen, når man skal tilbage og starte på arbejde”.

Pia Langkjær starter på arbejde igen den 1. september.