Kent Petersen: Nytænk lønafgifter og fasthold danske arbejdspladser

Hvad end det er konkrete CO2-afgifter eller mere grundlæggende reformer af vores afgiftssystem, er der behov for, at vi tænker klogere og mere langsigtet.

Derfor er det nødvendigt med et bredt samarbejde, så vi har et stabilt fundament at agere ud fra, uanset om rød eller blå blok har magten.

Vi har på nogle afgiftsområder en uhensigtsmæssig balance, som eksempelvis rammer beskæftigelsen unødigt hårdt.

I den finansielle sektor er lønsumsafgiften et klokkeklart eksempel.

Kort fortalt betyder afgiften, at sektoren skal betale en afgift til staten svarende til 15,3 pct. af de samlede lønudgifter.

Koster 5000-10.000 arbejdspladser i Danmark

Problemet er ikke, at sektoren skal bidrage til samfundet.

Problemet er, at når afgiften lægges på arbejdskraft, kan virksomhederne - alene på grund af lønsumsafgiften - opnå en betydelig besparelse ved eksempelvis at flytte arbejdspladser til udlandet eller ved at erstatte personlig rådgivning med digitale løsninger.

Copenhagen Economics har for år tilbage estimeret, at afgiften isoleret set koster 5000-10.000 arbejdspladser i Danmark.

Uanset om vi er i den lave eller høje ende af estimatet, er det ikke et uvæsentligt tab af arbejdspladser og indtægt til statskassen, som beløber sig til omkring 6 mia. kr. hvis vi regner efter de 10.000 arbejdspladser.

Fintech-selskaber kan presses til udflytning

De finansielle virksomheder bliver mere og mere digitale, hvilket betyder, at den geografiske placering af virksomheder bliver mindre afgørende.

Virksomhederne kan tilbyde digitale løsninger i Danmark men have medarbejderne placeret i et andet land.

Dermed kan de undgå afgifter, der er rettet mod lønudgifter.

Vi ser flere eksempler på danske fintech-selskaber, hvor investorer presser på for en udflytning for alene at spare 15,3 pct. i afgift.

Vi er nødt til at tilpasse vores forældede tænkning af afgifter til en digital verden, når det gælder brancher, hvor man relativt nemt kan flytte virksomhederne ud af landet.

Også udkantsområderne rammes

Lønsumsafgiften har ikke kun en konsekvens på samfundsøkonomisk makroniveau og for fintech-industriens muligheder for at skabe nye arbejdspladser.

Færre ansatte er heller ikke uden konsekvenser for bankkunderne. Færre ansatte betyder mindre tid til rådgivning.

Samtidig rammer lønsumsafgiften de mindre, lokale banker hårdest, fordi det netop er de banker, som gennem et lokalt filialnetværk har det højeste personaleforbrug.

Modsat betjener de store banker f.eks. internationale kunder via medarbejdere placeret i udlandet.

En konsekvens heraf er, at antallet af bankfilialer er halveret siden årtusindskiftet.

Lukningerne rammer særligt hårdt i udkantsområderne, hvor afstanden til en bankfilial bliver større og større.

Vi skal turde tænke nyt for fremtidens arbejdspladser

Hvis Danmark fortsat skal nyde godt af en stærk finansiel sektor, er der behov for at tænke nyt.

Og hvis Danmark for alvor skal have del i den hastigt voksende fintech-sektor, skal vi bakke op om virksomhederne - ikke lægge ekstra afgift på den arbejdskraft, der skal være med til at udvikle fremtidens løsninger.

Som et velstående og gennemdigitaliseret samfund må vi ikke forpasse muligheden for at understøtte en industri, der har kæmpe potentiale for skabelse af danske arbejdspladser i fremtiden, og samtidigt ikke indarbejde nye regler, der sender arbejdspladser ud.

Arbejdspladserne skal fastholdes indenfor landets grænser - det bør der være bred politisk enighed om.

Så nu mangler vi blot den politiske handling, der forhåbentligt kan forankres bredt til gavn for danske arbejdspladser.

Vi spiller gerne ind i debatten med forslag til, hvordan et mere balanceret afgiftssystem kunne se ud.