Forfatter til 50+: Lad være med at bruge for mange penge

Forfatter Henrik Ørholst nærmest vader i skrækhistorier om at være 50+ på arbejdsmarkedet, siger han.

“Jeg hører så mange over 50 tale om, hvor enormt svært det er at få nyt job. At man har gået til 755 samtaler og fået lige så mange afslag, og jeg tænker: ‘Hvorfor leder du efter et fuldtidsarbejde? Og lad nu være at kigge i jobdatabaserne. Gå ud og tal med folk.’”

At netværke sig frem er en af Henrik Ørholst hovedpointer i den bog, han netop har udgivet: ‘Fremtiden er din; Karrieren efter de 50’.

Den 61-årige Ørholst, der - blandt meget andet - har undervist gennem flere år på Finanssektorens Uddannelsescenter, vil ruske op i både arbejdsgivere og arbejdstagere.

“Begge parter skal være mere modige og fleksible. Man skal frigøre sig fra faste forestillinger om, hvad et seniorarbejdsliv er, og hvad seniorer kan. Og arbejdsgiverne skal få øjnene op for alt det uopdyrkede talent hos seniorerne,” siger han.

Ansætter nødig +50

Negative historier om aldersdiskrimination kommer dog ikke ud af det blå. Tal fra Finansforbundets a-kasse viser, at 42 procent af de ledige over 60 år har været ledige i mindst et år og altså er ‘langtidsledige’. Et tal der vokser.

Flere kilder i Henrik Ørholsts bog peger også på, at de ældste forbigås. En af dem er tidligere direktør i ATP, Lilian Mogensen:

“Jeg har selv som HR-direktør kæmpet med cheferne om at få dem til at ansætte medarbejdere over 50 og 60 år. Det gør de meget nødig. Jeg bryder mig i det hele taget ikke om begreberne ældre og senior. Vi skal hellere tale om livsfaser,” siger hun.

Man bør frigøre sig fra alder og se på, hvornår i livet, man har bedst tid og overskud, siger hun i bogen:                                                                                                                                      

“Det er noget pjat, at man som 50-årig og ældre har ret til seniorfridage og andre lignende tilbud. Det er de senere år, man skal give den gas."

Hallo, hvorfor er jeg ikke med?                                 

Et råd til arbejdsgiverne er at tage de erfarne med i deres talentudviklingsprogrammer. Seniorerne er nemlig mere robuste og har bedre tid end de yngre.

“Arbejdsgiverne hiver altid seniorplaner, frem, hvor man bliver tilbudt flere feriedage eller deltid. Hvorfor ikke i stedet tage de erfarne med ind i talentprogrammer sammen med de yngre,” spørger Henrik Ørholst.

Der kan nemlig ske noget magisk, når man blander generationerne.

“Det er fascinerende, hvordan unge lærer af ældre og omvendt. De ældste bør råbe op. Hvis der kører et talentudviklingsprogram og alle er under 40, så gå ind til chefen og sig: ‘Hallo, jeg er specialist i det her, hvorfor er jeg ikke med?’”

En anden hovedpointe er, at man skal dyrke sit netværk.

“Man behøver ikke være medlem af formelle netværk. Men vær parat til at tale med folk, giv noget af dig selv og vær en interessant samtalepartner. Grib de muligheder der opstår for at komme i snak med folk,” opfordrer han.

Har sluppet gashåndtaget

En risiko for de 50+ årige er, at man bliver usynlig, fordi man lader de yngre om at træde ind på scenen, siger Henrik Ørholst.

“Man har sluppet gashåndtaget, for nu handler det om se frem mod pensionen. Det er farligt. Hvem vil satse på en, der tænker sådan? Nej, fra 50’erne og frem kan man prøve noget af. For man har både tid, erfaring og robusthed,” siger han.

Arbejdsgiverne skal også gøre noget ved deres mindset, mener Henrik Ørholst. De skal tro på, at de ældste medarbejdere kan lære nyt og være kreative.

“De kan da både være innovative, nytænkende og it-hajer. Det er arbejdsgiverne for dårlige til at se. At være gråhåret er ikke ensbetydende med, at man smider alt over bord. Tværtimod. Det er nu, man for alvor kan bidrage med noget nyt og originalt,” siger han.

Prøv dig selv af

Men man kan jo være nok så nyskabende og alligevel ryge ud til højre i ansættelsesprocesserne. Hvad gør man så?

Så må man løfte blikket fra jobdatabaserne. Søg ud, kom væk, lav noget helt andet, siger Henrik Ørholst.

“Lav en liste over det, du kunne tænke dig. Du kan måske undervise? Blive medhjælper i en butik? Eller måske er en af dine venner selvstændig og kan bruge din hjælp? Prøv dig af. Der er masser af muligheder for småjobs.”

I sin bog har Henrik Ørholst flere eksempler på folk, der har genopfundet sig selv i en sen alder. Der er kommunikationschefen, som blev lokomotivfører, headhunteren, der blev stewardesse og revisoren der åbnede en bagerforretning.

Karrieren som et kludetæppe

Men hvis man nu ikke vil over i anden sektor, men bare ikke kan få et job, hvad så?

“Så må man alligevel prøve nyt, hente inspiration for så måske at vende tilbage til faget. Man kan også arbejde deltids med det, man kan fra finansverdenen og kombinere med noget andet,” siger Henrik Ørholst.

Han advarer imod at sætte sig for dyrt og få for mange eksklusive vaner, hvis man vil kunne skifte spor. Det skal være muligt at “sammensætte karrieren som et kludetæppe.”

“Man skal turde tage chancer. Jeg ved godt, at for en bankmand er ordet chance måske på minuslisten. Jeg siger heller ikke, at man skal satse hele formuen på nummer 32 på rouletten. Men vær ikke bange for at tage små skridt mod noget nyt. Du kan altid vende om, hvis isen ikke bærer.”

Og glem billedet af en karriere som en stige, hvor hvert trin giver mere magt og flere privilegier. En karriere er skridt til siden og måske nedad.

“Man må aldrig være flov over at skifte spor og træde ned i hierarkiet. Det er noget pjat. Det vigtigste er at have et godt arbejdsliv.”