Menu luk

Mere i løn er førsteprioritet

Undersøgelse blandt Finansforbundets medlemmer viser, at mere end hver anden prioriterer mere i løn højest ved næste års overenskomstforhandlinger.

5. apr. 2022
1 min
Dansk / English

Mere end fyrre procent af Finansforbundets medlemmer har givet deres mening til kende i undersøgelsen om, hvad de vægter i de kommende overenskomstforhandlinger. Det glæder formand Kent Petersen.

”Det er enormt værdifuldt, at så mange medlemmer har deltaget i undersøgelsen og givet deres mening til kende om, hvad vi skal tage med i den videre proces frem mod overenskomstforhandlingerne med FA i starten af det nye år. Overenskomsten er til for medlemmerne, og derfor er inputtet naturligvis helt afgørende, for den skal jo i sidste ende ud og bruges til noget i virkeligheden”.

 

Løn, pension og trivsel

Undersøgelsen viser, at der i forhold til undersøgelser forud for tidligere overenskomster, er et stigende fokus på løn, som ligger på en klar førsteplads. På anden- og tredjepladsen ligger mere i pension og bedre arbejdsmiljø/trivsel.

”Det giver os selvfølgelig et meget væsentligt pejlemærke for, hvad der er vigtigt at prioritere i den videre proces og i sidste ende over for arbejdsgiverne. Og så giver det os grundlæggende en stærk legitimitet og et solidt fundament, at så mange medlemmer har engageret sig i sagen. Det er vigtigt ved forhandlingsbordet at vi kommer med et mandat, der er forankret hele vejen gennem organisationen og ude hos medlemmerne”, siger Kent Petersen.

De centrale forhandlinger finder sted i starten af 2023. Arbejdet med den at formulere kravene er nu i gang via kredsene i Finansforbundet.

 

Seneste nyt