Mere i løn? Konkrete råd til din personlige lønforhandling
Hvordan får du mere i løn ved en personlig lønsamtale? Seniorkonsulent i Finansforbundet Rasmus Nørgaard Høgh giver her konkrete råd.
Ansatte i finanssektoren er gode til tal og gode til at rådgive andre om en bedre økonomi. Men når det kommer til dem selv, er det svært for mange, når de skal til den årlige lønsnak med deres leder.
En snak, der ikke er til at undgå, når man har virksomhedsoverenskomst med en lønpulje, der skal fordeles som for eksempel i Ringkjøbing Landbobank.
Her får medarbejderne inden længe besøg af seniorkonsulent i Finansforbundet Rasmus Nørgaard Høgh, der skal klæde dem på til at komme bedre gennem lønsamtalen.
”Bankfolk er i forhold til medarbejdere i mange andre brancher pæne mennesker. Jeg oplever sjældent, at de stiller urealistiske lønkrav. Men nogle gange måske også lidt for pæne. Får de et nej, ser de det som en afslutning på samtalen, og det var så det. Men al forhandling bygger på uenighed, så et nej er faktisk bare startskuddet på en forhandling”, siger han og fortæller som eksempel, at Finansforbundet kan forhandle i månedsvis, før det ender med et ja.
Gør dit forarbejde
Før man går til lønsamtalen, er det ifølge Rasmus utroligt vigtigt, at man gør et godt forarbejde og skriver nogle noter ned.
Stil dig selv spørgsmål som: Hvordan har jeg bidraget til virksomhedens gode resultat? Er der særlige indsatser, jeg kan fremhæve? Og er der andet end løn, der kan være interessant for mig? For eksempel uddannelse, eller flere fridage?
Selv om det kan være svært, fordi løn er tabu for mange, er det også en god ide at snakke med ens kolleger om, hvad de konkret har gjort for at få mere i løn.
Endelig er der Finansforbundets lønberegner, der nok er markedets bedste:
”Den giver et billede af, hvordan man ligger lønmæssigt i forhold til andre i samme type job og med samme alder/erfaring. Det kan man bruge konkret i snakken, hvis man ligger under kollegerne i sektoren - men den gør det også lettere at sætte sit eget ambitionsniveau”, siger Rasmus.
Det er en god idé, at ens udspil ligger noget over ens smertegrænse:
”Ved forhandlingsbordet siger vi, at man smider et anker, dvs. der er noget at file af under snakken. Selvfølgelig skal ønsket ikke være urealistisk højt, men spiller man ud med sin smertegrænse, så er det ofte meget svært at rykke sig - og det bliver ikke en god forhandling, hvis du er nødt til at holde fast i bordkanten uden at kunne rokke dig. Det gælder om at være ambitiøs, men ikke urealistisk i sit udspil.”
Det er også vigtigt, at man ikke taler sig selv ned allerede inden selve forhandlingen.
Så alarmklokkerne skal ringe, hvis du er ved at gøre modpartens arbejde, allerede inden forhandlingen er startet.
”Her vil det være en god ide at få rådgivning af Finansforbundets konsulenter og anvende Finansforbundets lønberegner”.
Lyt og vær interesseret
Det er ikke til at komme uden om, at en god relation til ens chef har stor indflydelse på en succesfuld forhandling. Men gode relationer kan man ikke opbygge tre dage før en forhandling, hvis det ikke er en naturlig del af hverdagen. Alligevel skal man ikke fortvivle.
”Du kommer langt ved forhandlingsbordet, hvis du er optimistisk, lyttende og oprigtig interesseret i virksomhedens behov. Spørg gerne ind til, hvad man selv kan bidrage med i forhold til den fremtidige udvikling. Om der er nogle områder, hvor man kan forbedre sig og hvad skal der til for et lønløft næste gang”.
Endelig skal man huske på ikke at tage resultatet personligt. Så vær hård ved problemet og ikke din modpart. Virksomheden har en pose penge som skal fordeles, hvor ens chef også skal tilbage til ledergruppen og forhandle med dem om, hvilke medarbejdere der skal stige i løn:
”Det er vigtigt at komme godt ud ad døren. Ros chefen og dig selv for det, du har opnået i stedet for at fokusere på det, du ikke fik - og har du fået svar på, hvad du skal præstere for at få mere i løn næste gang, så er du allerede godt i gang med at forberede dig til næste lønforhandling”.