Lav ledighed: Det er nu, du skal forhandle løn eller fryns

Det står på side 1 i bøger om økonomi, at prisen på en vare afhænger af udbud og efterspørgsel.

Eftersom arbejdskraften er en vare, betyder denne grundlæggende mekanisme, at har vi en periode som nu med lav ledighed og gang i økonomien, så stiger prisen på arbejdet – også kaldet lønnen.

Når der er stort overskud i virksomhederne og mangel på kvalificeret arbejdskraft, så sidder medarbejderen med gode kort på hånden overfor sin direkte leder, vurderer lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

 ”Man skal smede, mens jernet er varmt. Og for den medarbejder eller tillidsrepræsentant, som lige nu banker på chefens dør for at forhandle, er tiden gunstig”, siger han.

Der kan dog være udefrakommende faktorer - som fx en pandemi eller en krig - der spiller ind på lønudviklingen, så man i perioder med lav ledighed undtagelsesvist kan opleve reallønstilbagegang, understreger Laust Høgedahl.

”I finanssektoren kender man også til effektiviseringer og digitaliseringer, som kan forstyrre markedsmekanismerne i deres rene form.
Men det er undtagelser fra hovedreglen om, at medarbejderne sidder i styrkepositionen, når vi har et arbejdsmarked, hvor den kvalificerede arbejdskraft ikke kan erstattes, fordi der ikke er nok af den”.

Vær optimistisk og ambitiøs

I løbet af det seneste år er der helt præcist 999.921 danskere, der har fået nyt job.
Det viser en opgørelse, som Danica Pension har foretaget på baggrund af tal fra Jobindsats.dk.

Det er en ny rekord, som svarer til, at en tredjedel af de danskere, der er i beskæftigelse, har skiftet job.

I maj måned var der 38.576 nye jobopslag, hvilket også er det hidtil højeste antal i forårets sidste måned. Der er med andre ord tale om en historisk stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark.

Når tiderne er gunstige, bør medarbejderne møde op til forhandlinger med en god portion selvtillid, understreger seniorkonsulent i Finansforbundet Rasmus Nørgaard Høgh.

”Nykredit har lige indført 26 ugers barsel til både far og mor. Det var de måske ikke kommet igennem med under en krise. Det er blot ét eksempel på, at medarbejderne står stærkt i forhandlinger med ledelsen lige nu”.

Vær vedholdende

Når det gælder individuelle forhandlinger, hvor medarbejderen banker på chefens dør for at opnå nogle goder, er der dog et par udfordringer, mener Rasmus Nørgaard Høgh.

”Mange medarbejdere har en tendens til at forhandle sig ned, allerede inden de sidder ved forhandlingsbordet.
Det er vigtigt at huske sig selv på, at det værste der kan ske er, at man får et nej til sine krav.
Men hvis ikke der er nogen form for uenighed, så er der jo reelt ikke noget at forhandle om.
Så vær vedholdende og ambitiøs i dine forhandlinger med ledelsen, og vær forberedt på, at et nej blot er starten på en lønforhandling”.

Hvis man får et nej, skal man holde liv i samtalen og undersøge, hvorfor chefen ikke kan imødekomme ens krav, mener Rasmus Nørgaard Høgh.

”Det kan være, chefen fejlagtigt tror, man har en højere løn end andre medarbejdere i sektoren. Men det finder man kun ud af ved at være nysgerrig og stille spørgsmål.
For er det nu også rigtigt, at man ligger højt i sammenligning med andre?
Undersøgelser viser, at man har en større chance for at komme igennem med sine krav, hvis man er dygtig til at spørge ind og lytte til modpartens interesser”.

Vær kreativ

En anden udfordring i de individuelle forhandlinger er, at mange medarbejdere glemmer at tænke i andet end lønkroner.  

’Vær kreativ, for løn kan komme i mange former’, siger Rasmus Nørgaard Høgh om og om igen, når han hjælper medlemmer, som mangler idéer til, hvad de skal kræve i en forhandling.

”Det kan være svært for chefen at opfylde medarbejderens krav om lønstigninger.  
For det første skal chefen ofte forhandle med en anden chef på et højere niveau, der er meget optaget af virksomhedens lønniveauer.
For det andet er det ofte lettere at komme igennem med andre krav end lønstigninger, fordi det er billigere for virksomheden”.

Man står stærkere i en forhandling, hvis man har flere idéer til goder, man vil opnå, vurderer Rasmus Nørgaard Høgh.

”Det kan være lige så godt som lønstigninger at få fri bil, eller få betalt sit pendlerkort. Eller hvad med fri telefon, fri avis, diverse abonnementer, forsikringer, IT-udstyr, hjemmearbejdsplads eller mere frihed og fleksibilitet?
Det er blot nogle af de goder, vi ser, at medarbejderne har succes med at få forhandlet ind i lønpakken”.