Menu luk

Hvor kan du spare?

Rekordhøje priser på energi æder familiens rådighedsbeløb i øjeblikket. Finansforbundets næstformand minder om at bruge medlemskabets mange muligheder for at spare penge.

I forrige uge nåede elprisen det højeste niveau nogensinde. Og i modsætning til prisstigningerne på gas og træpiller, så rammer stigningerne alle.

Danske Bank vurderer, at en familie med 2 børn kommer til at betale 15.000 kroner mere om året alene på grund af de rekordhøje elpriser.

Oveni kommer de højere priser på fødevarer og en række andre hverdags-nødvendigheder.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen opfordrer medlemmerne til at tjekke de mange muligheder, der er for at spare penge med medlemskabet.

”Jeg er nu særligt glad for, at vi gennem mange år har indgået en række gode aftaler, der betyder, at vores medlemmer kan spare penge," siger han.

"Det er en fordel, der kan mærkes, hvis man bruger det i det daglige eller til større indkøb som byggemarked eller ferieophold".
- Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

Man kan se alle medlemsfordele på Finansforbundets hjemmeside.

Sammen med Tryg tilbyder forbundet meget billige forsikringer med ekstra meget at spare, når man samler alle sine forsikringer. 

Finanssektorens Feriefond, ejer også en række ferieboliger, som medlemmer Finansforbundet kan leje til attraktive priser.

Derudover er der muligheden for at få kort til Forbrugsforeningen, så man opsparer en procentdel af sit indkøb i butikker fordelt over 150 brancher.

Langt de fleste tilbyder omkring 9 procent rabat til medlemmer af Forbrugsforeningen. Opsparingen kan bruges til at betale med, når man køber ind.

”I 2021 overførte Forbrugsforeningen 11 mio. kr. i bonus til Finansforbundets medlemmer. Så det er en fordel, der kan mærkes, hvis man bruger det i det daglige eller til større indkøb som byggemarked eller ferieophold,” siger Michael Budolfsen.

Han peger også på, at selve medlemskabet af Finansforbundet med de 260 kroner er et af de billigste i fagbevægelsen.

Seneste nyt