Hvor ærlig skal du være, når du søger job?

”Den, der hvisker, lyver”.
”En halv sandhed er en hel løgn”.
”Ærlighed varer længst”.

Det danske sprog er fuldt af talemåder, som beskriver det vilkår, at vi kan fortælle hinanden både den hele og den halve sandhed, og vi kan såmænd også stikke hinanden både en hvid og en lodret løgn.

Danskere ligger internationalt i toppen, når det gælder den tillid, vi umiddelbart nærer til, at den anden taler sandt, viser den ene undersøgelse efter den anden. Og vi hylder vores tillid til hinanden som et fornemt element i vores nationalkarakter.

Det virker nemlig for os – i det sociale liv, men så sandelig også i arbejdslivet, hvor vi har nemt ved at indgå tillidsbaserede relationer.

Derfor vil der også for en dansk jobsøger hvile en forventning om en relativt høj grad af ”ærlighed” til jobsamtalen, vurderer erhvervspsykolog i HumanAct Asger Neumann. 

Erhvervspsykolog i HumanAct Asger Neumann. Foto: Privat

“Grænserne for, hvor meget eller hvor lidt man har lyst til at give af sig selv til en jobsamtale, er noget af det vigtigste, man kan forberede sig på, før man går til den". 

Jobsøgning er en konkurrencesituation, hvor man er oppe mod andre ansøgere, man ikke kender. Er det et attraktivt job, vil der være et stærkt felt, hvor det er de sidste marginaler, som skiller nummer et fra nummer to", siger han.

"Hvis arbejdsgiveren sidder med flere nogenlunde lige fagligt kompetente ansøgere, så er det den menneskelige faktor, der afgør, hvem der får jobbet. Og her spiller det en rolle, om man bliver opfattet som ærlig”.

Den strategiske kompetence

Jobsøgning er i dag gået hen og blevet noget af et cirkus – med personlighedstest og nærgående samtaler i flere runder.

Midt i alt dette er det vigtigt, at jobsøgeren får sat de rigtige grænser, så man hverken deler for lidt eller for meget ud af sig selv, vurderer Asger Neumann.

Der er ingen tvivl om, at det er en strategisk fordel, at man viser sig selv i processen. For arbejdsgivere er i dag meget optagede af jobsøgerens sociale kompetencer.

"Kan man håndtere en konflikt? Kan man arbejde i et team? Kan man måske ligefrem til jobsamtalen demonstrere sine evner til at indleve sig i andre mennesker? De bløde kompetencer gør ofte forskellen, når afgørelsen træffes."

Men bag den måde, man vælger at fremstille sig selv på, bør der også ligge en strategisk kompetence. For hver gang man siger noget, man lige så godt kunne have valgt ikke at sige, skal man have en idé om, hvor man vil hen med det, man siger.

"Hvad kan man selv bruge det til, og hvad kan modtageren bruge det til? Hvis ikke ens ærlige svar har en rimelig klar signalværdi, så kan det trække fra i regnskabet”, siger Asger Neumann.

Styrker og svagheder

De fleste jobsøgere har en fornemmelse af egne styrker og svagheder, når de møder op til en jobsamtale, vurderer Asger Neumann.

“Man skal selvfølgelig vægte sine styrker til jobsamtalen, men samtidig vide, at arbejdsgiveren gerne vil se, at man kan forholde sig til svaghederne. Hvis der ‘mangler’ en periode i karriereforløbet, fordi man har stået uden arbejde, så skal man vide med sig selv, hvad man vil svare på det".

Det ligger i tiden, at det er en værdi at kunne dele en sårbarhed. Så det er absolut en mulighed at være åben omkring, at man har haft en ustabil periode, eller hvad der nu er grunden til, at ens cv ikke ser helt optimalt ud. 

"Men sårbarheden skal vinkles, så den ikke signalerer ustabilitet. I stedet for at være ‘hudløst ærlig’ er det tilladt at tilpasse sin ærlighed. ‘Et sabbatår var lige det, der skulle til, for at jeg kan møde motiveret op på arbejdet igen’”, siger han.

Kunsten består i at kunne gå rundt om et ømtåleligt emne uden at blotte sig for meget, men alligevel samtidig fremstå åben og ærlig, mener Asger Neumann.

En typisk udfordring, en jobsøger kan stå i, er, at man lige har haft en dårlig oplevelse på sin tidligere arbejdsplads. Det er faktisk derfor, man søger nyt job.

"Oplevelsen sidder måske stadig helt oppe i halsen på én – så hvor ærlig skal man være til jobsamtalen? Det kan være relevant at nævne elefanten i rummet, men det skal håndteres i et diplomatisk sprog: ‘Vi var uenige om retningen’. Endelig ikke i et følelsesladet sprog, hvor man sværter sin tidligere chef til. For så vil arbejdsgiveren tænke: ‘Det får vi selv problemer med lidt længere nede ad vejen’”, råder Asger Neumann. 

Løgn er et no go

Det er vigtigt at huske på, at de fleste arbejdsgivere er meget vant til at lytte til jobsøgende, der fremstiller sig selv, pointerer Asger Neumann.

“Når man tilpasser sin ærlighed, må man ikke gøre det på en konstrueret måde. Det vil hurtigt blive opfanget. Arbejdsgiveren er ikke naiv, og derfor er det faktisk svært at snyde på vægten.
Førhen kunne man godt få jobbet ved at puste sig op, men tiden er løbet fra storskrydende jobsøgere, som ikke er til at skyde igennem”. 

Når man trækker den streg, som man vil tilpasse sin selvfremstilling inden for, bør man nøje overveje, om man risikerer at fremstå utroværdig – og en decideret løgn er et no go, understreger Asger Neumann.

“At pynte sig med uddannelser, man ikke har, eller job, man ikke har haft, skal man holde sig langt væk fra", understreger han. 

Man skal heller ikke putte mere jobindhold på sit cv, end der er belæg for, selvom det kan virke fristende at dække over en ledighedsperiode. 

"Fordelene ved at gøre det er små, men ulempen er til at tage og føle på. Det går ud over ens egen personlige integritet. Det er jo snyd. Og det kan ramme én senere hen ad veje, man ikke kan forudse. Man kan være kreativ, når det handler om at nedtone det, der kan trække den forkerte vej, men man må ikke lave om på sandheden”, siger Asger Neumann.