”Hvis man vil have folk tilbage på kontoret, skal man nok indrette det på en moderne og fed måde”

Hjemmearbejdet ser ud til at have bidt sig fast efter pandemiens 2. bølge.

Følere under bordene på stort set samtlige 3000 arbejdsstationer i Danske Banks bygninger i Høje-Taastrup viser, at mere end halvdelen af bordene, 60 procent, i gennemsnit står tomme.

Det fortæller Frederik Conradsen, der er projektleder i Danske Bank og blandt andet beskæftiger sig med, hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud i bankens regi:

 ”Interessen for at undersøge, hvor meget arbejdspladsen bliver brugt, har været til stede allerede inden corona, for banken har store udgifter til bygningerne. Med pandemien er det blevet åbenlyst for alle, at det er en god idé at vi kan basere os på noget faktuelt, når vi indretter fremtidens fleksible arbejdspladser”, siger han.

Anonyme brugere

Følerne har siddet under bordene et års tid og registrer ikke, hvem der er på arbejde, men om der er nogen ved et bord eller ikke. Tallet ser ud til at have stabiliseret sig på 60 procent urørte borde. Efter at have svinget lidt frem og tilbage efter coronaen, ser flere medarbejdere nu ud til at have fundet sig til rette med hjemmearbejde efter pandemiens 2. bølge.

”Der er stadig usikkerhed, for vi har ikke indsamlet data tilstrækkeligt længe, men der viser sig et mønster – vores mere moderne kontorer, som det vi har i Litauen, tilbyder mere fleksibilitet og varierende arbejdsmiljøer og har nemmere ved at trække folk tilbage. Der ser vi, at belægningen er over 60 procent og stigende”, fortæller Frederik Conradsen.

”Hvis man vil have folk tilbage på kontoret, tyder det på, at man skal indrette det på en moderne og fed måde”.

Fælles zone

Der er også et tydeligt mønster i retning af, at flest møder ind tirsdag, onsdag og torsdag. Ligesom der kan være dage med fuld eller næsten fuld fysisk belægning i afdelinger – eksempelvis, når der er afdelingsmøder:

”Noget af det, vi arbejder med som mulig løsning, er zoner mellem afdelingerne, som flere afdelinger kan bruge, når behovet opstår. Så skal man blot koordinere, at afdelinger, der deler zonen, ikke har afdelingsmøde eller lignende med fuldt fremmøde samme dag”, forklarer Frederik Conradsen.

Danske Bank har allerede indført delte arbejdspladser, som skal ryddes, så den enkelte afleverer et rent skrivebord efter arbejdstid:

”Jeg har selv to yndlingspladser. Den bedste er i et hjørne, med ryggen mod muren, den anden er en, der er lidt gemt, når jeg har behov for at sidde lidt mere for mig selv. Den i hjørnet skal man møde tidligt for at sikre sig – om mandagen har jeg opgivet den, der er en anden, der møder meget tidligt, som når den først”.

Book plads hjemmefra

Frederik Conradsen pointerer, at det er vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke oplever det som noget bøvl at få en fysisk plads.

Hvordan det fungerer bedst, er under overvejelse, blandt andet har man afprøvet et bookingsystem, så medarbejderne sikrer sig en plads, allerede før, de møder på arbejde.

”Så undgår man at møde op på sit arbejde fysisk blot for at finde ud af, at der ikke er flere pladser i ens afdeling. Nogle medarbejdere elsker booking-systemet, fordi de kan planlægge deres arbejdsuge fremadrettet – til gengæld ser vi en større gruppe medarbejdere, som mig selv, der er lidt mere spontane og synes, at booking er besværligt. Så ender det med at være endnu en barriere for at komme af sted”.

Han tror på, at booking af pladser kan være en af fremtidens muligheder, men kun, hvis det er superenkelt at bruge. Og grundlæggende vil medarbejderne gerne møde ind, mener han:

”De vil rigtigt gerne på kontoret for at møde kollegaer og arbejde sammen, men det kræver, at kontoret er et attraktivt sted at være, som understøtter mange måder at arbejde på”.

Undgå fokus på pladsoptimering

Næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, undrer sig over, at banken bruger omkostninger på sensorer i stedet for bare at spørge lederne i de enkelte afdelinger om, hvordan fremmødet er. Men derudover synes han, det er rigtigt set, at arbejdspladserne skal gøres mere attraktive:

”Man er nødt til at tænke på, hvordan det bliver mere spændende at møde op fysisk på arbejdet i forhold til at sidde derhjemme”.

Han advarer virksomheder mod at fokusere på at pladsoptimere:

”Det er vigtigt at understrege, at vi stadig er i gang med at lære at håndtere et nyt, hybridt arbejdsliv. Hvis man allerede nu begynder at pladsoptimere, kan det vise sig i virkeligheden at hæmme fleksibiliteten fremadrettet. Hvis man pludselig ikke har ret til at møde op på sin arbejdsplads, risikerer arbejdsgiverne at skyde sig selv i begge fødder – hvis man da har et ønske om at holde de ansatte i butikken”.