Greenwashing under Finanstilsynets lup
Efter en årelang periode med langmodighed overfor klimasyndere i finanssektoren, er Finanstilsynets tilsynskontor oprustet og klar til at gribe ind, hvis reglerne ikke overholdes.
At fremstille sig selv grønnere, end der er belæg for, har været svært at komme efter, fordi kravene har været uklare. Men flere EU-regelsæt er for længst faldet på plads og virksomhederne har efterhånden haft god tid til at orientere sig og indrette sig efter dem.
Det mener man i hvert fald hos Finanstilsynet, der efter ansættelsesrunder nu er bemandet med ni personer på kontoret for tilsyn med bæredygtighed, kaldet ESG – forkortelsen står for Environment(miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse).
Derudover er der ansat syv personer, som på tværs af tilsynet beskæftiger sig med området, med forskellige fokuspunkter. Fx er to personer ansat i et andet kontor til at holde øje med, om virksomhederne lever op til det kommende krav om, at investeringsrådgivere skal spørge kunderne om deres bæredygtighedspræferencer.
”Det er ikke sådan, at vi kommer rullende ud i virksomhederne med tankvogne forrest. Vi er ydmyge og godt klar over, at der stadig kan være uklarheder og brug for vejledning. Ligesom dele af lovgivningen stadig er under udvikling eller ikke trådt i kraft endnu. Men de overordnede krav og principper er på plads og dem har vi en forventning om, at virksomhederne efterlever”, siger kontorchef Henrik Brarup Damgaard.
Gør virksomhederne ikke det, kan der gives en påtale eller udstedes et påbud. En virksomhed, der undersøges, varsles om det.
Besværet værd
Hans medarbejdere har i første omgang til opgave at afdække, om finansielle virksomheder kan leve op til de løfter, de markedsfører sig med og giver investorerne i forhold til, hvor bæredygtige virksomhedens produkter er. Det gælder både i forhold til klima, miljø og sociale forhold.
Det er Henrik Brarup Damgaards opfattelse, at finansielle virksomheder tager kravene til dokumentation af deres løfter om bæredygtighed seriøst.
”Vores oplevelse er, at det er noget, der tages seriøst i finanssektoren – noget, der fylder meget. Men også noget, der stadig er en del usikkerhed om i forhold til, hvordan konkrete problemstillinger skal løses”, konstaterer kontorchefen.
Om det er så vanskeligt at hitte rede i, at det ligefrem kan få virksomheder til at rydde hylderne for bæredygtige tilbud, har han ikke nogen fornemmelse af – han har til gode at blive mødt med den reaktion. Han benytter også anledningen til at gøre opmærksom på, at ideen med kravene jo er at sikre forbrugere og investorers tillid til den finansielle sektor på området.
Det er særligt EU’s taksonomi- og disclosureforordninger, der sætter rammen for finanssektoren oplysningsforpligtelser i relation til arbejdet med bæredygtighed.