Menu luk

Forsker: Store fordele ved at matche arbejdstiden efter vores indre ur

Vi er genetisk disponeret for at være friske på forskellige tider af døgnet. Hvis vi lever i takt med vores indre ur, er vi mere produktive og mindre udsatte for at få helbredsproblemer.

10. maj 2022
2 min
Af Helle Sindal
hsi@finansforbundet.dk

Uret har fået os til at arbejde i takt, siden middelalderens kirkeklokker ringede alle i gang med dagens dont. Siden tog industrisamfundets 8 til 16-taktslag over.

Men det er på høje tid, at vi tager magten over tiden tilbage og matcher arbejdstiden efter vores familierytmer, arbejdsrytmer og døgnrytmer.

Det mener Camilla Kring, der er ingeniør og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv og indehaver af konsulentfirmaet Super Navigators.

”Vi er genetisk disponeret for at være friske på forskellige tider af døgnet. Hvis vi lever i takt med vores indre ur, er vi mere produktive og mindre udsatte for at få helbredsproblemer”, siger Camilla Kring.

Overenskomst med plads til tidstyper

Hun tager bl.a. udgangspunkt i kronobiologien og det indre ur, som vi hver især er født med. Forskere har indkredset syv forskellige kronotyper varierende fra ekstreme morgenmennesker til ditto natteravne.

Camilla Kring opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter i fremtiden skaber overenskomster, der understøtter forskellige kronotyper – for eksempel at A-mennesker ikke skal arbejde om natten, og at arbejdstid efter klokken 18 ikke betragtes som overtid.

”Vi bevæger os fra ’one size fits all’ til ’one size fits one’. Arbejdsmarkedet har taget udgangspunkt i én familieform, én arbejdsform, én arbejdsrytme og ét arbejdssted. I dag har vi mange familieformer, mange arbejdsformer, forskellige arbejdstider og arbejdet kan udføres forskellige steder”, siger hun.

Fokus på forandringer i vores arbejdsliv

Samarbejdet mellem de potentielt temmelig forskudte tidstyper på en arbejdsplads kan der tages højde for i sammensætningen af teams, så man – alt efter behovet – tikker i takt eller bruger tidsforskellighederne som en styrke, forklarede Camilla Kring på gårsdagens konference om fremtidens arbejdsliv - arrangeret af Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv.

Corona-pandemien har accelereret forandringer i vores arbejdsliv. Hybridarbejde er blevet almindeligt – blandt andet i finanssektoren. Det giver mulighed for mere fleksibilitet i planlægningen og udførelsen af arbejdet.

Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv sætter fokus på de forandringer, der former fremtidens arbejdsliv og er nødvendige at forstå for at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere.

Udover Camilla Kring tæller tænketanken sociolog og forfatter Emilia van Hauen, ph.d. og psykolog Malene Friis Andersen, antropolog og forfatter Dennis Nørmark og cand.merc. og forfatter Christian Ørsted.

Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv