Menu luk

Finansielle sanktioner sætter Rusland under pres

Blokeringen af den russiske centralbanks adgang til fremmed valuta og udelukkelsen fra SWIFT er med til at bringe Rusland på randen af bankerot. Den vestlige verden holder skarpt øje med, hvordan Kina videre frem positionerer sig i forhold til Ruslands invasion af Ukraine og det internationale finansielle system.

21. mar 2022
4 min
Af Regner Hansen

Lige siden den russiske anneksion af Krim i 2014 har den russiske præsident, Vladimir Putin, sandsynligvis forberedt sig på et opgør med hele Ukraine. I hvert fald har den russiske centralbank foretaget en massiv opbygning af reserverne af udenlandsk valuta, så beholdningen var på langt over 600 milliarder dollars ved invasionen den 24. februar, den fjerdestørste i verden.

Men lige lidt hjalp det, for afskæringen af centralbanken i Moskva fra disse valutareserver er med i den pakke af de overvejende finansielle sanktioner, som demokratiske nationer står bag.

Pakken omfatter også blandt andet udelukkelsen af russiske banker fra det internationale SWIFT-meddelelsessystem om internationale betalinger, stop for brug af internationale betalingskort og diverse fastfrysninger af russiske værdier uden for Rusland.

”Det er meget hårde sanktioner, og det mest kraftfulde er nok indefrysningen af den russiske centralbanks aktiver, for derved har den russiske ledelse svært ved at understøtte landets egen valuta gennem støtteopkøb, efter at rublen er svækket,” siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

”Målet med sanktionerne er meget bevidst at skade den russiske økonomi. Det er et historisk initiativ at afskære Rusland fra det internationale dollar-system,” siger Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest, med henvisning til beslutningen om SWIFT.

Eksport af energi er livline

Effekterne af sanktionerne kan læses af, at få uger efter at russiske kampvogne rullede mod Kyiv og andre større ukrainske byer, er rublen næsten halveret i værdi. Aktiekursen på virksomheder styrtdykkede med over 90 procent, inden børsen i Moskva lukkede for handel. Den russiske centralbank har skruet den vejledende rente op til 20 procent.

Kristalina Georgieva, direktør i Den Internationale Valutafond (IMF), vurderer, at en russisk statsbankerot nu ikke længere er usandsynlig.

Rusland betegnes som en petroøkonomi. Russisk eksport af energi er landets livline mere end nogensinde i denne krigstid, fordi den er undtaget fra sanktionerne. 74 procent af Ruslands naturgas og 49 procent af Ruslands olie går til Europa.

I lyset af den russiske aggression har EU-Kommissionen nu præsenteret en plan om at reducere gasimporten med to tredjedele i år og et fuldt stop ”i god tid” inden 2030.

Beskeden europæisk finansiel eksponering

Ikke kun Rusland påvirkes af Ukraine-krigen. Også europæiske banker, pensionskasser, investeringsfonde og virksomheder med aktiver i Rusland mærker følgerne af næsten-kollapset i værdien af aktiverne.

”Der vil selvfølgelig være investorer, der lider tab i Rusland. Men det generelle billede er dog, at den finansielle og økonomiske eksponering mod Rusland er lille,” siger Niels Rønholt fra Jyske Bank.

Højere inflation - lavere vækst

Mere bekymrende er den indirekte effekt af Ukraine-krigen på europæisk økonomi i form af højere priser på energi, på visse mineraler og på enkelte fødevarer. Ukraine har eksempelvis stået for halvdelen af verdens produktion af neon til mikrochips. Ukraine bliver kaldt hele Europas kornkammer.

Hertil kommer fortsatte forsyningsvanskeligheder.

”Inflationen er allerede på vej op og svækker forbrugernes købekraft, renten på lån stiger, kurserne på aktiemarkederne er faldende, og generelt er økonomien i verden udfordret på væksten,” konstaterer Jakob Vejlø fra BankInvest.

Men Kristalina Georgieva, IMF-direktøren, ser ingen fare en for en global finansiel krise. Heller ikke Jakob Vejlø og Niels Rønholt tror, at det ender så galt.

Om Danmark tilføjer Jakob Vejlø, at mens den danske vækst sandsynligvis bliver lavere end tidligere spået, er det danske udgangspunkt solidt med en mindre afhængighed af russisk energi end flere andre europæiske lande, offentlige finanser og en betalingsbalance ”i meget god form” plus en høj beskæftigelse.

Alternativ til dollar-systemet

Kina bliver af analytikere set som den store ubekendte faktor i forhold til Ukraine-krigen og de finansielle dønninger af kraft af landets økonomisk pondus.

Kina er Ruslands største aftager af russisk olie og har tilmed mulighed for at bruge renminbi, den kinesiske valuta, til en stor del af samhandlen. Kinas leder, Xi Jinping, har afstået fra at kritisere Putins overfald på Ukraine, og Kina undlader at deltage i de internationale sanktioner.

Samtidig er renminbi relativt stabil, og Kina har de seneste år opbygget Cips-systemet, der bliver tolket som et forsøg til at skabe et internationalt alternativ til det dollar-dominerende SWIFT og øge den kinesiske indflydelse inden for global finans.

”Der bliver holdt skarpt øje med nuancerne i det kinesisk-russiske forhold. Hvis Kina rykker så tæt på Rusland, at Xi Jinping bliver set som allieret med Putin, kan det føre til vestlige sanktioner mod Kina, og så får Ukraine-krigen for alvor negative internationale finansielle konsekvenser,” siger Jakob Vejlø fra BankInvest.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har udsendt stærke advarsler til Kina om at lade være med at begynde at yde militær og økonomisk i bistand til Rusland.