Menu luk

Hvad betyder tryghed om 13 år? Finansforbundet zoomer ind på fremtiden

Fremtidsprojektet Scenarie 2035 stiller skarpt på tendenser i samfundet, der har betydning for fremtidens fagforbund. Input fra medlemmerne spiller en afgørende rolle.

28. jun. 2022
5 min

Hvad er et fællesskab i 2035? Hvad betyder tryghed om 13 år? Har de klassiske samfundsinstitutioner nogen relevans i fremtiden?

Det er nogle af de spørgsmål, som en dedikeret flok medlemmer, politikere og nøglemedarbejdere fra Finansforbundet er i gang med at indkredse i fremtidsprojektet Scenarie 2035.

Deltagerne er med til at skabe en fælles forståelse for, hvordan samfundsmæssige tendenser og udfordringer kommer til at påvirke de måder, vi lever, indgår i fællesskaber og arbejder på – og dermed også fagbevægelsen og det finansielle område.

Fremtidsprojektets udkomme skal være en del af grundlaget for de strategiske beslutninger for Finansforbundet, som skal træffes på Landsmødet i 2023.

Det er tredje gang, Finansforbundet laver et fremtidsscenarie. Første gang var for 18 år siden.

”Vi gør det for at kunne tage bestik af megatrends i samfundet i den kontinuerlige udvikling, som vi er i gang med”, forklarer Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Fintech var et af et af Finansforbundets fremtidsstudier for 12-14 år siden. Det betød, at forbundet engagerede sig konstruktivt og aktivt i det som et nyt arbejdsområde indenfor finanssektoren. "Hvis vi kun forholdt os til fortiden, havde vi oplevet fintech som et angreb", siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Han peger på fintech som et godt eksempel fra et tidligere scenarie:

”Fintech var en del af vores fremtidsscenarie for 12-14 år siden. Vi besluttede derfor at arbejde konstruktivt og offensivt med det som en del af fremtidens arbejdspladser på det finansielle område. Hvis vi kun forholdt os til fortiden, havde vi oplevet fintech som et angreb”, siger han.

I det aktuelle fremtidsscenarie er det bl.a. tendenser inden for fællesskaber og fleksibilitet, som forbundsformanden ser frem til at afkode og arbejde strategisk med.

”Tilslutningen til fagforeninger daler, men lysten til fællesskaber er ikke mindre. Det er noget af det, vi skal arbejde med”, forventer han - uden at gå i detaljer, for 2035-scenariet er stadig på drejebænken.

Det bliver faciliteret af Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS). En central del af projektet er tre fremtidsscenarie-workshops – de første to foregik i maj og juni, den tredje følger i november.

”Vi leder ikke efter perfekte scenarier, men prøver at begribe det, der venter os i fremtiden. Det handler om at stå med de rigtige spørgsmål, så forbundets politikere kan finde de rigtige svar”, forklarer Christina Madsen, politisk konsulent i Finansforbundet og leder af Scenarie 2035-projektet.

Hverken sort eller hvidt

I den seneste workshop diskuterede deltagerne bl.a. fremtidens fællesskaber og de klassiske samfundsinstitutioners relevans i fremtiden.

”Det er meget innovativt og spændende at være med. Vi skal ikke fremskrive nutiden, men tænke mere vildt og lege med tingene. Jeg er usikker på, om min fantasi rækker, men vi bliver inspireret af hinanden og af dialogen. Der bliver gået til den i processerne”, fortæller workshopdeltager Henriette Thrane Hoffmann, som er kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet Jyske Bank Kreds.

”Hvis man for eksempel kun er i fællesskaber i kort tid, hvordan bliver de så forpligtende? Bliver det survival of the fittest, eller er der plads til alle?”
- Henriette Thrane Hoffmann, kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet Jyske Bank Kreds

Forestillinger om fremtiden bliver ofte ledsaget af jubeltoner eller dommedagsmusik, men ikke hos deltagerne i Scenarie 2035:

”Der kan være både muligheder og begrænsninger, men vi skal ikke vurdere det. Så det er hverken sort eller hvidt, når vi taler om for eksempel digitalisering”, uddyber hun.

Etik fylder også en del i gruppearbejdet om fremtidens fællesskaber og samfundsforståelse:

”Hvis man for eksempel kun er i fællesskaber i kort tid, hvordan bliver de så forpligtende? Bliver det survival of the fittest, eller er der plads til alle”, funderer Henriette Thrane Hoffmann, som er 46 år og har mange års erfaring fra både finanssektoren og Finansforbundet.

Nye måder at gøre tingene på

Kevin Andersson er en af de unge deltagere i projektet:

”Jeg synes selv, jeg er fremtidens medlem af Finansforbundet, så når nogen skal planlægge min fremtid, vil jeg gerne være med”, pointerer den 26-årige porteføljespecialist i Nykredit Erhverv.

”Selvom jeg ikke har mange års erfaring i forhold til forbundet, så bliver der lyttet til mine input”, konstaterer han.

Han fornemmer generationskløften, når deltagerne f.eks. diskuterer de klassiske samfundsinstitutioners rolle i fremtiden:

”Jeg ser muligheder for nye måder at gøre tingene på. Jeg forstiller mig, at institutionerne bliver mere opsplittede - ikke nødvendigvis fordi loyaliteten forsvinder, men fordi institutionerne skal imødekomme flere individuelle behov. I fremtidens fagforeninger kan det for eksempel betyde, at man køber og abonnerer på udvalgte tilbud i stedet for en traditionel standardpakke, siger Kevin Andersson, som spændt afventer CIFS’ workshop-opsamling i løbet af efteråret.

Kevin Andersson og Hanin Ibrahim Salem er to af de medlemmer, der deltager i scenarie-processen. Foto: Signe Bisbjerg

Han har tidligere arbejdet med scenarieprojekter på sit studie. Han tager en vigtig pointe fra 2035-projektet med til fremtidige projekter:

”Det har vist mig værdien af at inddrage folk med forskellige holdninger og perspektiver”, fastslår han.

Fleksibilitet på flere måder

Projektdeltager Hanin Ibrahim Salem er 22 år og studerende.

”Det fedt at udfordre sine tanker og få andres perspektiver på tingene. Det er jo mit fremtidige arbejdsliv, det handler om”, siger hun.

Som digital indfødt ser hun masser af muligheder og har ingen betænkeligheder ved ny teknologi.

”Jeg er vant til, at det hele kører. For mig er det rart at kunne arbejde fleksibelt, men for andre betyder fleksibilitet noget andet. Det er spændende at diskutere – hvad sker der for eksempel med nærværet og fællesskabet, når alt kører fleksibelt og effektivt? Hvad betyder det for vores trivsel? Har jeg kolleger, som jeg har sparring med i det daglige – eller er vi bare ansat samme sted?”, opsummerer Hanin Ibrahim Salem.

”Det er også nødvendigt at forholde sig til lederrollens relevans i fremtiden - den bliver også påvirket af strømningerne i samfundet”, tilføjer hun.

Hanin Ibrahim Salem forestiller sig, at stærke netværk kan blive fremtidens alternativ til de traditionelle brede fællesskaber. Og så skal fremtidens fagforbund være knivskarpe på mange forskellige emner for at kunne tilbyde flere individuelle løsninger.

Roadshows for kredsbestyrelserne

I løbet af efteråret har Finansforbundet planlagt fire roadshows for kredsbestyrelserne. Her inviterer formand Kent Petersen og politisk konsulent Christina Madsen fra Finansforbundet sammen med CIFS til debat om Scenarie 2035.

”Fremtidsforskning er jo ikke eksakt videnskab, så vi skal have verificeret, om kredsene ser de samme tendenser”, siger Kent Petersen.

Kredsbestyrelsernes input kommer også til at indgå i strategioplægget til Landsmødet.

Det samme gør et såkaldt medlemstidssyn, hvor medlemmer har besvaret et spørgeskema om deres forventninger til og forestillinger om fremtiden.

”Der er et stort ønske om, at deltagerne kan spejle sig i fremtidsprojektet. Det skal være tydeligt, at vi har lyttet til medlemmerne”, siger Christina Madsen.

Projektets pointer og konklusioner bliver præsenteret digitalt og vil være tilgængeligt for alle.

Seneste nyt