Fællesskab med andre ledige giver tro, håb og styrke

Når man er arbejdsløs, har man ingen kolleger. Derfor har det været en ualmindelig tung og ensom periode med både vintermørke og Corona-nedlukning for 55årige Marianne Viberg. Hun har kun haft husets fire vægge og hunden Gucci at dele al sin tvivl og bekymringer med. I forhold til usikkerheden om hendes fremtidige arbejdsliv, og er det hende den er gal med, når hun søger og søger uden at komme til samtale?

Men dagen før denne snak ved det hvide blanke spisebord i den store lyse stue i huset i Galten havde været helt anderledes. Her mødtes de for anden gang hinanden hos Marianne i en lille netværksgruppe, der er en del af det nye projekt ”Udsyn & Ambitioner” mellem Finansforbundet og FTFA, der skal hjælpe ledige 50+ i job. I hendes gruppe er de fem ledige i alderen 53-62 år. De fire andre er bankuddannede, mens hun har været account manager i Leasingbranchen. En har været ledig i tre år og har skrevet næsten 120 jobansøgninger.

”Snakken går lige fra første sekund, når folk kommer ind ad døren. Vi fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Vi opmuntrer hinanden og er en kaldt til samtale, så giver vi gode råd, hepper og bakker op. Fælles er også, at vi er holdt op med at tro på snakken om det grå guld, det er langt fra det vi oplever. Derfor er det vigtigste også at dele vores oplevelser og finde ud af, at det ikke er os selv hver især, den er gal med. Den følelse kan man jo let få, når man går alene med tingene, og ikke kommer til samtale. Så fællesskabet har givet mig mere selvtillid og en tro på, at jeg bare skal finde nøglehullet, så skal jeg nok komme igennem til et job”.

Pludselig alene efter 15 år

Mariannes øjne lyser og det er tydeligt, at hun er et meget socialt menneske, der godt kan lide at være sammen med andre mennesker. Sådan var det også i Jyske Finans et leasingselskab, der havde været hendes arbejdsplads i 15 år. Men i november 2019 var det pludselig slut. De var lige mødt på arbejde, da lederne gik rundt i kontorerne og prikkede folk på skulderen om de lige ville komme med ind i rummet, hvor HR også sad.

”Jeg var meget trist. Jeg havde været rigtig glad for mine arbejdsopgaver og havde nogle skønne kolleger. Vi havde altid kunne grine lidt at det hele, når arbejdspresset var hårdest. Det var næsten som et ægteskab, der var gået i stykker. Man havde haft så meget til fælles som, nu pludseligt var slut”, siger Marianne og fortæller at det foregik helt efter bogen. Virksomheden havde mistet en stor forhandler, så de var 10-12 stykker, der røg. De blev fritstillet, fik løn i opsigelsesperioden, kompensation og et forløb AS3, der skulle hjælpe dem videre.

”Men det var et chok pludselig fra den ene dag til den anden at skulle gå alene herhjemme med hunden og de fire vægge. Jeg var rigtig ked af det et par måneder, og jeg kan stadig savne kollegerne. Men heldigvis er vi fire stykker, der stadig ses og som også rejser sammen”.

Selvfølgelig tumlede hun også med tanker om, hvad hun nu skulle. Før Jyske Finans havde hun arbejdet 17 år i Nordea Finans og altid fundet leasingbranchen spændende, også fordi der fra tid til anden kom et politisk indgreb fra Christiansborg, der vendt op og ned på det hele.

”Men det er svært, for selv om der findes forhandlere er leasing overtaget af store selskaber, der har deres administration på Sjælland. Desuden var det 15 år siden, jeg sidst havde søgt et job, så det var en udfordring med ansøgning og CV, hvor jeg ikke havde det store udbytte af AS3, fordi Coronaen kom så vi kunne ikke mødes og meget blev aflyst”.

Gråt guld eller bare grå hår

Men Marianne var heldig troede hun i hvert fald. Allerede november 2020 fik hun et nyt job i et leasingselskab. Men det holdt kun ni måneder. Selv siger hun meget diplomatisk, at det var et dårligt match, for hun ser ingen grund til at hænge virksomheden ud med navn og den egentlige årsag. Hun er kommet videre og fandt siden ud af, at hun ikke var den eneste. Virksomheden var kendt som lidt af en gennemgangslejr.

Nu har Marianne søgt i alt 50-60 stillinger også er der nogle vikarbureauer, der har henvendt sig som har fået hendes CV.

”Jeg søger bredt, alt fra receptionist, sekretær, skolesekretær og administrativ blæksprutte vel det man før kaldte kontorassistent. Jeg har jo rigtig mange kvalifikationer inden for kontor at byde ind med. Jeg tager også gerne ud som vikar, man får jo altid noget viden med sig man kan bruge”, siger Marianne og fortæller, at hun faktisk skal i fire ugers ulønnet praktik i en frisørsalon om en uge:

”Det bliver noget med at tage telefonen, lidt bogholderi, lønregnskab og opslag på de sociale medier, som jeg ikke har arbejdserfaring med, så jeg tager det lidt som et kursus”.

Men ellers oplever hun ligesom de andre i netværksgruppen at det er noget op ad bakke på grund af alderen, selv om arbejdsgivere ikke må sige det højt. Men alene det, at arbejdsgiverne ofte kræver oplysning om fødselsdato på den digitale blanket, man skal udfylde, når man ansøger, gør det muligt for dem at frasortere ansøgere i en aldersgruppe, de ikke ønsker. Dermed kan mange ellers glimrende ansøgninger ende med aldrig at blive læst, fordi de er frasorteret på forhånd.

”Det virker som om arbejdsgiverne ikke er klar til det grå guld og nogle efterspørger ligefrem ansøgere, der kun har været uddannet et par år. Det er vanvittigt også når jeg ser på de andre i gruppen, som har kurser og alt muligt. Det er en utrolig stor viden, der er er ubrugt og går tabt. En overvejer helt at give op og prøve at klare sig igennem på pension. Det er synd, for han har så meget at byde på. Og det har vi alle. Vi skal arbejde mange år endnu, har ikke små børn og når nogle siger til os, at vi skal vaccineres, så bliver vi vaccineret.

Nu tror jeg på det lykkes

Selv kan Marianne ind imellem blive ramt af følelsen, at hun er til bal og sidder som en bænkevarmer, der venter på at blive budt op til dans. Men Marianne er ikke den, der sidder passivt og venter, derfor greb hun også mulighed, da Finansforbundet og FTFA inviterede hende til at deltage i projektet, der startede her i januar. Marianne synes det er rart og fremhæver, at de alle er +50 år og derfor lidt i samme båd. Deltagerne i Vestdanmark har haft 2 møder med alle deltagere, fået dannet netværksgrupper og hver enkelt har haft samtale med en personlig rådgiver. Marianne skal have den næste personlige samtale om en uge.

”Det glæder jeg mig til. Der bliver lyttet og jeg føler, at de støtter og giver mig et kærligt skub. Jeg er meget lydhør og åben overfor alle forslag. Så hvis de mener, at jeg skal have et kursus eller noget andet, der kan bringe mig bedre i spil, så er jeg klar med skoletasken”, siger hun og fortæller, at hun kan bringe alt på bane om, hvad der sker i hendes liv lige nu, får feedback på ansøgninger, CV og hvad der ellers måtte være:

”For eksempel havde jeg svært ved at ringe op og spørge til en stilling, for jeg synes det hele stod i opslaget. Nu har jeg fået 8-9 rigtig gode spørgsmål, jeg kan stille, som jeg har skrevet ned og hængt op på mit kontor. Det er en rigtig god støtte. Jeg tror også det hænger sammen, med at vi i finansverden ofte nok er lidt pæne, vi vil ikke ringe og forstyrre unødigt. Der skal man nok være lidt mere fræk. De skal få øje på mig, så jeg kommer til nogle flere samtaler, så jeg ender med et job med nye gode kolleger og arbejdsglæde. Nu tror jeg på, at det nok skal lykkes”.